JPMorgan opgiver et hovedscenarie for Iran-krigen: Derfor er oliepriserne fortsat uforudsigelige

JPMorgans beslutning om at opgive en egentlig grundprognose for Iran-krigen er et klart signal til oliemarkedet: Prisdannelsen styres nu af et uafklaret politisk og militært slutspil – ikke af en tidsplan, der kan omsættes til et normalt prognoseforløb. Banken havde ved krigens start ventet, at økonomisk pres ville bidrage til en aftale om at genåbne Hormuzstrædet. Konflikten har i stedet fortsat på tværs af de økonomiske grænser, som JPMorgan havde antaget ville begrænse beslutningstagerne. 2

Hvad betyder det, at JPMorgan ikke har et hovedscenarie?

En grundprognose giver normalt handlere, virksomheder og centralbanker et mest sandsynligt forløb for udbud, efterspørgsel og priser. JPMorgans råvarestrateger siger nu, at de ikke har et sådant forløb for konfliktens afslutning. Det betyder ikke, at alle prisudfald er lige sandsynlige. Det betyder, at de mest afgørende forhold – sikker adgang for skibe, skader på infrastruktur, aktiviteter fra væbnede grupper og tidspunktet for en holdbar aftale – ikke kan placeres troværdigt i én model. 25

Derfor er et politisk løfte om en hurtig afslutning ikke i sig selv en brugbar olieprognose. Et varigt fald i priserne kræver tegn på, at tankskibe kan sejle sikkert, at eksportveje fungerer, at produktionen kan vende tilbage, at forsikringsselskaber vil dække sejladserne, og at angreb mod energianlæg og skibsfart er ophørt. De praktiske forhold tæller mindst lige så meget som en meddelelse om våbenhvile.

Oliechokket er også et spørgsmål om forsyning og transport

Det Internationale Energiagentur, IEA, peger i sin septembervurdering på en mere langvarig mangel frem for en kort forstyrrelse. Agenturet forventer et globalt olieudbud på i gennemsnit 100,7 mio. tønder om dagen i 2026 – 5,7 mio. tønder om dagen mindre end i 2025 – og vurderer, at normale olieflow fra Golfen først kan være tilbage i 2027. IEA oplyste også, at de globale lagre faldt med 3,1 mio. tønder om dagen i august, hvilket reducerer bufferen mod yderligere udfald. 17

Brent-olien steg tidligere i konflikten til over 100 dollar pr. tønde, og JPMorgans analyser har peget på betydelige ekstreme risici, hvis eksporten fra Golfen bliver hæmmet. 14 Men benchmarkprisen fortæller kun en del af historien. Adgangen til fysisk råolie, tankskibenes ruter, raffinaderiernes forsyning og tilgængeligheden af diesel kan blive presset forskellige steder og på forskellige tidspunkter.

Saudi-Arabiens Øst-Vest-rørledning er et kritisk punkt

Angrebet på Saudi-Arabiens Øst-Vest-rørledning er særligt vigtigt, fordi rørledningen var blevet en central omvej for olie, der ikke kunne transporteres gennem Golfens sejlruter. Hvis en alternativ rute forsvinder, kan en forstyrrelse af skibsfarten hurtigt udvikle sig til en bredere begrænsning af eksporten.

Oplysninger om udfaldet peger på, at omkring 4 mio. tønder om dagen – cirka 4 % af det globale udbud – kan være i fare. Rørledningen bruges til at føre saudisk olie til Yanbu ved Det Røde Hav og dermed uden om Hormuzstrædet. 23 Hvis kapaciteten fortsat er ude af drift, har markedet færre muligheder for at omlægge leverancer, når transit gennem Golfen er begrænset.

Mindre forstyrrelser kan også få stor betydning

Oliemarkedet reagerer ikke kun på den samlede mængde olie, der forsvinder. Det reagerer også på, om den rigtige type råolie kan nå det rigtige raffinaderi, om raffinerede produkter kan sendes videre til forbrugerne, og om alternative ruter er åbne.

IEA har sagt, at fraværet af en aftale om fri passage både gennem Hormuzstrædet og Bab el-Mandeb-strædet har tvunget agenturet til at nedjustere sine udbudsestimater. 32 Vedvarende trusler omkring Bab el-Mandeb kan forlænge sejladser og forstyrre trafikken i Det Røde Hav. Samtidig kan problemer på raffinaderier andre steder stramme markedet for eksempelvis diesel, selv hvis der fortsat findes råolie globalt. Olie, skibe, ruter og raffinaderikapacitet kan ikke uden videre erstatte hinanden.

Derfor er olie også et inflationsproblem

Olie påvirker prisen ved pumpen, men diesel og andre energiprodukter indgår også i fragt, fødevaredistribution, produktion og opvarmning. Dermed stiger risikoen for, at et energichok breder sig til flere priser i økonomien, samtidig med at højere omkostninger svækker aktiviteten. Det er en vanskelig situation for centralbanker.

I Storbritannien har Bank of England fastholdt sin toneangivende rente, Bank Rate, på 3,75 %, mens den vejer inflationsrisikoen op mod svag vækst. I juli stemte pengepolitikkomitéen med 6 mod 3 for at holde renten uændret, mens tre medlemmer foretrak en forhøjelse til 4 %. Banken sagde, at den havde brug for klarere beviser for krigens effekt på inflationen, mens guvernør Andrew Bailey understregede, at banken ikke nødvendigvis var på vej mod en renteforhøjelse. 35

Udfaldsrummet er fortsat usædvanligt stort. I april advarede banken om, at et alvorligt og langvarigt olieprischok kunne løfte inflationen over 6 % i begyndelsen af 2027 og kræve markante renteforhøjelser. I mindre alvorlige scenarier ville en forhøjelse måske slet ikke blive nødvendig. 37 Netop den usikkerhed kan udskyde forventede rentenedsættelser, før den nødvendigvis fører til en rentestigning.

Hvorfor ældre olieprognoser ikke længere afgør debatten

JPMorgans prognose fra juli lød på en gennemsnitlig Brent-pris på 86 dollar pr. tønde i tredje kvartal 2026, 80 dollar i fjerde kvartal og 78 dollar ved årets udgang. Forventningen byggede på en genopretning af balancen i markedet gennem svagere efterspørgsel og mindre fald i lagrene samt en antagelse om begrænset langvarig skade på olieproduktionen i Golfen. 7

Bankens senere erkendelse af, at slutspillet ikke kan modelleres, beviser ikke, at disse prisniveauer er umulige. Men den viser, hvor sårbare punktprognoser er over for begivenheder, som ikke er almindelige markedsinput: et flaskehalsområde for skibsfart, der forbliver lukket, en vigtig omvejsrørledning, der går ned, eller et nyt angreb, som ændrer sikkerhedsbilledet.

Hvad vil vise, at risikoen reelt er på vej ned?

Et prisfald efter en diplomatisk udmelding er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det fysiske oliemarked er normaliseret. En mere overbevisende afspænding vil kræve flere udviklinger samtidig:

• stabil og forsikringsbar skibsfart gennem regionens vigtigste stræder,
• genoprettet drift af eksportinfrastruktur, herunder alternative saudiske ruter,
• stigende produktion og eksport fra Golfen,
• genopbygning af kommercielle olielagre og
• et vedvarende fald i angreb, der truer skibsfart eller energianlæg.

JPMorgans advarsel betyder ikke, at olieprisen nødvendigvis skal fortsætte opad. Banken har også skitseret scenarier, hvor en langvarig konflikt giver lavere gennemsnitspriser end de nuværende, og hvor en afslutning på krigen kan få priserne til at falde yderligere. 6 Pointen er, at vejen til begge udfald stadig er uklar. Indtil de fysiske olieflow og sikkerhedssituationen stabiliseres, vil energimarkedet sandsynligvis beholde en ustabil geopolitisk risikopræmie – og centralbankerne må håndtere inflationsrisikoen uden en troværdig slutdato for chokket. 217