Volodymyr Zelenskyjs seneste advarsel handler først og fremmest om vinteren: Hvis Rusland angriber Ukraines energisystem og udløser strømafbrydelser, vil Ukraine forsøge at svare tilsvarende mod russiske energianlæg. Men budskabet var ikke kun militært. Zelenskyj koblede afskrækkelsen med et forslag om mindre, konkrete aftaler, der kan beskytte civile og bane vej for egentlige fredsforhandlinger.
18
20
31
Strømafbrydelser skal ikke stå ubesvaret
Zelenskyj sagde, at Rusland forbereder angreb mod Ukraines energisystem i vinterperioden, og at Rusland i så fald vil få »det samme igen«. Hvis Rusland skaber strømafbrydelser i Ukraine, vil Kyiv forsøge at reagere passende, lød det. Han understregede samtidig, at Ukraine ikke sidestiller sin egen tilgang med de humanitære konsekvenser, han mener russiske angreb har for civilbefolkningen.
18
19
Advarslen blev fremsat som et valg for Moskva – ikke som en afvisning af diplomati. Zelenskyj sagde, at forhandlinger bør handle om at afslutte krigen. Hvis det ikke er muligt med det samme, bør parterne efter hans opfattelse tage skridt for skridt og indgå praktiske aftaler, der begrænser skaderne.
20
29
Kyivs forslag: Små aftaler frem for stilstand
Den ukrainske præsident pegede på flere områder, hvor der efter hans opfattelse kan opnås delvise aftaler, selv uden en samlet fredsløsning:
- Energivåbenhvile: Et gensidigt stop for angreb mod energiinfrastruktur, særligt i vintermånederne.
26
30
- Sortehavet: Genåbning eller afblokering af korridoren for fødevareeksport. Zelenskyj sagde, at den var ved at blive næsten helt blokeret.
22
31
- Humanitære løsninger: Fangeudvekslinger samt tilbagelevering af ukrainske civile og børn, der befinder sig i Rusland.
31
Tanken er, at begrænsede aftaler kan sænke den akutte risiko for civile og skabe et grundlag for videre forhandlinger. Der er dog fortsat tale om ukrainske forslag – ikke en vedtaget aftale.
29
31
Nye angreb dannede bagtæppe for udspillet
Udmeldingen kom under en fornyet russisk luftkampagne. Reuters rapporterede, at russiske angreb dræbte syv mennesker i og omkring Pavlohrad i det sydøstlige Ukraine. Et internationalt landbrugs- og fødevareanlæg i Dnipro blev ramt, og et tankanlæg i Kyiv blev angrebet, hvor fire personer blev såret.
33
Tidligere på ugen genoptog Rusland angreb mod Kyiv efter en kort pause, der var knyttet til besøg af amerikanske udsendinge. Ukrainske myndigheder oplyste, at mere end 50 steder blev beskadiget, herunder boliger, skoler, butikker, tankstationer og en melmølle.
5
10
Andre rapporter beskrev senere angreb med jetdrevne droner mod to tankstationer i Kyiv, hvor to personer ifølge rapporterne blev dræbt.
34
Kreml afviser snæver våbenhvile
Den mest umiddelbare hindring er Moskvas modstand mod en afgrænset pause i luftangreb eller energiangreb. Den 10. september afviste Kreml et USA-støttet forslag om et gensidigt stop for luftangreb. Kremls talsmand Dmitrij Peskov omtalte energisektoren som Ukraines »akilleshæl«.
43
Rusland havde også afvist at tilslutte sig en bredere tredages våbenhvile omkring de amerikanske udsendinges besøg, selv om angrebene mod Kyiv kortvarigt blev sat på pause, før de blev genoptaget.
35
36
Tidligere forsøg på en energivåbenhvile giver desuden grund til skepsis. I marts 2025 accepterede Vladimir Putin midlertidigt at standse angreb mod ukrainske energianlæg, men afviste den bredere 30-dages våbenhvile, som Washington ønskede. Senere opstod der gensidige beskyldninger om, hvorvidt pauser i energiangreb blev overholdt.
3
4
2
15
Sanktioner og næste diplomatiske prøve
Zelenskyj opfordrede Trump-administrationen til straks at indføre nye sanktioner mod Rusland efter de dødelige angreb i Ukraine. Det foreliggende materiale angiver ikke, at en konkret ny amerikansk sanktionspakke var endeligt fastlagt.
8
Han sagde også, at han planlagde at mødes med præsident Donald Trump sidst i september. Samtidig fortsatte drøftelserne mellem Ukraine, Rusland og USA om et muligt trilateralt møde og andre veje til forhandlinger.
8
38
En eventuel vinteraftale om energiinfrastruktur vil være en begrænset prøve på diplomati – ikke en fredsaftale. Dens troværdighed vil afhænge af klare regler for, hvilke anlæg der er beskyttet, hvordan overtrædelser konstateres, og hvad konsekvenserne bliver. Det vil også være afgørende, om aftalen kan forbindes med humanitære spørgsmål som adgang gennem Sortehavet og hjemsendelse af tilbageholdte. Ruslands afvisning af det seneste forslag om pause i luftangreb betød, at disse betingelser ikke var på plads på tidspunktet for Zelenskyjs udtalelser.
31
43