Kinas datamaskine: Fra økonomisk ressource til national magt

Kina forsøger ikke blot at regulere data. Ifølge U.S.-China Economic and Security Review Commission er Beijing i gang med at opbygge et statsstyret system, der skal gøre data lettere at indsamle, klassificere, standardisere, udveksle, værdisætte og anvende på tværs af økonomien – samtidig med at staten bevarer en stærk kontrol. 46

Data skal være en ny produktionsfaktor

Kina udpegede i 2020 data som en formel »produktionsfaktor« på linje med jord, arbejdskraft, kapital og teknologi. Beslutningen signalerede, at data skulle forvaltes som en ressource for økonomisk vækst. Strategien omfatter både skabelse, værdisætning, udveksling og produktiv anvendelse af data. 6

Ifølge kommissionen forsøger Beijing at skabe et system, der kan:

• indsamle og mærke data;
• standardisere og samle fragmenterede datasæt;
• pakke og cirkulere data gennem formelle markeder;
• omdanne kvalificerede dataressourcer til kommercielle eller finansielle aktiver; og
• anvende data i industrien, teknologisektoren og den offentlige forvaltning. 4

Fokus er ikke begrænset til forbrugeroplysninger eller internetindhold. Notatet fremhæver også virksomheds-, drifts-, industri-, maskin- og sensordata – information fra den fysiske verden, som kan være særlig værdifuld for produktion og kunstig intelligens. 4

Central styring – med plads til lokale forsøg

Strategien kombinerer nationale mål med gennemførelse hos lokale myndigheder og virksomheder. Lokale regeringer opfordres til at udvikle anvendelser for data og afprøve kommercialisering. Det giver plads til eksperimenter inden for en bredere ramme styret af partiet og staten. 4

Den Nationale Dataadministration, National Data Administration, er en del af den institutionelle infrastruktur, der understøtter denne dataøkonomi. Kommissionen forbinder administrationens rolle med koordinering af datainfrastruktur, markeder og industrielle anvendelser. Statsstyrede databørser, regler for regnskabsmæssig behandling af dataaktiver og pilotprogrammer skal gøre værdifulde data lettere at handle med og finansiere – og samtidig samle dem på færre hænder. 4

Modellen adskiller sig dermed fra en rent markedsdrevet tilgang. I Kinas system er staten med til at afgøre, hvordan data organiseres, værdisættes, cirkulerer og stilles til rådighed for strategiske formål. 4

Kommercialisering går hånd i hånd med kontrol

Kinas opbygning af datamarkeder ledsages af omfattende statsligt tilsyn. Kommissionen beskriver Kinas lov om datasikkerhed som regler, der omfatter indsamling, lagring, brug, behandling, transmission, videregivelse og offentliggørelse af data. Kravene til klassificering og håndtering er knyttet både til økonomisk og social udvikling og til nationale sikkerhedshensyn. 4

Ifølge notatet kan reglerne bevare statens adgang til data, begrænse udenlandsk kontrol, definere potentielt følsomme data bredt og begrænse dataoverførsler på tværs af grænser. For virksomheder, der opererer i Kina, kan resultatet derfor blive en kombination af nye kommercielle muligheder og krav om lokal lagring eller omfattende dokumentation. 4

I praksis kan virksomheder blandt andet blive mødt af krav om at opbevare eller lokalisere data i Kina, klassificere datasæt, leve op til sikkerhedskrav eller indhente godkendelser ved overførsel til udlandet samt reagere på mekanismer, der giver staten adgang. Kommissionens analyse dokumenterer presset, men den præcise virkning afhænger af virksomheden, branchen, datasættet og de relevante regler. 4

Derfor er industridata vigtige for AI og robotter

Kommissionen vurderer, at Kinas forsøg på at samle og standardisere industri- og fysiske verdensdata kan give landet fordele inden for erhvervsrettet AI. Sådanne systemer har ofte brug for driftsinformation fra fabrikker, maskiner, køretøjer og andre virkelige miljøer – ikke kun store mængder tekst hentet fra internettet. 4

Notatet peger blandt andet på mulig betydning for:

• selvkørende køretøjer;
• humanoide robotter;
• industrirobotter; og
• næste generation af produktionssystemer. 4

Store mængder sensor-, fabriks- og driftsdata kan understøtte træning, afprøvning og implementering på disse områder. Kommissionen fremstiller det som en mulig strategisk fordel – ikke som et bevis på, at Kina automatisk vil føre an i alle anvendelser.

Data som efterretnings- og militærressource

Kommissionens bekymring rækker længere end den kommercielle konkurrence. Den vurderer, at mere integrerede data kan styrke både efterretningsindsamling og militære kapaciteter samt kinesisk teknologi og produktion. I den optik er data en del af en bredere kamp om national magt mellem Kina og USA. 4

Netop denne dobbeltanvendelse står centralt i rapporten: De samme systemer, som hjælper virksomheder med at udvikle industrielle løsninger, kan også øge statens evne til at forstå økonomier, samfund, teknologier og potentielle modstandere. Derfor behandler notatet datapolitik som et strategisk spørgsmål – ikke kun som et spørgsmål om privatliv, digital handel eller virksomheders compliance. 4

Hvad betyder det for amerikanske virksomheder?

Amerikanske virksomheder med aktiviteter, ansatte, leverandører eller forskning i Kina kan stå over for flere overlappende udfordringer:

• usikkerhed om, hvilke data der betragtes som følsomme eller kræver særlig behandling;
• krav om lokal lagring eller behandling af oplysninger;
• begrænsninger på eller godkendelser til dataoverførsler på tværs af grænser;
• vanskeligheder med at kombinere Kina-genererede data med globale analyse- og AI-systemer; og
• større eksponering af fortrolige forretnings-, industri- eller driftsoplysninger for krav om statslig adgang. 4

Presset kan gøre global datastyring vanskeligere og øge de operationelle omkostninger. Det kan også begrænse virksomheders mulighed for at bruge datasæt fra Kina i international forskning, produktudvikling og træning af AI-modeller. Kommissionen understreger ikke, at alle virksomheder møder de samme krav; risikoen varierer efter datatypen og den sektor, virksomheden arbejder i. 4

Kommissionens budskab til Kongressen

Det centrale politiske budskab er, at USA bør overveje en national datastrategi. Data bør ifølge kommissionen behandles som et økonomisk aktiv og en strategisk ressource – ikke kun håndteres gennem privatlivs- og cybersikkerhedspolitik. 46

En sådan ramme skulle omfatte skabelse, værdisætning, udveksling, beskyttelse og produktiv anvendelse af værdifulde amerikanske data. Samtidig skal den håndtere nationale sikkerhedsrisici og udenlandsk adgang. Den bredere advarsel er, at lande, der opbygger institutioner og markeder omkring data, kan få fordele langt ud over software – inden for AI, produktion, efterretning og forsvar. 415