To fagfællebedømte studier fra forskere ved Imperial College London og London School of Hygiene & Tropical Medicine anslår, at sommervarmen i 2026 var forbundet med 50.391 dødsfald i 854 europæiske byområder fordelt på 30 lande. Forskerne vurderer, at 32.619 af dødsfaldene – omkring 65 procent – skyldtes den ekstra varme, der hænger sammen med menneskeskabte klimaændringer, især opvarmningen fra afbrænding af kul, olie og gas.
5
8
Det peger på en usædvanligt alvorlig sommer. Men tallet er et modelbaseret estimat for de undersøgte byer, ikke en optælling af alle varmerelaterede dødsfald i Europa.
11
20
Sådan beregnede forskerne klimaændringernes bidrag
Forskerne sammenlignede de observerede sommertemperaturer med temperaturer i en modelleret verden uden menneskeskabt opvarmning. Derefter brugte de etablerede sammenhænge mellem temperatur og dødelighed til at anslå dødstallet i hvert scenarie. Forskellen mellem beregningerne viser studiets estimat af den ekstra dødelighed, der kan knyttes til den varme, klimaændringerne har tilført.
16
32
Metoden anslår dødsfald, der er forbundet med varme; den fastslår ikke en særskilt, direkte observeret dødsårsag for hver enkelt person. De offentliggjorte tal svarer til omtrent 17.800 dødsfald i scenariet uden den ekstra opvarmning, sammenlignet med 50.391 under de observerede forhold.
5
16
En stor del af dødsfaldene faldt under junis hedebølge
Næsten en tredjedel af de anslåede dødsfald fandt sted i den særligt intense periode fra 17. juni til 1. juli. Her lå temperaturerne i gennemsnit 5,3 °C over normalen, ifølge omtalen af studierne.
7
Ældre mennesker bar den største del af byrden: Personer på 85 år og derover stod for omtrent halvdelen af de anslåede dødsfald. Samtidig omfattede estimatet omkring 6.000 mennesker under 65 år – varmerelateret dødelighed ramte altså ikke kun de ældste.
42
Byestimaterne dækker ikke hele Europa
Analysen omfattede 854 byområder og dækkede ifølge omtalen omkring 40 procent af befolkningen i de undersøgte lande. Den giver derfor ikke et fuldstændigt billede af alle europæere, herunder mennesker, der bor uden for de udvalgte byer.
11
22
Analysen af 2026 fokuserer på juni til august. Dødsfald forbundet med hedebølgen i maj indgår ikke, så resultaterne skal ikke læses som en samlet opgørelse over alle hedeperioder i 2026.
5
8
Sammenligninger med 2022 og 2003 kræver forbehold
Omtaler af studierne beskriver 2026 som rekordvarm i forskernes historiske sammenligninger.
16
20 Men de ofte nævnte tal for tidligere somre dækker ikke præcis det samme: Et publiceret studie anslog 61.672 varmerelaterede dødsfald i Europa fra 30. maj til 4. september 2022, mens der blev registreret 71.449 overdødsfald i perioden juni til september 2003.
17
19
De samlede europæiske tal kan ikke sammenlignes direkte med estimatet for 854 byområder i 2026. Én omtale angiver 29.480 som det tidligere 2022-tal i en sammenligning med 2026-studiet, hvilket illustrerer, at afgrænsningen til byområder kan give et andet resultat end bredere europæiske opgørelser.
23 Den mest præcise konklusion er derfor, at 2026-studiet melder om rekord i sin egen sammenlignelige analyse; sammenligninger på tværs af studier afhænger af, hvilke områder, perioder og mål der tælles med.
16
17
19
23
Hvad resultaterne viser – og hvad de ikke viser
Studierne anslår en stor varmerelateret dødelighed i de undersøgte byer og vurderer, at omkring to tredjedele kan knyttes til den ekstra opvarmning forårsaget af menneskelig aktivitet. Samtidig er det vigtigt ikke at forveksle ét modelberegnet tal med en fuldstændig europæisk opgørelse: Estimatet dækker udvalgte byområder og en afgrænset sommerperiode og bygger på statistisk modellering.
5
8
11
16
Den tilgængelige omtale underbygger hovedestimatet, klimaændringernes beregnede andel samt mønstrene for alder og tidspunkt. Den giver ikke tilstrækkelige oplysninger til at kontrollere de præcise dødstal for hvert enkelt land i 2026 eller til at vurdere forskernes og eksterne eksperters konkrete anbefalinger om klimatilpasning og udledninger.