Rapporten er bemærkelsesværdig ikke bare på grund af omfanget af anklagerne, men også fordi den specifikt nævner ni latinamerikanske lande – herunder flere, som for nylig har taget skridt til at begrænse kinesiske kommercielle interesser i regionen.

De ni latinamerikanske lande på listen

Hvidt Hus-rapporten identificerer ni latinamerikanske lande som værende i høj risiko for transshipment: Mexico, Panama, Colombia, Brasilien, Argentina, Chile, Peru, Costa Rica og Ecuador . Disse lande er en del af en global liste, der også omfatter store amerikanske handelspartnere som Canada, Indien, Japan, Sydkorea, Vietnam og EU .

Transshipment defineres i rapporten som praksissen med at flytte varer gennem et mellemland, før de kommer ind i USA under en anden oprindelsesbetegnelse, ofte for at opnå lavere toldsatser, end hvad der ville gælde for direkte import fra Kina . Hvidt Hus hævder, at kinesiske eksportører bruger metoder som ommærkning, genemballering, fiktiv fakturering, minimal forarbejdning og falske oprindelsesangivelser for at skjule varernes sande oprindelse .

Den opsigtsvækkende detalje: Lande, der for nylig har presset på over for Kina

Et særligt iøjnefaldende træk ved rapporten er, at den nævner Mexico, Panama og Colombia – tre lande, der ifølge MSN "har handlet imod kinesiske kommercielle interesser i løbet af det seneste år" – som værende blandt transshipment-knudepunkterne . Det betyder, at selvom disse regeringer har taget skridt til at begrænse eller presse på over for kinesiske investeringer og kommerciel indflydelse i regionen, vurderer Hvidt Hus, at de stadig er betydelige kanaler for told-undvigende kinesiske varer .

Inkluderingen understreger, hvor dybt kinesiske eksportruter er blevet integreret i latinamerikanske logistiknetværk, og at diplomatiske handlinger mod kinesiske kommercielle interesser ikke nødvendigvis afkobler et land fra at fungere som en transshipment-korridor.

Sådan fungerer transshipment, og hvad det koster USA

Hvidt Hus-rapporten forklarer, at efter USA indførte de første toldsatser på kinesiske varer i 2018, faldt Kinas direkte andel af USA's import betydeligt. Til gengæld steg importen fra de identificerede transshipment-økonomier – en ændring, som rapporten hævder skyldes, at varerne omdirigeres snarere end, at produktionen reelt flyttes .

Det anslåede årlige tab af toldindtægter på 19 til 26 milliarder dollars er baseret på gennemgang af fem offentlige og private skøn over transshipment og handelsomlægning . Ud over tabte toldindtægter anslår rapporten også, at praksissen koster den amerikanske økonomi omkring 450.000 job .

Varer, der findes at være omdirigeret for at skjule kinesisk oprindelse, møder allerede en ekstra amerikansk straf-told på 40% oven i de eksisterende toldsatser . Rapporten advarer om, at den amerikanske toldmyndighed (U.S. Customs) allerede bruger kunstig intelligens til at identificere overtrædende forsendelser, og Trump-administrationen har signaleret, at den agter at skærpe håndhævelsen .

Bredere konsekvenser for handel og Latinamerika

Rapporten offentliggøres på et tidspunkt med øgede handelsspændinger mellem USA og Kina, og udpegelsen af vigtige latinamerikanske handelspartnere lægger pres på disse regeringer for at stramme toldhåndhævelsen og gennemsigtigheden i forsyningskæderne. For Mexico, Panama og Colombia kan rapporten komplicere igangværende forhandlinger om handel og investeringer, da de står over for den dobbelte udfordring at skulle håndtere relationer til både Washington og Beijing.

Den fulde 25 sider lange rapport, "The Great Transshipment Scam", er tilgængelig fra Hvidt Hus' kontor for handels- og fremstillingspolitik og oplister cirka 40 økonomier på tværs af Asien, Europa og Amerika, som den siger udgør "Shadow Transshipment Network" .

Rapporten er bemærkelsesværdig ikke bare på grund af omfanget af anklagerne, men også fordi den specifikt nævner ni latinamerikanske lande – herunder flere, som for nylig har taget skridt til at begrænse kinesiske kommercielle interesser i regionen.

De ni latinamerikanske lande på listen

Hvidt Hus-rapporten identificerer ni latinamerikanske lande som værende i høj risiko for transshipment: Mexico, Panama, Colombia, Brasilien, Argentina, Chile, Peru, Costa Rica og Ecuador . Disse lande er en del af en global liste, der også omfatter store amerikanske handelspartnere som Canada, Indien, Japan, Sydkorea, Vietnam og EU .

Transshipment defineres i rapporten som praksissen med at flytte varer gennem et mellemland, før de kommer ind i USA under en anden oprindelsesbetegnelse, ofte for at opnå lavere toldsatser, end hvad der ville gælde for direkte import fra Kina . Hvidt Hus hævder, at kinesiske eksportører bruger metoder som ommærkning, genemballering, fiktiv fakturering, minimal forarbejdning og falske oprindelsesangivelser for at skjule varernes sande oprindelse .

Den opsigtsvækkende detalje: Lande, der for nylig har presset på over for Kina

Et særligt iøjnefaldende træk ved rapporten er, at den nævner Mexico, Panama og Colombia – tre lande, der ifølge MSN "har handlet imod kinesiske kommercielle interesser i løbet af det seneste år" – som værende blandt transshipment-knudepunkterne . Det betyder, at selvom disse regeringer har taget skridt til at begrænse eller presse på over for kinesiske investeringer og kommerciel indflydelse i regionen, vurderer Hvidt Hus, at de stadig er betydelige kanaler for told-undvigende kinesiske varer .

Inkluderingen understreger, hvor dybt kinesiske eksportruter er blevet integreret i latinamerikanske logistiknetværk, og at diplomatiske handlinger mod kinesiske kommercielle interesser ikke nødvendigvis afkobler et land fra at fungere som en transshipment-korridor.

Sådan fungerer transshipment, og hvad det koster USA

Hvidt Hus-rapporten forklarer, at efter USA indførte de første toldsatser på kinesiske varer i 2018, faldt Kinas direkte andel af USA's import betydeligt. Til gengæld steg importen fra de identificerede transshipment-økonomier – en ændring, som rapporten hævder skyldes, at varerne omdirigeres snarere end, at produktionen reelt flyttes .

Det anslåede årlige tab af toldindtægter på 19 til 26 milliarder dollars er baseret på gennemgang af fem offentlige og private skøn over transshipment og handelsomlægning . Ud over tabte toldindtægter anslår rapporten også, at praksissen koster den amerikanske økonomi omkring 450.000 job .

Varer, der findes at være omdirigeret for at skjule kinesisk oprindelse, møder allerede en ekstra amerikansk straf-told på 40% oven i de eksisterende toldsatser . Rapporten advarer om, at den amerikanske toldmyndighed (U.S. Customs) allerede bruger kunstig intelligens til at identificere overtrædende forsendelser, og Trump-administrationen har signaleret, at den agter at skærpe håndhævelsen .

Bredere konsekvenser for handel og Latinamerika

Rapporten offentliggøres på et tidspunkt med øgede handelsspændinger mellem USA og Kina, og udpegelsen af vigtige latinamerikanske handelspartnere lægger pres på disse regeringer for at stramme toldhåndhævelsen og gennemsigtigheden i forsyningskæderne. For Mexico, Panama og Colombia kan rapporten komplicere igangværende forhandlinger om handel og investeringer, da de står over for den dobbelte udfordring at skulle håndtere relationer til både Washington og Beijing.

Den fulde 25 sider lange rapport, "The Great Transshipment Scam", er tilgængelig fra Hvidt Hus' kontor for handels- og fremstillingspolitik og oplister cirka 40 økonomier på tværs af Asien, Europa og Amerika, som den siger udgør "Shadow Transshipment Network" .