USA støtter OpenAIs fair use-forsvar i sag mod New York Times

USA’s Trump-administration har formelt støttet OpenAIs forsvar i The New York Times’ ophavsretssag. Justitsministeriets centrale synspunkt er, at træning af store sprogmodeller – ofte kaldet LLM’er – på ophavsretligt beskyttet materiale som udgangspunkt kan være omfattet af den amerikanske fair use-doktrin. Det er dog ikke en dom og skaber ikke i sig selv en landsdækkende regel for AI-selskaber eller rettighedshavere. 3

Hvad er regeringens argument?

I sit indlæg til den føderale domstol i Manhattan argumenterer Justitsministeriet for, at LLM-træning typisk er en transformativ anvendelse. Tanken er, at modellen lærer mønstre fra et stort tekstmateriale for at kunne skabe nyt indhold – frem for blot at genudgive de oprindelige værker. 3

Ministeriet advarer samtidig mod en regel, der i praksis generelt ville gøre AI-træning ulovlig uden licens. Ifølge regeringen ville en sådan fortolkning af ophavsretten hæmme udviklingen af avancerede AI-systemer. 23

Det er en vigtig afgrænsning: Indlægget støtter et overordnet fair use-argument om selve træningen. Det giver ikke fripas for enhver måde at indsamle data på eller for ethvert output, en model kan frembringe. Det konkrete datasæt, træningsforløbet og modellens svar kan fortsat være juridisk afgørende. 2930

Hvorfor mener USA, at AI-træning er vigtig?

Regeringen fremstiller ikke sagen som en ren konflikt mellem et mediehus og en teknologivirksomhed. Den hævder, at en stærk og konkurrencedygtig amerikansk AI-sektor bidrager til kreativ og videnskabelig udvikling, økonomiske muligheder, velstand og nationale sikkerhedsinteresser. 3

Bekymringen er, at et krav om tilladelse til hvert enkelt værk i træningsdataene kan gøre amerikansk AI-udvikling langsommere eller mindre konkurrencedygtig. Vicejustitsminister Stanley Woodward har knyttet synspunktet til behovet for en robust amerikansk AI-sektor. Handelsminister Howard Lutnick har på sin side opfordret lande til at tillade AI-træning på skaberes værker, samtidig med at kunstnere beskyttes. 117

Hvor meget betyder indlægget juridisk?

Justitsministeriet har indleveret en såkaldt statement of interest – et partsindlæg fra staten, ikke en retsafgørelse. Dommeren i Times-sagen skal fortsat selv anvende ophavsretten og vurdere fair use på baggrund af sagens konkrete materiale. Indlægget binder derfor hverken den pågældende domstol, andre føderale domstole eller fremtidige sager. 3

Det har alligevel stor praktisk betydning. Den føderale regering lægger sig dermed på linje med en bred fair use-fortolkning, mens ophavsretsejere forfølger krav mod blandt andre OpenAI, Microsoft, Anthropic og Meta. Bindende præcedens vil imidlertid først kunne komme fra appeldomstolene – ikke fra regeringens indlæg. 329

Hvad anklager New York Times selskaberne for?

The New York Times sagsøgte OpenAI og Microsoft i 2023. Avisen hævder, at selskaberne uden tilladelse brugte millioner af avisartikler til at træne modellerne bag ChatGPT. Sagen handler dermed også om den kommercielle værdi af journalistik og et muligt marked for licenser. 18

OpenAI har sagt, at selskabets modeller trænes på offentligt tilgængelige data, og at udviklingen er baseret på fair use. 18 Tvisten handler derfor ikke kun om, hvorvidt der blev kopieret, men også om formålet med kopieringen, anvendelsens karakter og dens konsekvenser efter den amerikanske fair use-regel.

Hvorfor afgør ordet “transformativ” ikke sagen?

Nylige afgørelser ved amerikanske domstole har givet AI-selskaber støtte i argumentet om transformativ brug, men de har ikke skabt én klar regel for alle sager.

I en sag mod Anthropic beskrev den føderale dommer William Alsup træning på bøger som “quintessentially transformative”. I en anden sag om Meta vurderede den føderale dommer Vince Chhabria også træningen som transformativ. 29

Afgørelserne viser dog også, hvorfor striden langt fra er afgjort. Alsup behandlede lagring af piratkopierede bøger som et særskilt spørgsmål i forhold til træningen. Chhabria advarede desuden om, at AI-træning i mange situationer ikke nødvendigvis vil være fair use – især hvis der er beviser for skadelig substitution i et eksisterende eller voksende marked. 2930

I Times-sagen og lignende sager står blandt andet disse spørgsmål åbne:

• Var de oprindelige værker lovligt anskaffet?
• Har AI-træningen et tilstrækkeligt anderledes formål end den oprindelige journalistik?
• Kan modellen skabe output, der gengiver ophavsretligt beskyttede formuleringer?
• Skader praksissen markedet for originalværkerne eller for licenser til dem?

Konflikten: innovation over for beskyttelse af skabere

Trump-administrationens linje giver AI-træning bredt spillerum med henvisning til amerikansk teknologisk førerposition. Times og andre rettighedshavere anfører derimod, at innovation ikke bør bygge på brug af værdifuldt indhold uden samtykke eller betaling. 318

Lutnicks formulering indkapsler den uløste politiske balance: AI-udvikling skal kunne fortsætte, men kunstnere og andre skabere skal også beskyttes. 17 Domstolene skal dog afgøre det mere snævre juridiske spørgsmål efter fair use-reglerne – ikke vælge industripolitik i det abstrakte.

Kort fortalt

Regeringens indlæg er en betydningsfuld støtte til OpenAIs juridiske og politiske argument: Træning af LLM’er på ophavsretligt beskyttet materiale bør som hovedregel anses som fair use på grund af den transformative og samfundsmæssigt nyttige funktion. 3

Men det afgør ikke sagen mod The New York Times. Om OpenAI og Microsoft får medhold, afhænger af beviserne og rettens konkrete fair use-vurdering, herunder træningens karakter, materialets oprindelse, risikoen for krænkende output og virkningen på journalistikkens markeder. 2930