Humanoide robotter løber fra rekorderne – men den virkelige prøve er arbejdet

De seneste World Humanoid Robot Games i Beijing lignede på overfladen en teknologisk udgave af De Olympiske Lege. Robotterne løb, spillede fodbold og konkurrerede i discipliner, der var designet til at fremhæve deres fysiske formåen.

Men bag de spektakulære resultater tegnede der sig et vigtigere billede: For humanoide robotter er høj fart ikke længere nok. Den afgørende konkurrence handler i stigende grad om, hvorvidt maskinerne kan orientere sig, håndtere genstande og udføre nyttigt arbejde uden konstant hjælp fra et menneske.

Legene blev afholdt fra 22. til 26. august i Beijings National Speed Skating Oval, der også kaldes “Ice Ribbon”. I alt deltog 666 hold og 2.056 robotter fra 16 lande i 51 discipliner. 211

Fra sprintrekorder til mere krævende opgaver

De mest opsigtsvækkende resultater kom fra atletikbanen. Tiangong Ultra vandt til sidst 100-meterfinalen for store robotter på 8,64 sekunder. Robotten havde allerede forbedret sig fra 9,39 sekunder i et indledende løb til 8,86 sekunder i semifinalen. 17242930

I konkurrencens første del nåede en humanoid robot desuden omkring 2,88 meter i stående højdespring. 318

Det er bemærkelsesværdige demonstrationer af motorer, konstruktion, strømforsyning, sensorer og software til styring af hele kroppen. Men de siger ikke i sig selv, om en robot kan fungere gennem en hel arbejdsdag, bruge energien effektivt eller håndtere skrøbelige genstande uden at ødelægge dem.

Det var netop derfor, at årets program var vigtigt. Antallet af discipliner voksede fra 26 ved den første udgave til 51. De omfattede 30 egentlige konkurrencebegivenheder og 21 scenariebaserede udfordringer. 210

Balance og finmotorik blev lige så vigtige som fart

De nye og vanskeligere baner satte robotternes bevægelse under pres på en anden måde end en lige sprintbane. Forhindringsbaner krævede, at de kunne holde balancen og tilpasse deres bevægelser. Tai chi og gulvøvelser handlede om kontrollerede og eftergivelige bevægelser snarere end maksimal acceleration.

Finmotoriske opgaver undersøgte, om robotterne kunne se, gribe og flytte almindelige genstande. Det er en langt mere realistisk prøve end at følge en forudsigelig rute på et perfekt forberedt underlag.

I virkelige omgivelser skal en robot blandt andet kunne:

• navigere i rodede eller ukendte områder;
• bære, sortere og placere genstande;
• tilslutte eller håndtere udstyr;
• dosere sin kraft, så det, den rører ved, ikke bliver beskadiget;
• reagere sikkert, når en genstand eller situation ikke følger planen; og
• fuldføre opgaver uden løbende menneskelig indgriben.

Rapporteringen fra legene viste samtidig, at selv hurtige robotter havde problemer med at bremse efter løbene. 19 Det illustrerer forskellen mellem en imponerende toppræstation og stabil, anvendelig robotteknologi.

Autonomi blev et mere meningsfuldt mål

Mere end 40 procent af disciplinerne krævede, at robotterne fungerede fuldt autonomt, ifølge Huawei, som var teknologipartner ved legene. 19

Det ændrer betydningen af en god præstation. En fjernstyret robot kan løbende få hjælp fra et menneske, der korrigerer dens balance, rute eller bevægelser. En autonom robot skal derimod selv bruge sine sensorer og sin software til at opfatte omgivelserne, planlægge, finde sin position, styre sine bevægelser og komme sig efter fejl.

Spørgsmålet er derfor ikke længere kun, om robotten kan udføre en bestemt bevægelse hurtigt. Det er, om den kan løse opgaven, når forholdene ikke er perfekte – og om den kan gøre det igen og igen.

I den sammenhæng er en robot, der selv kan finde vej, gribe en genstand eller genoptage arbejdet efter en forstyrrelse, potentielt mere værdifuld end en robot, der vinder et enkelt sprint.

Scenarierne pegede direkte mod arbejdsmarkedet

De scenariebaserede discipliner omfattede simulerede opgaver fra fabrikker, hjem, nødsituationer, catering, havearbejde og kontorer. 41011 Dermed kom konkurrencen tættere på de miljøer, der ofte nævnes som mulige markeder for humanoide robotter.

Det er også her, teknologiens sværeste udfordringer bliver synlige. En robot kan måske løbe hurtigt på en bane, men stadig have problemer med at sætte et kabel i, sortere forskellige genstande, håndtere uventet kontakt eller arbejde sikkert tæt på mennesker.

For producenterne handler næste skridt derfor om at overføre den avancerede styring af hele kroppen fra høj fart til langsommere, mere præcise og mere pålidelige bevægelser. Robotten skal kunne holde balancen, mens den rækker ud, justere grebet, reagere på forstyrrelser og koordinere flere trin i en samlet opgave.

Tiangong Ultra viser både fremskridt og begrænsninger

Tiangong Ultras tid på 8,64 sekunder er en stærk demonstration af, at ben, aktuatorer, ramme, strømforsyning, sensorer og styringssoftware kan arbejde sammen ved høj hastighed. 2429

Robotten forbedrede sin tid markant i løbet af konkurrencen. Det viser, hvor hurtigt holdene kan finjustere deres systemer under konkurrencepres. Men en hurtigere sprint dokumenterer ikke automatisk lang batteritid, robusthed gennem et helt skift eller sikker håndtering af sarte og uforudsigelige opgaver.

Den tekniske udfordring er derfor ikke længere blot at gøre humanoide robotter hurtigere. Det handler om at gøre deres kontrolsystemer anvendelige i situationer, hvor præcision, energiforbrug, sikkerhed og fejlhåndtering betyder mere end fart.

Industrien skal også bevise, at robotterne kan masseproduceres

Legene fremhævede desuden spændingen mellem synlighed og kommerciel gennemførelse. En producent kan skabe opmærksomhed ved at stille op i alle discipliner, men kunderne har brug for robotter, der kan fremstilles, vedligeholdes, opdateres og sættes i drift til en acceptabel pris.

Den medfølgende rapportering beskriver, hvordan Unitree valgte at begrænse sin deltagelse i nogle discipliner for i stedet at prioritere produktionen. 19 Det afspejler et bredere spørgsmål for branchen: Er den mest værdifulde præstation endnu en medalje – eller en pålidelig platform, som udviklere og kunder faktisk kan bruge?

Svaret afhænger af forhold, som konkurrencen kun delvist måler: holdbarhed, batteritid, vedligeholdelse, sikkerhed, softwareintegration og stabil drift over længere perioder.

Rekorder er ikke det samme som klar til indsats

World Humanoid Robot Games viste tydelige fremskridt, men konkurrencen foregik under organiserede og relativt kontrollerede forhold. Resultaterne er derfor ikke bevis på, at humanoide robotter er klar til selvstændigt, alsidigt arbejde uden opsyn.

Den hårdere prøve begynder efter arenaen: i ukendte lokaler, skiftende lys, med beskadigede eller forkert placerede genstande, lange arbejdsdage, tekniske fejl, vedligeholdelsesbehov og stramme driftsbudgetter.

Den vigtigste læring fra Beijing er derfor ikke, at humanoide robotter er blevet atleter. Det er, at branchen i stigende grad bruger atletiske præstationer som indgang til et mere krævende spørgsmål: Kan maskinerne opfatte, beslutte, manipulere og arbejde pålideligt i de menneskelige miljøer, de er bygget til at indtage?