Et af de mest markante eksempler i rapporten er historien om Shrawan Shah Rauniyar, en migrantarbejder fra Nepal.
Ifølge dækningen af FairSquares fund fortalte Rauniyar, at hans ben blev knust, da en metalbjælke faldt ned fra en gaffeltruck, mens han arbejdede på et Aramco-relateret projekt via en vikarvirksomhed. Han sagde, at skaden gjorde ham ude af stand til at arbejde, og at han ikke modtog nogen erstatning for ulykken.
Den italienske underleverandør Saipem, der var involveret i projektet, bekræftede, at Rauniyar kom til skade, og oplyste, at de sørgede for, at han fik lægehjælp. Det overordnede spørgsmål om erstatning står dog stadig uløst, ifølge rapporten.
FairSquare oplyser, at deres fund bygger på interviews med 27 personer, herunder arbejdere og pårørende, og dækker ansatte hos 21 forskellige entreprenører og underleverandører på tværs af fire regioner i Saudi-Arabien.
Rapporten argumenterer for, at Aramcos store netværk af underleverandører – som overvejende er bemandet med migrantarbejdere – skaber en situation, hvor ansvaret for arbejdernes velfærd kan blive fragmenteret og uklart mellem flere virksomheder.
Arbejdere, der blev interviewet til rapporten, beskrev udsættelse for ekstreme temperaturer, der oversteg 50°C. Nogle fortalte, at kolleger besvimede eller faldt om på arbejdspladsen. Én arbejder kædede års varmepåvirkning sammen med langvarige helbredsproblemer som nyre- og hjerteproblemer.
Undersøgelsen dokumenterer også meget lange vagter, særligt blandt lastbilchauffører, der kører brændstof til Aramcos faciliteter. Nogle arbejdere rapporterede om vagter på op til 19 timer, begrænsede pauser og pres for at sove i deres køretøjer mellem opgaverne – forhold, der øger risikoen for alvorlige trafikulykker.
FairSquare undersøgte også de boliger, som arbejderne fik stillet til rådighed af entreprenørerne.
Mere end en tredjedel af de adspurgte arbejdere beskrev overfyldte eller usanitære boliger, der opfyldte FN-Habitats definition af slum. Nogle arbejdere rapporterede, at de boede i containerboliger med defekte elektriske systemer, der gav stød under regnvejr, samt af dårlig mad og begrænsede sanitære forhold.
En central pointe i rapporten er, at sårede arbejdere og efterladte familier møder store forhindringer, når de søger erstatning.
FairSquare gennemgik seks sager, der involverede dødsfald eller alvorligt handicap, og fandt, at kun én resulterede i tilstrækkelig erstatning, ifølge rapporten. Forskerne hævder, at processen for at kræve ydelser gennem Saudi-Arabiens sociale sikringssystem er kompleks og ofte kræver arbejdsgiverens samarbejde – noget mange migrantarbejdere mangler.
Rapporten hævder også, at familier i nogle tilfælde blev opfordret til at udlevere lig uden obduktion, og at dødsfald på arbejdspladser i visse tilfælde blev klassificeret som “naturlige dødsfald” – en klassificering, der kan forhindre familier i at modtage erstatning.
Anklagerne har vakt særlig opmærksomhed på grund af Saudi-Arabiens voksende rolle i international sport.
Aramco har store sponsorater med internationale sportsorganisationer, mens Saudi-Arabien forbereder sig på at være vært for FIFA Verdensmesterskabet i 2034. Menneskerettighedsorganisationer hævder, at disse partnerskaber lægger pres på sponsorer og arrangører for at sikre, at arbejdstagerrettigheder respekteres.
I april 2026 opfordrede uafhængige FN's menneskerettighedseksperter Saudi-Arabien til at tage akut handling for at beskytte landets anslået 16 millioner migrantarbejdere og advarede om, at misbrug og udnyttelse af arbejdskraft stadig finder sted på trods af tidligere arbejdsmarkedsreformer.
Ifølge FairSquare-rapporten og den relaterede dækning skrev forskerne til Saudi Aramco for at få en kommentar til anklagerne, men modtog intet svar før offentliggørelsen.
Underleverandører knyttet til specifikke sager har i nogle tilfælde svaret. For eksempel oplyste Saipem, at de havde sørget for lægehjælp til Rauniyar efter hans arbejdsskade.
Rapporten konkluderer, at stærkere tilsyn med underleverandører og et klarere ansvar for arbejdernes velfærd er nødvendigt for at forhindre overgreb i store industrielle forsyningskæder knyttet til globale virksomheder og store internationale begivenheder.
Et af de mest markante eksempler i rapporten er historien om Shrawan Shah Rauniyar, en migrantarbejder fra Nepal.
Ifølge dækningen af FairSquares fund fortalte Rauniyar, at hans ben blev knust, da en metalbjælke faldt ned fra en gaffeltruck, mens han arbejdede på et Aramco-relateret projekt via en vikarvirksomhed. Han sagde, at skaden gjorde ham ude af stand til at arbejde, og at han ikke modtog nogen erstatning for ulykken.
Den italienske underleverandør Saipem, der var involveret i projektet, bekræftede, at Rauniyar kom til skade, og oplyste, at de sørgede for, at han fik lægehjælp. Det overordnede spørgsmål om erstatning står dog stadig uløst, ifølge rapporten.
FairSquare oplyser, at deres fund bygger på interviews med 27 personer, herunder arbejdere og pårørende, og dækker ansatte hos 21 forskellige entreprenører og underleverandører på tværs af fire regioner i Saudi-Arabien.
Rapporten argumenterer for, at Aramcos store netværk af underleverandører – som overvejende er bemandet med migrantarbejdere – skaber en situation, hvor ansvaret for arbejdernes velfærd kan blive fragmenteret og uklart mellem flere virksomheder.
Arbejdere, der blev interviewet til rapporten, beskrev udsættelse for ekstreme temperaturer, der oversteg 50°C. Nogle fortalte, at kolleger besvimede eller faldt om på arbejdspladsen. Én arbejder kædede års varmepåvirkning sammen med langvarige helbredsproblemer som nyre- og hjerteproblemer.
Undersøgelsen dokumenterer også meget lange vagter, særligt blandt lastbilchauffører, der kører brændstof til Aramcos faciliteter. Nogle arbejdere rapporterede om vagter på op til 19 timer, begrænsede pauser og pres for at sove i deres køretøjer mellem opgaverne – forhold, der øger risikoen for alvorlige trafikulykker.
FairSquare undersøgte også de boliger, som arbejderne fik stillet til rådighed af entreprenørerne.
Mere end en tredjedel af de adspurgte arbejdere beskrev overfyldte eller usanitære boliger, der opfyldte FN-Habitats definition af slum. Nogle arbejdere rapporterede, at de boede i containerboliger med defekte elektriske systemer, der gav stød under regnvejr, samt af dårlig mad og begrænsede sanitære forhold.
En central pointe i rapporten er, at sårede arbejdere og efterladte familier møder store forhindringer, når de søger erstatning.
FairSquare gennemgik seks sager, der involverede dødsfald eller alvorligt handicap, og fandt, at kun én resulterede i tilstrækkelig erstatning, ifølge rapporten. Forskerne hævder, at processen for at kræve ydelser gennem Saudi-Arabiens sociale sikringssystem er kompleks og ofte kræver arbejdsgiverens samarbejde – noget mange migrantarbejdere mangler.
Rapporten hævder også, at familier i nogle tilfælde blev opfordret til at udlevere lig uden obduktion, og at dødsfald på arbejdspladser i visse tilfælde blev klassificeret som “naturlige dødsfald” – en klassificering, der kan forhindre familier i at modtage erstatning.
Anklagerne har vakt særlig opmærksomhed på grund af Saudi-Arabiens voksende rolle i international sport.
Aramco har store sponsorater med internationale sportsorganisationer, mens Saudi-Arabien forbereder sig på at være vært for FIFA Verdensmesterskabet i 2034. Menneskerettighedsorganisationer hævder, at disse partnerskaber lægger pres på sponsorer og arrangører for at sikre, at arbejdstagerrettigheder respekteres.
I april 2026 opfordrede uafhængige FN's menneskerettighedseksperter Saudi-Arabien til at tage akut handling for at beskytte landets anslået 16 millioner migrantarbejdere og advarede om, at misbrug og udnyttelse af arbejdskraft stadig finder sted på trods af tidligere arbejdsmarkedsreformer.
Ifølge FairSquare-rapporten og den relaterede dækning skrev forskerne til Saudi Aramco for at få en kommentar til anklagerne, men modtog intet svar før offentliggørelsen.
Underleverandører knyttet til specifikke sager har i nogle tilfælde svaret. For eksempel oplyste Saipem, at de havde sørget for lægehjælp til Rauniyar efter hans arbejdsskade.
Rapporten konkluderer, at stærkere tilsyn med underleverandører og et klarere ansvar for arbejdernes velfærd er nødvendigt for at forhindre overgreb i store industrielle forsyningskæder knyttet til globale virksomheder og store internationale begivenheder.