Den foreslåede operationszone gik op til 200 kilometer fra Ukraines internationalt anerkendte grænse. I den beskrevne zone ligger blandt andre de russiske byer Brjansk, Kursk, Belgorod, Voronezj, Rostov ved Don og Krasnodar.
Ukraines akutte problem er manglen på Patriot-interceptormissiler, som landet bruger mod russiske ballistiske missiler. Kyiv præsenterede derfor Starlink-styrede droneoperationer som en måde at mindske afhængigheden af Patriot-systemet på: I stedet for udelukkende at forsøge at skyde missiler ned efter affyringen ville Ukraine ramme affyringsramperne, før missilerne kom i luften.
Militært beskrives denne idé ofte som en ”left-of-launch”-strategi – på dansk en strategi, hvor man forsøger at finde og ødelægge angrebets kilde, før selve angrebet begynder. Forslaget skulle ikke erstatte luftforsvaret, men fungere som et ekstra lag, der kunne reducere antallet af trusler, som ukrainske luftforsvarssystemer skulle håndtere.
Starlinks betydning ligger først og fremmest i kommunikationen. Satellitforbindelsen kan gøre det muligt for operatører at bevare kontrollen over droner på langt større afstande end med mange traditionelle forbindelser – også under missioner, der går ind over russisk territorium. Reuters har rapporteret, at ukrainske dronechefer og piloter allerede bruger Starlink-forbundne systemer under igangværende angreb, mens russiske styrker har opsat kraftigt elektronisk udstyr for at forstyrre forbindelserne.
Starlink gør dog ikke dronerne immune over for forstyrrelser. Den russiske indsats viser, at systemet indgår i en løbende kamp om elektronisk krigsførelse og ikke er en garanti for stabil kontrol. Den ønskede tilladelse handlede derfor både om geografisk dækning og om retten til at bruge netværket til en særlig følsom militær opgave.
Fedorov havde også tidligere forsøgt at få begrænset russisk brug af Starlink. Ukrainske embedsmænd sagde, at deaktivering af russisk tilknyttede terminaler forstyrrede russiske angrebsoperationer. Det understreger, hvorfor kontrollen med adgangen er vigtig for begge sider.
Der er ingen bekræftet godkendelse i den tilgængelige rapportering. Meldingerne er ikke helt enslydende: Nogle rapporter fra august sagde, at Musk havde afvist anmodningen, mens senere dækning beskrev Ukraine som fortsat søgende eller fastslog, at der ”ikke var truffet nogen positiv beslutning”. Den sikreste konklusion er derfor, at Starlink-adgang til de foreslåede angreb dybt inde i Rusland ikke var bekræftet.
Usikkerheden er strategisk vigtig. Fordi SpaceX bestemmer, hvor og hvordan Starlink fungerer, er det ikke nok for Ukraine blot at have kompatible droner. Netværkets tilgængelighed, reglerne for brug og risikoen for russisk jamming er alle begrænsninger.
Kyiv bad om at bruge et privatkontrolleret satellitnetværk til at hjælpe med at ødelægge russiske missilaffyrere og deres støttefunktioner, før angrebene blev gennemført. Målet var at spare på de knappe Patriot-interceptorer og tilføje et mere offensivt lag til Ukraines missilforsvar – ikke at aktivere en allerede godkendt ny angrebskapacitet.