Budanov advarer om en lang vinterkrig, mens Moskva melder om en »dyb pause« i fredsforhandlingerne

De seneste udmeldinger fra Kyiv og Moskva peger på, at krigen vil fortsætte gennem den kommende vinter i stedet for hurtigt at bevæge sig mod en våbenhvile. Kyrylo Budanov, leder af Ukraines præsidentkontor, har sagt, at det er urealistisk at forvente en snarlig afslutning, og at Ukraine har behov for at mobilisere mindst 30.000 personer om måneden. 114 Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har samtidig beskrevet fredsforhandlingerne som værende i en »dyb pause«, hvor der ikke er kommet nye idéer. 538

Budanov forventer fortsatte kampe gennem vinteren

Budanov sagde, at det ikke er realistisk at regne med, at krigen snart slutter, og hans udtalelser indikerer, at kampene vil fortsætte gennem vinteren. Han koblede vurderingen sammen med et konkret behov for at skaffe flere soldater: Ukraine kan ifølge ham ikke mobilisere færre end 30.000 personer om måneden, hvis landet skal kunne opretholde sit forsvar. 114

Tallet er ikke nødvendigvis en prognose for, hvor mange der vil blive indkaldt hver eneste måned. Det er et angivet behov fra en højtstående ukrainsk embedsmand og illustrerer det pres på personel, som Kyiv står over for, mens krigen fortsætter. Mobiliseringen er samtidig blevet beskrevet som et politisk og socialt vanskeligt spørgsmål i Ukraine. 14

Fangeudvekslinger er fortsat den vigtigste kontaktkanal

Ifølge Budanov handler kontakten mellem Kyiv og Moskva i øjeblikket hovedsageligt om fangeudvekslinger, og endnu en udveksling ventes snart. Kontakten har et humanitært formål og er ikke det samme som en bred politisk aftale. 38

Forskellen er væsentlig: Kommunikationen er ikke forsvundet, men kanalen er meget snæver. Den tilgængelige rapportering beskriver, hvordan de to parter fortsat kan håndtere begrænsede spørgsmål som udvekslinger, mens større uenigheder om våbenhvile, territorium og andre parters rolle blokerer for et bredere gennembrud. 3

Mulige septemberforhandlinger vil være tekniske

Budanov har sagt, at ukrainske og russiske hold muligvis kan mødes i september, eventuelt med deltagelse af amerikanske repræsentanter. 2 I en anden udtalelse beskrev han mulige kontakter på kort sigt som tekniske og forberedende – altså skridt, der kan lægge grunden til en større proces, snarere end forhandlinger der ventes at føre til en hurtig aftale. 14

Den forsigtige formulering er vigtig. Et møde betyder ikke, at de centrale politiske uenigheder er løst. Det kan højst tyde på, at et begrænset diplomatisk spor kan genstartes, mens krigen fortsætter på slagmarken.

Ruslands territoriale krav er fortsat en hovedhindring

Ifølge den fremlagte rapportering kræver Moskva fortsat, at Ukraine opgiver fuld kontrol over Donetsk – også områder, som Rusland ikke selv kontrollerer. 36 Kravet er i direkte modstrid med Kyivs linje og er med til at forklare, hvorfor en våbenhvile stadig synes fjern.

Budanov har desuden sagt, at tredjeparters interesser gør en aftale vanskeligere, og at Ukraine og Rusland på egen hånd højst kan løse begrænsede spørgsmål. 3 Problemet handler derfor ikke kun om at få parterne til at mødes: De er også uenige om vilkårene, omfanget og deltagerne i en mulig aftale.

Kreml: Forhandlingerne er sat på »dyb pause«

Peskov har sagt, at fredsprocessen er i en »dyb pause«, og at der ikke er »nye idéer«. Han koblede samtidig Moskvas position til det, Kreml beskriver som fortsatte russiske fremrykninger på slagmarken. 538

Anden rapportering har desuden meldt, at der ikke er planlagt en telefonsamtale mellem Ruslands præsident Vladimir Putin og USA's præsident Donald Trump. 4046 Det passer med det bredere billede, Moskva tegner: Den offentlige diplomatiske proces er gået i stå, mens militæroperationerne fortsætter.

Ratcliffes besøg i Moskva gav intet synligt gennembrud

CIA-direktør John Ratcliffe besøgte Moskva og mødtes ifølge Kreml med russiske efterretningsfolk, men ikke med Putin. Kreml oplyste, at Putin blev orienteret om samtalerne, men ville ikke give detaljer om deres indhold. 633

På det foreliggende grundlag viser besøget derfor ikke, at en højtstående fredskanal er genåbnet. Det viser, at følsomme kontakter stadig kan finde sted, men formålet med dem og deres effekt er fortsat uklare.

Angrebene rammer energi og militær infrastruktur

Den diplomatiske fastlåsning udspiller sig samtidig med en intensiveret kampagne mod infrastruktur. Reuters har rapporteret, at russiske missiler og droner har ramt ukrainske havne, kornlagre, energianlæg, industrifaciliteter og distributionscentre for detailhandlen. 17 Ukraines statslige energiselskab har desuden meldt om gentagne angreb på Naftogaz' anlæg, hvilket øger bekymringen for varme, elektricitet og gasforsyning frem mod vinteren. 18

Ukraine har på sin side fortsat langtrækkende angreb mod russisk energiinfrastruktur. Reuters rapporterede, at et olieraffinaderi ejet af Lukoil blev ramt og indstillede behandlingen af råolie efter angrebet. 19 Andre kilder beskriver ukrainske forsøg på at ramme russisk brændstof, logistik og militærindustrielle kapacitet. 2023

Angrebene er tæt forbundet med den diplomatiske udvikling. De er en del af det pres, som begge sider lægger på modparten, mens forhandlingerne står stille: Rusland angriber infrastruktur, der understøtter Ukraines økonomi og civilbefolkningens modstandskraft, mens Ukraine angriber energi- og logistikanlæg, som landet siger bidrager til Ruslands krigsindsats. Kilderne dokumenterer angrebene og parternes erklærede mål, men viser ikke, at nogen af kampagnerne har fremtvunget et politisk gennembrud.

Hvad betyder de seneste udmeldinger?

Den klareste konklusion er, at diplomati fortsat er begrænset og betinget – ikke nært forestående. Kyiv signalerer, at tekniske kontakter og amerikansk deltagelse stadig kan være mulige, men forbereder sig samtidig på fortsatte kampe og et betydeligt månedligt mobiliseringsbehov. 1214

Moskva fremstiller offentligt forhandlingerne som sat på pause og gentager, at der ikke er kommet nye idéer, samtidig med at Kreml fremhæver fremdrift på slagmarken. 538 Fangeudvekslinger fungerer fortsat som en humanitær kanal, men striden om territorium og de øvrige vilkår for en aftale er uløst. 336

Samlet set går krigen ind i endnu en vinter uden tegn på en nært forestående våbenhvile. Ukraine står over for et voksende pres på soldater, samfund og energiforsyning, mens begge sider fortsætter angrebene på de energi-, industri- og logistiksystemer, der understøtter deres krigsindsats.