Undersøgelsen opgør ikke et særskilt amerikansk tal for AI-nostalgi. USA skiller sig dog tydeligt ud i rapportens tal for medarbejdere, der overvejer at forlade deres branche.

Effektivitetsparadokset: AI sparer tid, men skaber kontrolarbejde

En af rapportens vigtigste konklusioner udfordrer selve løftet om højere produktivitet. For mange medarbejdere skaber AI en ny opgave oven i den gamle: Outputtet skal kontrolleres grundigt, før det kan bruges.

• 42 procent bruger mere tid på at faktatjekke og verificere AI-genereret indhold, end de faktisk sparer ved at bruge teknologien.
• Det skaber en såkaldt verifikationsskat: Først skal medarbejderen skrive den rigtige prompt og få AI til at lave et udkast. Derefter skal vedkommende finde fejl, kontrollere påstande, rette formuleringer og sikre den rigtige tone.
• 36 procent siger ofte, at de ikke forstår, hvorfor de forventes at bruge AI i deres arbejde.

For denne gruppe bliver AI derfor ikke en genvej, men et ekstra led i arbejdsprocessen. Det kan forklare, hvorfor teknologien både opleves som effektiv i teorien og udmattende i praksis.

Gen Z er ikke den ubetingede AI-generation

Forestillingen om, at yngre »digitale indfødte« automatisk er de mest begejstrede AI-brugere, får et skud for boven i tallene.

• 42 procent af Gen Z-medarbejderne foretrækker en verden før AI.
• En Gallup-måling fra april 2026 viste samtidig, at Gen Z's begejstring for AI faldt fra 36 procent i 2025 til 22 procent i 2026. Andelen, der følte vrede over teknologien, steg fra 22 til 31 procent.
• Ifølge en analyse af Adaptavist-data overvejer 41 procent af Gen Z og 37 procent af millennials et karriereskifte på grund af AI-relateret bekymring.

Tallene peger ikke på en generation, der entydigt vender ryggen til AI. De viser snarere en gruppe, som både bruger teknologien og er mere skeptisk over for dens konsekvenser for arbejde, færdigheder og jobsikkerhed.

Kreativitet, ekspertise og en ny »menneske mod maskine«-kultur

Utilfredsheden handler ikke kun om tidsforbrug. Mange medarbejdere oplever også, at deres menneskelige bidrag bliver mindre værd.

• Omkring en tredjedel af medarbejderne afviser generativ AI, fordi de mener, at teknologien hæmmer kreativiteten.
• 35 procent holder i stigende grad på deres færdigheder og viden for at beskytte deres job mod AI. Det kan føre til mindre videndeling og en kultur præget af selvforsvar frem for samarbejde.
• Næsten halvdelen, 46 procent, er frustrerede over, at opgaver, som tidligere krævede mange års ekspertise, nu kan udføres af næsten alle med adgang til et AI-værktøj.

Adaptavist beskriver samtidig en voksende »menneske mod maskine«-dynamik. Medarbejdere føler, at deres præstationer bliver sammenlignet med AI's hastighed og output, selv om værktøjerne oprindeligt blev indført som assistenter. Det kan skabe stress, afstand til arbejdet og en oplevelse af at konkurrere med sin egen teknologi.

AI-bekymringer får medarbejdere til at overveje et brancheskifte

Den alvorligste konsekvens er ikke kun utilfredshed. For nogle handler det om at forlade deres fagområde helt.

• På tværs af de fem lande overvejer 33 procent af vidensarbejderne aktivt at forlade deres branche på grund af bekymringer om AI.
• I en særskilt amerikansk undersøgelse blandt 500 vidensarbejdere siger 46 procent, at de aktivt søger mod en anden branche på grund af frygt for AI.
• Blandt de amerikanske medarbejdere, der overvejer et karriereskifte, ser 30 procent specifikt på brancher, der er mindre udsatte for AI.

Adaptavist omtaler udviklingen som en mulig »white-collar-exodus« – en udvandring fra traditionelle kontor- og vidensjob. Bekymringen er ikke udelukkende, at enkelte opgaver forsvinder. I alt frygter 54 procent af medarbejderne, at AI vil mindske behovet for deres rolle inden for de næste fem år.

En advarsel til virksomheder

Adaptavists undersøgelse viser en arbejdsstyrke, der er splittet mellem AI's lovede effektivitet og de menneskelige omkostninger ved implementeringen. Teknologien bliver taget i brug, men det betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne føler sig engagerede, trygge eller bedre hjulpet.

Hvis virksomheder vil undgå mere AI-træthed og talentflugt, er budskabet klart: Det er ikke nok at rulle nye værktøjer ud. Medarbejderne skal også kunne se formålet, have tid til at kontrollere resultaterne og opleve, at deres erfaring og dømmekraft stadig har værdi.

Undersøgelsen opgør ikke et særskilt amerikansk tal for AI-nostalgi. USA skiller sig dog tydeligt ud i rapportens tal for medarbejdere, der overvejer at forlade deres branche.

Effektivitetsparadokset: AI sparer tid, men skaber kontrolarbejde

En af rapportens vigtigste konklusioner udfordrer selve løftet om højere produktivitet. For mange medarbejdere skaber AI en ny opgave oven i den gamle: Outputtet skal kontrolleres grundigt, før det kan bruges.

• 42 procent bruger mere tid på at faktatjekke og verificere AI-genereret indhold, end de faktisk sparer ved at bruge teknologien.
• Det skaber en såkaldt verifikationsskat: Først skal medarbejderen skrive den rigtige prompt og få AI til at lave et udkast. Derefter skal vedkommende finde fejl, kontrollere påstande, rette formuleringer og sikre den rigtige tone.
• 36 procent siger ofte, at de ikke forstår, hvorfor de forventes at bruge AI i deres arbejde.

For denne gruppe bliver AI derfor ikke en genvej, men et ekstra led i arbejdsprocessen. Det kan forklare, hvorfor teknologien både opleves som effektiv i teorien og udmattende i praksis.

Gen Z er ikke den ubetingede AI-generation

Forestillingen om, at yngre »digitale indfødte« automatisk er de mest begejstrede AI-brugere, får et skud for boven i tallene.

• 42 procent af Gen Z-medarbejderne foretrækker en verden før AI.
• En Gallup-måling fra april 2026 viste samtidig, at Gen Z's begejstring for AI faldt fra 36 procent i 2025 til 22 procent i 2026. Andelen, der følte vrede over teknologien, steg fra 22 til 31 procent.
• Ifølge en analyse af Adaptavist-data overvejer 41 procent af Gen Z og 37 procent af millennials et karriereskifte på grund af AI-relateret bekymring.

Tallene peger ikke på en generation, der entydigt vender ryggen til AI. De viser snarere en gruppe, som både bruger teknologien og er mere skeptisk over for dens konsekvenser for arbejde, færdigheder og jobsikkerhed.

Kreativitet, ekspertise og en ny »menneske mod maskine«-kultur

Utilfredsheden handler ikke kun om tidsforbrug. Mange medarbejdere oplever også, at deres menneskelige bidrag bliver mindre værd.

• Omkring en tredjedel af medarbejderne afviser generativ AI, fordi de mener, at teknologien hæmmer kreativiteten.
• 35 procent holder i stigende grad på deres færdigheder og viden for at beskytte deres job mod AI. Det kan føre til mindre videndeling og en kultur præget af selvforsvar frem for samarbejde.
• Næsten halvdelen, 46 procent, er frustrerede over, at opgaver, som tidligere krævede mange års ekspertise, nu kan udføres af næsten alle med adgang til et AI-værktøj.

Adaptavist beskriver samtidig en voksende »menneske mod maskine«-dynamik. Medarbejdere føler, at deres præstationer bliver sammenlignet med AI's hastighed og output, selv om værktøjerne oprindeligt blev indført som assistenter. Det kan skabe stress, afstand til arbejdet og en oplevelse af at konkurrere med sin egen teknologi.

AI-bekymringer får medarbejdere til at overveje et brancheskifte

Den alvorligste konsekvens er ikke kun utilfredshed. For nogle handler det om at forlade deres fagområde helt.

• På tværs af de fem lande overvejer 33 procent af vidensarbejderne aktivt at forlade deres branche på grund af bekymringer om AI.
• I en særskilt amerikansk undersøgelse blandt 500 vidensarbejdere siger 46 procent, at de aktivt søger mod en anden branche på grund af frygt for AI.
• Blandt de amerikanske medarbejdere, der overvejer et karriereskifte, ser 30 procent specifikt på brancher, der er mindre udsatte for AI.

Adaptavist omtaler udviklingen som en mulig »white-collar-exodus« – en udvandring fra traditionelle kontor- og vidensjob. Bekymringen er ikke udelukkende, at enkelte opgaver forsvinder. I alt frygter 54 procent af medarbejderne, at AI vil mindske behovet for deres rolle inden for de næste fem år.

En advarsel til virksomheder

Adaptavists undersøgelse viser en arbejdsstyrke, der er splittet mellem AI's lovede effektivitet og de menneskelige omkostninger ved implementeringen. Teknologien bliver taget i brug, men det betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne føler sig engagerede, trygge eller bedre hjulpet.

Hvis virksomheder vil undgå mere AI-træthed og talentflugt, er budskabet klart: Det er ikke nok at rulle nye værktøjer ud. Medarbejderne skal også kunne se formålet, have tid til at kontrollere resultaterne og opleve, at deres erfaring og dømmekraft stadig har værdi.