EU-Parlamentet vil hæve krav om europæisk indhold til 50 pct. og stramme investeringsregler

EU-Parlamentets udkast til rapport om Industrial Accelerator Act peger mod en mere aktiv europæisk industripolitik. Målet er at lade offentlige indkøb og støtteordninger trække efterspørgslen i retning af europæisk producerede varer med lave udledninger, samtidig med at store udenlandske investeringer i strategiske sektorer kan få strengere betingelser.

Det er vigtigt, at der endnu ikke er tale om gældende EU-regler. Europa-Kommissionen fremlagde det underliggende lovforslag 4. marts 2026, og Parlamentets rapport er fortsat et led i lovgivningsprocessen. 57

50 pct. europæisk indhold inden 2036

Kernen i udkastet er et mål om en tærskel på 50 pct. for “Made in Europe” og lavemissionsprodukter i strategiske sektorer inden 2036. Tanken er, at offentlige midler og indkøb i højere grad skal understøtte produktion og forsyningskæder i Europa. 68

Kommissionens oprindelige forslag indeholder allerede krav om “Made in EU” og lave udledninger i offentlige indkøb og støtteordninger. Parlamentets linje vil skærpe ambitionsniveauet og lægge mere vægt på den europæiske andel af værdikæden. 1718

Større EU-indhold i grøn teknologi

Udkastet ønsker også mere europæisk indhold i nettonulteknologier, herunder solpaneler, vindmøller, varmepumper og atomkraftværker. 69

Loven retter sig mod sektorer, hvor de grønne omstillinger og industriel robusthed mødes. Kommissionen nævner blandt andet energiintensiv industri, nettonulteknologier og bilproduktion som centrale områder. 24

Lavere tærskel for kontrol af udenlandske investeringer

I Kommissionens forslag gælder særlige betingelser for udenlandske investeringer på mindst 100 mio. euro, når investoren kommer fra et ikke-EU-land, der kontrollerer mere end 40 pct. af den globale produktionskapacitet på bestemte strategiske områder. Det omfatter blandt andet elbiler, batterier, solenergi og kritiske råstoffer. 18

Ifølge omtalen af Parlamentets rapportudkast vil ordførerne sænke tærsklen til 50 mio. euro i sektorer, hvor ét land har en sådan global dominans. Reglen nævner ikke et bestemt land, men den skal ses i lyset af den politiske bekymring over Kinas styrke i flere af de pågældende forsyningskæder. 723

Investeringer kan skulle give mere tilbage til EU

Kommissionens oprindelige ramme åbner allerede for at knytte krav om industriel merværdi til de omfattede investeringer. Det kan blandt andet være:

• et loft på 49 pct. udenlandsk ejerskab,
• et joint venture med en EU-partner,
• deling af intellektuelle rettigheder eller teknologi,
• investering af 1 pct. af den årlige omsætning i forskning og udvikling i EU,
• indkøb af mindst 30 pct. af inputtene fra EU og
• en fastsat andel ansatte fra EU. 112

Rapporteringen om Parlamentets udkast peger på endnu strammere vilkår, herunder et muligt krav om mindst 60 pct. EU-baserede medarbejdere samt tærsklen på 50 mio. euro. Den endelige ordlyd – og hvilke krav der skal gælde samtidig – afhænger af Parlamentets vedtagelse og de efterfølgende forhandlinger med medlemslandene. 7

Den politiske logik er, at en investering ikke blot skal skabe en samlefabrik i Europa. Den skal også bidrage med arbejdspladser, forskning, lokale indkøb, teknologisk kapacitet og en mere holdbar europæisk industribase.

Kina er centralt i den politiske baggrund

Udkastet kommer på et tidspunkt med øgede handelsspændinger mellem EU og Kina. EU's handelskommissær, Maroš Šefčovič, har sagt, at Beijing skal levere “konkrete resultater” inden oktober i bestræbelserne på at skabe en mere balanceret handelsrelation. Ellers kan EU ifølge ham vælge hårdere tiltag. 21

Industrial Accelerator Act er dog ikke kun et tiltag rettet mod Kina. Det erklærede formål er at øge efterspørgslen efter lavemissionsteknologier og produkter fremstillet i Europa og dermed styrke EU's produktionskapacitet. 17 Men fokus på lande, der dominerer strategiske produktionskæder, giver forslaget en klar dimension af økonomisk sikkerhed.

Hvad sker der nu?

Tallene i rapportudkastet – især målet om 50 pct. europæisk indhold, investeringstærsklen på 50 mio. euro og de skærpede investeringsvilkår – er forhandlingsforslag, ikke endeligt vedtagne krav. Parlamentet skal først fastlægge sin position. Derefter kan forhandlingerne med EU-medlemslandene om den endelige forordning begynde. 712

For producenter, leverandører af grøn teknologi og udenlandske investorer er retningen alligevel tydelig: Adgang til offentlig støtte og strategiske europæiske markeder kan i stigende grad afhænge ikke kun af pris og klimaaftryk, men også af, hvor produktion, medarbejdere, forskning og forsyningskæder er placeret.