FAO slår alarm: Jordens tilstand forværres, mens kendte løsninger ikke bliver taget i brug

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, tegner et alvorligt billede af verdens jord i sin anden omfattende globale vurdering. Jordforvaltningen er dårlig eller meget dårlig i mere end halvdelen af de vurderede områder, og udviklingen går langt oftere den forkerte vej end den rigtige. 2526

Rapportens centrale budskab er dog ikke, at vi mangler viden om, hvordan jord kan beskyttes og genopbygges. De dokumenterede metoder findes allerede. Udfordringen er, at de ikke bliver taget i brug hurtigt eller bredt nok. 2526

De vigtigste tal

FAO klassificerer jordforvaltningen som dårlig eller meget dårlig i 52,5 procent af de regionale og subregionale vurderinger. Omkring en tredjedel blev vurderet som middel, mens kun 14 procent blev vurderet som god eller meget god. Tallene beskriver de vurderinger, der er gennemgået – ikke en direkte andel af hele verdens landareal. 25

Udviklingen siden den første globale vurdering i 2015 er lige så bekymrende. 58 procent af vurderingerne rapporterede forringede jordforhold, mens kun 10 procent rapporterede forbedringer. Mere end halvdelen af vurderingerne pegede desuden på en lav eller meget lav udbredelse af bæredygtige metoder til jordforvaltning. 2426

Flere mennesker og større landbrugsarealer øger presset

Det seneste årti har bragt et større behov for produktiv jord. Verdens befolkning er vokset med cirka 800 millioner mennesker, mens det høstede areal for de vigtigste afgrøder er udvidet med omkring 80 millioner hektar. 24

Befolkningsvækst og større landbrugsarealer gør ikke jordforringelse uundgåelig, men de gør konsekvenserne af dårlig forvaltning større. Når jorden mister struktur, organisk materiale eller næringsstoffer, skal landbruget bruge flere kræfter på at opretholde produktionen. Samtidig bliver lokalsamfund mere udsatte for tørke, oversvømmelser og udsving i fødevarepriser.

Jord handler om mere end landbrug

Jord er ikke bare et vækstmedie for planter. Den understøtter cirka 95 procent af verdens fødevareproduktion, rummer omkring 59 procent af den landbaserede biodiversitet og beskrives i den tilgængelige rapportering som planetens næststørste kulstoflager efter verdenshavene. 49

Når jorden forringes, kan flere problemer derfor opstå på én gang: lavere produktivitet, svagere levesteder, dårligere regulering af vand og mindre lagring af kulstof. Konsekvenserne rækker dermed fra den enkelte mark til hele fødevaresystemer, økosystemer og klimapolitik.

Erosion er den mest udbredte trussel

Rapporten peger på erosion som den største jordtrussel. I 81 procent af vurderingerne blev erosionen forvaltet dårligt, hvilket gør den til det mest udbredte problem i undersøgelsen. 47

Andre pres på jorden omfatter:

• tab af organisk kulstof i jorden;
• ubalance i næringsstoffer og dårligt målrettet brug af gødning;
• faldende biodiversitet i jorden;
• forsaltning og tiltagende alkalinitet;
• forurening;
• jordpakning og dårlige vandforhold; samt
• tildækning af jord i forbindelse med byudvikling.

Problemerne hænger ofte sammen. Når vegetationen fjernes, eller jorden bearbejdes intensivt, kan afstrømning og erosion øges. Erosionen fjerner det næringsrige toplag, mens mindre organisk materiale svækker jordens evne til at holde på vand og understøtte biologisk aktivitet. Dermed opstår en ond cirkel, som gør produktionen mindre modstandsdygtig over for ekstreme vejrforhold.

Fra udnyttelse til forvaltning

FAO efterlyser et skifte fra udnyttelse af jorden til ansvarlig jordforvaltning. Jorden skal behandles som en begrænset og levende ressource, hvis funktioner skal bevares over tid – ikke som en forbrugsvare i et produktionssystem. Tidligere materiale fra FAO og Det Mellemstatslige Tekniske Panel om Jord opfordrer på samme måde alle, der bruger eller forvalter jord, til at fungere som jordens forvaltere og opfordrer regeringer til at fremme bæredygtig jordforvaltning. 21

Budskabet er vigtigt, fordi det normalt tager længere tid at genopbygge jord end at ødelægge den. Beskyttelse af den jord, der stadig fungerer, er derfor lige så vigtig som genopretning af allerede forringede områder.

Løsningerne er kendte

Rapporten peger ikke på én universel metode. Løsningerne skal tilpasses lokale jordtyper, klimaer og dyrkningssystemer. Blandt de mest udbredte tiltag er:

• reduceret jordbearbejdning eller direkte såning uden pløjning;
• permanent jorddække med planterester, grøngødning, halm eller dækafgrøder;
• større variation i sædskiftet;
• agroforestry, hvor træer integreres i produktionssystemer;
• genopbygning af jordens organiske materiale; samt
• mere præcis anvendelse af gødning og næringsstoffer.

FAO definerer Conservation Agriculture – bevarende landbrug – ud fra tre sammenhængende principper: minimal mekanisk jordbearbejdning, permanent jorddække og diversificering af afgrøder. 3334 Dækafgrøder og planterester på jordoverfladen kan beskytte mod regnens påvirkning og begrænse afstrømning, mens mindre forstyrrelse og mere varierede afgrøder kan styrke jordstrukturen og indholdet af organisk materiale. 3537

Hvorfor går udbredelsen så langsomt?

Problemet handler i høj grad om gennemførelse. Landbrugere kan stå over for udgifter til nyt udstyr og nye input samt midlertidige ændringer i udbytte eller arbejdsgange. De kan også mangle sikker brugsret til jorden, stabile markeder, lån, rådgivning, praktisk oplæring eller lokalt relevante data.

FAO-materiale peger blandt andet på begrænset adgang til markeder, kredit og rådgivning som barrierer. Vejledning om tørkeresistent jord fremhæver desuden behovet for uddannelse, udstyr, adgang til input og teknisk støtte. 3638

Det er derfor næppe nok blot at bede landbrugere ændre praksis, hvis de økonomiske incitamenter og støttesystemerne forbliver de samme. En udbredelse af jordgenopretning i stor skala kræver finansiering, pålidelig rådgivning, passende maskiner, brugbare lokale overvågningssystemer og politikker, der belønner langsigtet forvaltning.

Derfor er COP17 relevant

FAO præsenterede vurderingen i forbindelse med COP17 under FN’s konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, UNCCD. Her var genopretning af land og robuste landskaber blandt de centrale temaer. FAO’s materiale til COP17 opfordrer til at undgå, begrænse og vende forringelsen af landbrugsjord og jord. 3950

Tidspunktet understreger, hvor tæt jord, tørke, fødevaresikkerhed og klimapolitik hænger sammen. Højere temperaturer, tørke, kraftig nedbør og skovbrande kan accelerere erosion og tab af organisk kulstof. Omvendt holder forringet jord typisk på mindre vand og yder mindre beskyttelse mod klimachok.

Vurderingen styrker derfor argumentet for at gøre jordforvaltning til en del af klimatilpasning, beskyttelse af biodiversitet og planlægning af fødevarepolitik – ikke blot et snævert landbrugsspørgsmål.

Den praktiske konklusion

Den vigtigste konklusion er afstanden mellem det, vi ved, og det, der faktisk bliver gennemført. Når 52,5 procent af de vurderede områder får karakteren dårlig eller meget dårlig, 58 procent rapporterer forværring, og kun 10 procent forbedring siden 2015, er den afgørende opgave at gøre bæredygtig jordforvaltning mulig i stor skala. 2425

Det kræver både ændringer på den enkelte bedrift og bredere investeringer i finansiering, udstyr, sikker brugsret til jord, rådgivning, overvågning og politiske rammer. FAO’s advarsel er alvorlig, men retningen er tydelig: Værktøjerne findes allerede. Den næste udfordring er at sikre den langsigtede forvaltning og den vedvarende indsats, der skal få dem ud at virke.