Iran truer Golfstater med gengældelse, hvis USA genoptager angreb

Et pres på Golfstaterne – og på Washington

Teherans mål synes at være at få Golfstaterne til at overtale præsident Donald Trump til at blive ved forhandlingsbordet frem for at indlede en ny eskalationsrunde . Iran forsøger dermed at gøre omkostningerne ved amerikansk militær handling større for USA's nærmeste partnere i regionen.

Irans udenrigsminister har sagt, at amerikanske angreb vil blive mødt med et »proportionalt svar«. Statsstøttede iranske medier har desuden advaret om, at angreb på iranske energianlæg vil føre til angreb på andre landes energifelter . Den 1. august lovede iranske myndigheder gengældelse, hvis USA ramte landets kritiske energiinfrastruktur, og advarede om »krigens flammer« .

Den iranske chef­forhandler Mohammad Bagher Ghalibaf sagde allerede 22. juli, at »ingen infrastruktur vil være sikker«, medmindre Irans egen sikkerhed bliver garanteret .

Konflikten siden 28. februar 2026

Den 28. februar indledte USA og Israel fælles luftangreb mod Iran under operationerne Operation Epic Fury og Lion's Roar. Angrebene dræbte Irans øverste leder, Ali Khamenei, og blev fulgt af omfattende iranske missil- og droneangreb mod mål i regionen .

Konflikten har siden udviklet sig til en regional krig med fortsatte amerikanske og israelske luftoperationer i Iran, iranske angreb mod Golfstaterne og en næsten fuldstændig forstyrrelse af den maritime trafik gennem Hormuzstrædet . Iran lukkede i praksis strædet for normal skibstrafik fra 28. februar, mens USA blokerede iranske havne fra 13. april til 29. maj .

Den fastlåste aftale fra juni

USA og Iran underskrev 17.-18. juni det såkaldte Islamabad-memorandum – et 14-punkts forståelsesdokument formidlet af Pakistan og Qatar. Aftalen skulle etablere en midlertidig våbenhvile og give parterne 60 dage til at forhandle en endelig aftale .

Rammen viste sig hurtigt vanskelig at gennemføre. USA's vicepræsident, JD Vance, aflyste 18. juni en planlagt rejse til Schweiz, hvor samtaler om implementeringen skulle have fundet sted, med henvisning til de fortsatte spændinger . Der er derfor ikke kommet en varig fredsaftale ud af 60-dagesperioden.

Hormuzstrædet er fortsat et centralt stridspunkt

Islamabad-memorandumet indeholdt bestemmelser om at begynde genåbningen af Hormuzstrædet, som er et af verdens vigtigste knudepunkter for energihandel. Forhandlingerne er imidlertid gået i hårdknude.

Iran har truet med at opkræve betaling fra skibe, der sejler gennem strædet, efter 60-dagesperioden. Samtidig har iranske parlamentarikere og medier antydet, at en midlertidig suspension af sådanne gebyrer kun skulle gælde i den første del af perioden .

Reuters har beskrevet Irans bredere strategi som et forsøg på at bruge handelsruter, skibstrafik og energiinfrastruktur som pressionspunkter. Tanken er, at USA og dets allierede kan komme til at vurdere omkostningerne ved at begrænse krisen som højere end omkostningerne ved at imødekomme Irans krav om Hormuzstrædet .

Vance ser et »fragmenteret system«

JD Vance har vurderet, at interne magtkampe i Iran gør det svært at forhandle en stabil og holdbar aftale . Vurderingen kommer efter drabet på Khamenei, den omstridte succession, hvor hans søn Mojtaba Khamenei overtog, samt uenigheder mellem Revolutionsgarden, den nye politiske ledelse og det gejstlige establishment.

Det er ifølge vurderingen en væsentlig årsag til amerikansk skepsis over for, om Iran kan levere på eventuelle løfter. Vance har både aflyst sin rejse til Genève og offentligt udtrykt tvivl om Irans evne til at gennemføre indgåede forpligtelser .

Trumps trussel 28. juli og pausen 1. august

Omkring 28. juli truede Trump med at angribe Irans energinet og sagde specifikt, at han ville »sprænge« den iranske energiinfrastruktur massivt i luften . Truslen kom efter en ny række amerikansk-iranske angreb, herunder amerikanske bombardementer af mål i det sydlige Iran 21. juli .

Den 1. august meddelte Trump, at USA ville holde igen med nye angreb i håbet om hurtigt at nå frem til en aftale . Pausen gjaldt blandt andet nye angreb på iranske energianlæg, men Trump understregede samtidig, at det diplomatiske vindue var kort.

Det var i denne pause, at Iran skærpede sine advarsler til Golfstaterne. Teheran forsøger dermed både at afskrække Washington fra nye angreb og at få de arabiske Golfstater til at påvirke den amerikanske præsident.

Hvad står på spil?

Den seneste trussel er en del af en større iransk pression, hvor energi, vandforsyning, transport og skibsfart bruges som mulige mål og som politiske løftestænger. Hvis USA genoptager angrebene, risikerer Golfstaterne derfor at blive trukket endnu dybere ind i konflikten – også selv om de ikke selv ønsker en direkte konfrontation med Iran.

For Iran handler strategien om at hæve prisen på en ny amerikansk offensiv uden nødvendigvis straks at udløse en total regional krig . Men samtidig viser advarslerne, at Teheran forbereder sig på en bredere eskalation, hvis Trump opgiver pausen og igen rammer iranske energianlæg.