Mindre havis åbner nyt sommerligt fødeområde for hvaler i Østgrønland

Pukkelhvalerne viser, hvor hurtigt udviklingen er sket

Observationer fra skibe er blandt de tydeligste tegn på forandringen. Undersøgelser registrerede ingen pukkelhvaler i området før 2006. I 2007 blev der set syv, mens antallet var steget til mere end 150 observationer i 2024.

Hvalerne søger også føde i blandede flokke. Forskerne beskriver regelmæssige samlinger af finhvaler, pukkelhvaler og vågehvaler. I august 2025 blev der nær 69°N observeret en gruppe på op til 50 bardehvaler.

Observationerne beviser ikke i sig selv, at hver eneste hval er nyankommet fra et andet område. Udviklingen kan også afspejle ændringer i, hvor let hvalerne opdages, hvordan de bevæger sig, og hvor byttedyrene befinder sig. Men kombinationen af historiske skibsregistreringer, flyundersøgelser, satellitsporing og lokal viden peger på en betydelig ændring i, hvordan regionen bliver brugt.

Tusindvis af hvaler søger mod Grønlandshavet

De tilgængelige rapporter beskriver, hvordan tusindvis af hvaler besøger Østgrønland om sommeren. Ét ofte citeret estimat lyder på omkring 4.000 pukkelhvaler og 6.000 finhvaler i sæsonen.

Tallet for vågehvaler bør dog behandles med større forsigtighed. Nogle sekundære kilder nævner 6.000 vågehvaler, mens det leverede resumé af undersøgelsen angiver et lavere tal på cirka 4.500. De tilgængelige uddrag af kilderne afklarer ikke forskellen, og 6.000 bør derfor ikke præsenteres som et ubestridt resultat fra den primære undersøgelse.

Ifølge studiets resumé æder hvalerne tilsammen omkring én million ton byttedyr over cirka fire måneder. Omfanget viser, hvorfor udviklingen rækker langt ud over hvalernes udbredelse: En ny koncentration af store rovdyr kan påvirke byttedyrenes bevægelser og tilgængelighed i hele det sæsonbetonede fødenet.

En fordel for nogle hvaler – en risiko for andre arter

For pukkelhvaler og finhvaler kan det nye fødeområde være en vigtig fordel. Begge arter blev hårdt ramt af den kommercielle hvalfangst, og et større, produktivt sommerområde kan understøtte bestande, der er i bedring efter tidligere tiders jagt.

Det samme skifte indebærer imidlertid økologiske risici. Arter, der er tilpasset et miljø med havis – blandt andre narhvaler, grønlandshvaler og ringsæler – kan miste levesteder, når isen trækker sig tilbage. Store hvalsamlinger kan også øge presset på fælles byttedyr.

Den tilgængelige forskning gør disse konsekvenser plausible som følge af en omstrukturering af fødenettet. Den fastslår dog ikke omfanget af en eventuel konkurrence eller dokumenterer en bestemt bestandsudvikling for hver enkelt isafhængig art.

Et synligt tegn på et større arktisk skifte

Den stærkeste konklusion er, at Østgrønland ikke blot oplever en usædvanlig hvalsommer. Flere uafhængige typer data peger på en overgang fra et koldt, isdomineret kystsystem til et varmere og mere åbent sæsonøkosystem.

Overgangen kan skabe nye muligheder for mobile arter, samtidig med at dyr, der er afhængige af vedvarende havis, får mindre levested. De spektakulære hvalsamlinger er derfor både et synligt tegn på de arktiske forandringer og en påmindelse om, at fremgang for én gruppe kan følges af forstyrrelser for andre.