Hvor AI allerede ændrer ansættelser – og hvor den ikke gør

Goldman Sachs’ seneste analyse af arbejdsmarkedet peger på, at kunstig intelligens allerede ændrer ansættelser – men ikke gennem et generelt kollaps i beskæftigelsen. De tydeligste tegn ses i brancher, hvor AI-værktøjer er modne og allerede taget i brug, blandt andet callcentre, softwareudgivelse, management consulting, reklame samt dele af teknologi- og kreative erhverv.

Mønstret kan især ses i antallet af ledige stillinger og i beskæftigelsesudviklingen på brancheniveau. På tværs af udviklede økonomier har brancher med større eksponering for AI-automatisering generelt haft en svagere vækst i jobopslag siden anden halvdel af 2022. Sammenhængen er særligt tydelig i Tyskland, Australien og USA.

Fire brancher skiller sig ud

Goldmans analyse peger især på fire områder:

• Callcentre
• Softwareudgivelse
• Management consulting
• Reklamevirksomhed

Beskæftigelsen i disse brancher ligger under den historiske trend på tværs af udviklede markeder. Callcentre viser det tydeligste fald. Ifølge de rapporterede estimater ligger beskæftigelsen i branchen 39 procent under trenden i USA, 33 procent under i Canada og 27 procent under i Tyskland.

Tallene beviser ikke, at AI alene har forårsaget hvert eneste fald. Konjunkturer, outsourcing, ændret efterspørgsel og almindelige udsving i brancherne kan også spille en rolle. Men det forhold, at svækkelsen især er koncentreret i digitalt arbejde med høj AI-eksponering, stemmer overens med Goldmans vurdering af, at AI nu efterlader et målbart aftryk.

Tyskland, Australien og USA viser det tydeligste signal

Effekten er ikke den samme i alle lande. Forbindelsen mellem høj AI-eksponering og langsommere vækst i jobopslag er stærkest i Tyskland, Australien og USA.

Det ujævne mønster er centralt. Hvis AI allerede udløste et ensartet chok, ville de samme beskæftigelseseffekter være synlige i alle udviklede økonomier og brancher. I stedet peger de nuværende data på en mere selektiv omstilling: Lande og sektorer med større eksponering eller hurtigere praktisk anvendelse mærker presset først.

Informations- og kommunikationstjenester vokser langsommere – men er ikke kollapset

Informations- og kommunikationstjenester er blandt de brancher, der er mest eksponerede for AI. Beskæftigelsesvæksten er aftaget i næsten alle større udviklede økonomier siden 2022. Uden for USA ligger beskæftigelsen i sektoren dog fortsat omkring eller over niveauet fra før 2022, ifølge de rapporterede Goldman-resultater.

Forskellen på langsommere vækst og faldende beskæftigelse er vigtig. En branche kan stadig ansætte medarbejdere, selv om den vokser langsommere end tidligere. Dataene viser derfor først og fremmest en afkøling af efterspørgslen efter arbejdskraft – ikke nødvendigvis en omfattende fortrængning i hele informationsøkonomien.

Nyuddannede og yngre funktionærer mærker presset

Analysen har vakt særlig interesse, fordi opbremsningen i ansættelser rammer begyndelsen af karrieren. Rapporteringen om Goldmans resultater beskriver junior- og entry-level-medarbejdere som den gruppe, der er mest udsat, når virksomheder revurderer stillinger i brancher med høj AI-eksponering.

Forklaringen er, at AI allerede kan udføre eller understøtte mange standardiserede informationsopgaver, som traditionelt er blevet lagt hos juniorer. Derfor kan virksomheder bremse rekrutteringen af nye medarbejdere, før de reducerer antallet af erfarne ansatte.

De tilgængelige resultater giver ikke ét præcist estimat for den relative effekt på entry-level-beskæftigelsen. De understøtter dog en klar fortolkning: AI’s første aftryk på arbejdsmarkedet viser sig i rekrutteringskæden og i job, der bygger på standardiseret digitalt arbejde – ikke som en bølge af massefyringer på tværs af økonomien.

Den samlede effekt i USA er fortsat beskeden

Goldman Sachs vurderer, at virksomhedernes nuværende anvendelse af AI har øget den amerikanske arbejdsløshed med omkring 0,1 procentpoint.

Joseph Briggs, økonom i Goldman Sachs Research, har separat anslået, at AI i de aktuelt berørte områder – blandt andet teknologi, management consulting og grafisk design – lægger en dæmper på jobvæksten svarende til cirka 10.000-15.000 job om måneden. Han beskriver effekten som et smalt chok på arbejdsmarkedet, ikke som et større slag mod den samlede økonomi.

Sektorernes fald skal ses i den sammenhæng. En stor beskæftigelseskløft i en bestemt branche kan godt eksistere samtidig med en relativt lille ændring i den nationale arbejdsløshed, når de berørte sektorer kun udgør en del af økonomien, og når AI samtidig øger produktiviteten eller understøtter andre typer arbejde.

Derfor kalder Goldman effekten »synlig, men begrænset«

Goldmans formulering samler to forhold op:

1. Signalerne er synlige. AI-eksponerede brancher har haft en svagere vækst i jobopslag, og flere konkrete sektorer ligger under deres historiske beskæftigelsestrend.
2. Chokket er stadig begrænset. Der er ikke tegn på et generelt sammenbrud på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen i nogle stærkt eksponerede sektorer ligger uden for USA fortsat stabilt eller over tidligere niveauer.

Billedet kan ændre sig, hvis virksomhederne går fra forsøg og pilotprojekter til en bredere implementering. I tidligere analyser vurderede Goldman Sachs, at AI globalt kunne udsætte et arbejdspotentiale svarende til 300 millioner fuldtidsjob for automatisering, samtidig med at investeringer i AI, strømforsyning og datacentre kan skabe nye arbejdspladser.

Det langsigtede estimat betyder ikke, at 300 millioner mennesker straks vil miste deres job. Det beskriver arbejde, hvis opgaver kan blive påvirket af automatisering. De nyeste arbejdsmarkedsdata tyder på, at omstillingen allerede er begyndt i udvalgte brancher – men at konsekvenserne for økonomien som helhed indtil videre er begrænsede.

Hvad betyder det i praksis?

Goldman Sachs’ analyse giver hverken grundlag for at erklære faren for overstået eller for at tale om en AI-apokalypse. Den mest holdbare konklusion er, at AI allerede påvirker ansættelser dér, hvor værktøjerne er modne, og arbejdet i høj grad er digitalt. Callcentre, softwareudgivelse, rådgivning, reklame og juniorstillinger i kontorerhverv er blandt de områder, der mærker presset tydeligst.

Foreløbig er effekten koncentreret nok til at være beskeden på nationalt niveau. Men udviklingen i de enkelte brancher fungerer som et tidligt varsel: Hvis virksomhedernes AI-anvendelse accelererer og breder sig til flere erhverv, kan den opbremsning i ansættelser, der nu ses i nogle få sektorer, udvikle sig til en bredere tendens på arbejdsmarkedet.