Tre inflationstal – tre forskellige mål

Tallene beskriver forskellige tidshorisonter for den samme økonomiske belastning:

• 66 procent årlig inflation: Gennemsnitspriserne i de seneste 12 måneder var 66 procent højere end i den foregående 12-månedersperiode.
• 87,9 procent år-til-år-inflation: Priserne i tir var 87,9 procent højere end i tir året før.
• 3,1 procent månedlig inflation: Priserne steg yderligere 3,1 procent fra den foregående måned.

Den månedlige inflation faldt ifølge en rapport fra 5,9 procent i juni til 3,1 procent i juli. Det betyder dog ikke, at priserne faldt – kun at de steg langsommere end måneden før.

Fødevarer blev langt dyrere end den samlede varekurv

Priserne på fødevarer, drikkevarer og tobak steg 128,1 procent fra tir året før, ifølge rapporter, der henviser til tal fra Det Statistiske Center i Iran. Mindst otte ud af de 10 vigtigste fødevaregrupper havde årlige prisstigninger på over 100 procent. Varerne i disse grupper blev dermed mere end fordoblet i pris på et år.

De største rapporterede stigninger var:

• Olie og fedtstoffer: 261,5 procent
• Mejeriprodukter og æg: 147,1 procent
• Rødt og hvidt kød samt kødprodukter: 145,2 procent
• Brød og kornprodukter: 116,7 procent

Udviklingen rammer lavindkomstfamilier hårdest, fordi en større del af deres budget normalt går til mad. Når basale fødevarer bliver for dyre, er der kun begrænset mulighed for at spare på ikke-nødvendige indkøb i stedet.

Sanktioner, konflikt og en svækket rial

Iran gik ind i perioden med mange års internationale sanktioner, begrænset adgang til international finansiering og et stort pres på landets adgang til udenlandsk valuta. Rapporteringen om den bredere krise beskriver også forstyrrelser som følge af den eskalerende konflikt mellem USA og Israel, herunder pres på handel og skibsfart.

Rialens fald har forstærket presset. Når valutaen svækkes, bliver importerede fødevarer, medicin, råvarer og andre input dyrere målt i lokal valuta. På det åbne marked blev rialen ifølge den citerede rapport handlet til omkring 1,95 millioner rial for én amerikansk dollar den 20. juli, hvilket var en ny bundrekord.

Materialet dokumenterer ikke, at én enkelt faktor forklarer alle prisstigningerne. Sanktioner, valutauro, konfliktrelaterede forstyrrelser, den økonomiske styring og problemer i forsyningskæderne lægger sig oven i hinanden.

Familier skærer ned på mad – og låner til det nødvendige

For lavindkomstfamilier viser inflationen sig ikke kun som højere regninger, men også som færre valgmuligheder og mindre mad i indkøbskurven. Rapporteringen beskriver, hvordan familier dropper kød, den foretrukne ris, mejeriprodukter, madolie og andre næringsrige varer.

Priserne på basale varer viser, hvor stort presset er. For en arbejder på mindsteløn med statslig støtte kan ét kilo lammekød koste omkring 10 procent af den månedlige indkomst, mens 10 kilo indenlandsk ris kan koste mere end en femtedel.

Tidligere rapporter beskrev også, at kød, æg og madolie i visse tilfælde var blevet mere end tredoblet i pris på et år, mens lønningerne sakkede bagud. En stigning i mindstelønnen på 60 procent var derfor ikke nødvendigvis nok til at genoprette købekraften, når de mest nødvendige udgifter steg hurtigere.

Fattigdom og voksende gæld

Når lønninger og pensioner mister værdi, er flere husholdninger begyndt at bruge kredit eller låne penge for at købe mad og andre fornødenheder. En rapport, der henviser til iransk økonomisk dækning, anslog, at antallet af mennesker under den absolutte fattigdomsgrænse var steget fra omkring 16 millioner til 34 millioner. Det er et rapporteret estimat og ikke et tal, der er uafhængigt verificeret i det foreliggende materiale.

Andre rapporter beskriver arbejdere med stigende gæld og en større afhængighed af kredit til mad og daglige behov. Det giver en midlertidig løsning, men binder samtidig fremtidig indkomst, før den er tjent.

Officiel arbejdsløshed skjuler en del af presset

De officielle arbejdsløshedstal omfatter ikke alle, der står uden stabilt arbejde. Personer, som opgiver aktivt at søge job, kan forsvinde ud af den almindelige arbejdsløshedsstatistik, selv om de fortsat er økonomisk udsatte. Det omtales ofte som skjult arbejdsløshed eller modløshedsrelateret arbejdsløshed.

Det tilgængelige materiale understøtter, at der er et måleproblem, men giver ikke et pålideligt landsdækkende tal for omfanget. En forholdsvis lav officiel arbejdsløshed betyder derfor ikke nødvendigvis, at husholdningerne har tilstrækkeligt arbejde, arbejdstid eller indkomst.

Madkuponer og støtte følger ikke med priserne

Iranske husholdninger modtager kontante tilskud og elektroniske madkuponer, men støtten beskrives i rapporteringen som svarende til blot få dollar om måneden. Der har også været meldinger om, at enkelte udpegede butikker afviste kuponerne, fordi de ikke var blevet refunderet, mens andre rapporter beskrev nedskæringer eller suspenderinger for nogle modtagere.

Der er ikke belæg for at konkludere, at madkuponerne blev suspenderet for alle. Den mere sikre konklusion er, at støtten var for begrænset og i nogle tilfælde upålidelig eller vanskelig at bruge, samtidig med at fødevarepriserne steg med over 100 procent på et år.

Detailhandlen er klemt mellem kunder og engrospriser

Butiksejerne mærker inflationen fra den anden side af disken. Flere kunder ønsker at købe på kredit eller betale i rater, men forhandlerne risikerer tab, hvis engrospriserne stiger mellem bestilling og genopfyldning af lageret.

Senere rapporter beskrev også iranske virksomheder, der markedsførte ordninger med køb nu og betaling senere. De omfattede alt fra tøj og mobiltelefoner til husholdningsvarer og rejser. Ordningerne kan gøre det muligt at gennemføre et køb her og nu, men de gør ikke varerne billigere. De flytter blot en større del af regningen til fremtidig indkomst.

Udsigterne for iranske familier

På kort sigt er udsigten fortsat en svækkelse af købekraften, medmindre flere af pressets komponenter letter på samme tid: fødevareinflationen, rialens ustabilitet, konfliktens konsekvenser, sanktionspresset og den mangelfulde indkomststøtte. En lavere månedlig inflation kan ikke i sig selv genoprette det tab, der allerede er indbygget i husholdningsbudgetterne.

For familierne kan det betyde endnu flere skift til billigere fødevarer, dårligere ernæring, større afhængighed af lån og flere, der falder under fattigdomsgrænsen. For detailhandlen er udfordringen at betjene kunder, der ikke kan betale med det samme, uden samtidig at påtage sig risikoen for hurtigt stigende genanskaffelsespriser.

Tir-tallene er derfor mere end en høj inflationsmåling. De viser en økonomi, hvor prisen på basale fødevarer stiger langt hurtigere end det samlede gennemsnit, mens lønninger, pensioner, subsidier og adgangen til arbejde ikke giver familierne et pålideligt sikkerhedsnet.

Tre inflationstal – tre forskellige mål

Tallene beskriver forskellige tidshorisonter for den samme økonomiske belastning:

• 66 procent årlig inflation: Gennemsnitspriserne i de seneste 12 måneder var 66 procent højere end i den foregående 12-månedersperiode.
• 87,9 procent år-til-år-inflation: Priserne i tir var 87,9 procent højere end i tir året før.
• 3,1 procent månedlig inflation: Priserne steg yderligere 3,1 procent fra den foregående måned.

Den månedlige inflation faldt ifølge en rapport fra 5,9 procent i juni til 3,1 procent i juli. Det betyder dog ikke, at priserne faldt – kun at de steg langsommere end måneden før.

Fødevarer blev langt dyrere end den samlede varekurv

Priserne på fødevarer, drikkevarer og tobak steg 128,1 procent fra tir året før, ifølge rapporter, der henviser til tal fra Det Statistiske Center i Iran. Mindst otte ud af de 10 vigtigste fødevaregrupper havde årlige prisstigninger på over 100 procent. Varerne i disse grupper blev dermed mere end fordoblet i pris på et år.

De største rapporterede stigninger var:

• Olie og fedtstoffer: 261,5 procent
• Mejeriprodukter og æg: 147,1 procent
• Rødt og hvidt kød samt kødprodukter: 145,2 procent
• Brød og kornprodukter: 116,7 procent

Udviklingen rammer lavindkomstfamilier hårdest, fordi en større del af deres budget normalt går til mad. Når basale fødevarer bliver for dyre, er der kun begrænset mulighed for at spare på ikke-nødvendige indkøb i stedet.

Sanktioner, konflikt og en svækket rial

Iran gik ind i perioden med mange års internationale sanktioner, begrænset adgang til international finansiering og et stort pres på landets adgang til udenlandsk valuta. Rapporteringen om den bredere krise beskriver også forstyrrelser som følge af den eskalerende konflikt mellem USA og Israel, herunder pres på handel og skibsfart.

Rialens fald har forstærket presset. Når valutaen svækkes, bliver importerede fødevarer, medicin, råvarer og andre input dyrere målt i lokal valuta. På det åbne marked blev rialen ifølge den citerede rapport handlet til omkring 1,95 millioner rial for én amerikansk dollar den 20. juli, hvilket var en ny bundrekord.

Materialet dokumenterer ikke, at én enkelt faktor forklarer alle prisstigningerne. Sanktioner, valutauro, konfliktrelaterede forstyrrelser, den økonomiske styring og problemer i forsyningskæderne lægger sig oven i hinanden.

Familier skærer ned på mad – og låner til det nødvendige

For lavindkomstfamilier viser inflationen sig ikke kun som højere regninger, men også som færre valgmuligheder og mindre mad i indkøbskurven. Rapporteringen beskriver, hvordan familier dropper kød, den foretrukne ris, mejeriprodukter, madolie og andre næringsrige varer.

Priserne på basale varer viser, hvor stort presset er. For en arbejder på mindsteløn med statslig støtte kan ét kilo lammekød koste omkring 10 procent af den månedlige indkomst, mens 10 kilo indenlandsk ris kan koste mere end en femtedel.

Tidligere rapporter beskrev også, at kød, æg og madolie i visse tilfælde var blevet mere end tredoblet i pris på et år, mens lønningerne sakkede bagud. En stigning i mindstelønnen på 60 procent var derfor ikke nødvendigvis nok til at genoprette købekraften, når de mest nødvendige udgifter steg hurtigere.

Fattigdom og voksende gæld

Når lønninger og pensioner mister værdi, er flere husholdninger begyndt at bruge kredit eller låne penge for at købe mad og andre fornødenheder. En rapport, der henviser til iransk økonomisk dækning, anslog, at antallet af mennesker under den absolutte fattigdomsgrænse var steget fra omkring 16 millioner til 34 millioner. Det er et rapporteret estimat og ikke et tal, der er uafhængigt verificeret i det foreliggende materiale.

Andre rapporter beskriver arbejdere med stigende gæld og en større afhængighed af kredit til mad og daglige behov. Det giver en midlertidig løsning, men binder samtidig fremtidig indkomst, før den er tjent.

Officiel arbejdsløshed skjuler en del af presset

De officielle arbejdsløshedstal omfatter ikke alle, der står uden stabilt arbejde. Personer, som opgiver aktivt at søge job, kan forsvinde ud af den almindelige arbejdsløshedsstatistik, selv om de fortsat er økonomisk udsatte. Det omtales ofte som skjult arbejdsløshed eller modløshedsrelateret arbejdsløshed.

Det tilgængelige materiale understøtter, at der er et måleproblem, men giver ikke et pålideligt landsdækkende tal for omfanget. En forholdsvis lav officiel arbejdsløshed betyder derfor ikke nødvendigvis, at husholdningerne har tilstrækkeligt arbejde, arbejdstid eller indkomst.

Madkuponer og støtte følger ikke med priserne

Iranske husholdninger modtager kontante tilskud og elektroniske madkuponer, men støtten beskrives i rapporteringen som svarende til blot få dollar om måneden. Der har også været meldinger om, at enkelte udpegede butikker afviste kuponerne, fordi de ikke var blevet refunderet, mens andre rapporter beskrev nedskæringer eller suspenderinger for nogle modtagere.

Der er ikke belæg for at konkludere, at madkuponerne blev suspenderet for alle. Den mere sikre konklusion er, at støtten var for begrænset og i nogle tilfælde upålidelig eller vanskelig at bruge, samtidig med at fødevarepriserne steg med over 100 procent på et år.

Detailhandlen er klemt mellem kunder og engrospriser

Butiksejerne mærker inflationen fra den anden side af disken. Flere kunder ønsker at købe på kredit eller betale i rater, men forhandlerne risikerer tab, hvis engrospriserne stiger mellem bestilling og genopfyldning af lageret.

Senere rapporter beskrev også iranske virksomheder, der markedsførte ordninger med køb nu og betaling senere. De omfattede alt fra tøj og mobiltelefoner til husholdningsvarer og rejser. Ordningerne kan gøre det muligt at gennemføre et køb her og nu, men de gør ikke varerne billigere. De flytter blot en større del af regningen til fremtidig indkomst.

Udsigterne for iranske familier

På kort sigt er udsigten fortsat en svækkelse af købekraften, medmindre flere af pressets komponenter letter på samme tid: fødevareinflationen, rialens ustabilitet, konfliktens konsekvenser, sanktionspresset og den mangelfulde indkomststøtte. En lavere månedlig inflation kan ikke i sig selv genoprette det tab, der allerede er indbygget i husholdningsbudgetterne.

For familierne kan det betyde endnu flere skift til billigere fødevarer, dårligere ernæring, større afhængighed af lån og flere, der falder under fattigdomsgrænsen. For detailhandlen er udfordringen at betjene kunder, der ikke kan betale med det samme, uden samtidig at påtage sig risikoen for hurtigt stigende genanskaffelsespriser.

Tir-tallene er derfor mere end en høj inflationsmåling. De viser en økonomi, hvor prisen på basale fødevarer stiger langt hurtigere end det samlede gennemsnit, mens lønninger, pensioner, subsidier og adgangen til arbejde ikke giver familierne et pålideligt sikkerhedsnet.