Medier rapporterede i oktober om amerikanske og israelske militærplaner for mulige nye angreb på Iran efter USA’s midtvejsvalg den 3. november. Ifølge omtalen kan der være tale om en kampagne på omkring tre dage, men rapporterne fastslår ikke, at et angreb er godkendt eller planlagt til en bestemt dato. Samtidig fortsatte indirekte forhandlinger om et våbenhvileforslag.
10
53
Hvad de omtalte planer går ud på
Flere medier, der henviser til The New York Times, beskriver en kort og intensiv operation, hvor mulige mål kan være iranske atomanlæg, energiinfrastruktur samt landets missil- og dronekapacitet. Pickaxe Mountain, et anlæg, der er blevet omtalt i forbindelse med Irans atomprogram, nævnes i nogle beretninger som et muligt mål. Det er rapporterede overvejelser – ikke en bekræftelse af, at hvert sted står på en endelig målliste.
2
4
10
Omtalen beskriver også flere fælles amerikansk-israelske øvelser, herunder træning i angrebsmanøvrer over Irak. Mødet mellem Pete Hegseth og Benjamin Netanyahu indgår i dækningen af planlægningen, men de tilgængelige oplysninger viser ikke, at mødet førte til en endelig beslutning om en operation.
4
33
39
Ifølge en beretning mener nogle amerikanske strateger, at en koncentreret bombekampagne kan påføre Iran så store økonomiske skader, at landets forhandlingsposition ændres. Det er en rapporteret begrundelse for strategien – ikke dokumentation for, at den vil virke.
11
37
Midtvejsvalget – og en tidligere plan
Medierne skelner mellem en mulig operation efter valget og en særskilt israelsk plan, der ifølge rapporter var gjort klar til weekenden den 10. oktober. The Times of Israel gengav en Financial Times-beretning om, at Trump modsatte sig at genoptage kampene før midtvejsvalget. Den tidligere plan skulle blandt andet have omfattet angreb på atomanlæg, mål knyttet til regimet og civil infrastruktur, herunder energianlæg.
40
Trump sagde separat, at USA ikke ville angribe Iran før den 3. november, og henviste til det, han beskrev som »produktive« samtaler. Udmeldingen gælder perioden frem til valget; den bekræfter eller afviser ikke i sig selv, hvad der kan ske bagefter.
7
Der er også modstridende oplysninger om, hvad der blev drøftet mellem de politiske ledere. En særskilt beretning citerede en embedsmand i Det Hvide Hus for at sige, at det var »falsk«, at Trump og Netanyahu havde talt om at genoptage krigen. De tilgængelige oplysninger afklarer ikke uenigheden.
1
Diplomati er stadig en del af billedet
Irans forslag om en syv dage lang våbenhvile og bestræbelserne på at genåbne Hormuzstrædet var fortsat til diskussion i oktober. CBS rapporterede, at de indirekte forhandlinger fortsatte, mens Washington ønskede ændringer i forslaget. Arab News skrev, at Irans tilbud om at genåbne strædet var betinget af, at USA accepterede landets vilkår.
51
53
Usikkerheden handler derfor ikke kun om militær beredskab. Beretningerne beskriver mulige planer og politiske positioner sideløbende med diplomati, der endnu ikke er afklaret. De viser ikke, at der er truffet beslutning om at genoptage større kamphandlinger.
Hvad oplysningerne ikke fastslår
De tilgængelige uddrag dokumenterer ikke en fuldstændig tidsplan for indsættelse af hangarskibe og amfibiske styrker, herunder USS Theodore Roosevelt og 13th Marine Expeditionary Unit. I en rapport fra 4. oktober ville Hegseth ikke sige, om hangarskibsgruppen med USS Theodore Roosevelt skulle sendes til Mellemøsten.
8
Oplysningerne kvantificerer heller ikke, hvordan kampagnen fra februar til april påvirkede USA’s lagre af missilaflyttere, eller fastslår dens samlede betydning for energipriser og inflation. Financial Times har omtalt bredere bekymringer om inflation under en langvarig udmattelseskrig og følgevirkninger knyttet til energi, men det er ikke en direkte vurdering af virkningerne af netop den tidligere kampagne.
17
19
Den mest forsigtige konklusion er derfor begrænset: Medier beskriver en mulig angrebsplan efter midtvejsvalget, overordnede kategorier af mulige mål og en tidligere plan, som Trump ifølge rapporter modsatte sig. Oplysningerne viser hverken, at et nyt angreb er uundgåeligt, eller at en strategi med økonomisk pres vil få Teheran til at forhandle.