Kapløbet om AI i kapitalforvaltningen: Budgetterne stiger, men data afgør gevinsten

Resultaterne stammer fra Clearwater Analytics’ globale rapport fra 2026, "GenAI and the Data Divide". Den bygger på svar fra 178 ledende beslutningstagere – blandt andre administrerende direktører, finansdirektører, it-direktører og risikoansvarlige – i kapitalforvaltere, hedgefonde og private credit-virksomheder i Europa, USA og Asien og Stillehavsområdet .

Et AI-kapløb uden fælles facit

AI-budgetterne vokser i et tempo, der er usædvanligt for branchen. Ifølge undersøgelsen øgede 63 procent af virksomhederne deres AI-forbrug med mere end 50 procent det seneste år, og ikke én virksomhed rapporterede om et fald i budgettet .

Men der er langt fra enighed om, hvor meget der egentlig er det rigtige at bruge:

• 66 procent af fondsforvalterne er bekymrede for, at deres virksomhed allerede overinvesterer i AI .
• 25 procent mener omvendt, at organisationen stadig investerer for lidt .

"Et slående investeringsparadoks er ved at opstå i centrum af kapitalforvaltningsbranchens AI-revolution," skriver rapporten . Den hastige udvikling har altså ikke givet branchen et fælles svar på, hvordan et passende AI-budget ser ud .

Her ventes AI at få størst betydning

Undersøgelsen peger på tre driftsområder, hvor AI forventes at skabe en væsentlig eller transformerende ændring inden for det kommende år:

• Datagenerering og opsummering: 62 procent forventer en transformerende effekt. Det er det område, hvor flest ser et stort gennembrud .
• Beslutningsstøttesystemer, herunder omlægning af porteføljer: 58 procent .
• Prædiktiv modellering og stresstest: 57 procent .

Tallene viser, at AI er på vej ud af forsøgsfasen og ind i de centrale arbejdsgange inden for investering. To tredjedele af fondsforvalterne oplyser desuden, at deres AI-værktøjer nu effektivt kan håndtere alternative data – datatyper, som traditionelt har været vanskelige at skalere .

62 procent rapporterer også succes med såkaldt multi-agent-orkestrering. Det dækker over autonome processer, der aktiveres, når bestemte datatærskler eller betingelser nås .

Det afgørende er ikke budgettet, men datakvaliteten

Rapportens centrale konklusion er, at forskellen mellem AI-frontløbere og efternølere ikke først og fremmest handler om budgetternes størrelse eller om, hvem der kom først i gang. Den handler om kvaliteten af det datafundament, som AI-systemerne bygger på .

"AI-udbredelsen tvinger fondsforvaltere til at forholde sig til det grundlæggende i datastyring på en måde, som intet andet har gjort," siger Souvik Das, teknologidirektør hos Clearwater Analytics .

Forskellen kan ses tydeligt i virksomhedernes risikostyring. Blandt virksomheder med god eller fremragende datanøjagtighed siger 44 procent, at deres risikostyring er blevet langt mere proaktiv. Det samme gælder kun 17 procent blandt virksomheder, der vurderer deres datakvalitet som middelmådig eller dårlig .

Næsten alle de adspurgte ledere – 95 procent – har øget deres AI-budget det seneste år. Større budgetter ser dog ikke i sig selv ud til at føre til bedre resultater, hvis datagrundlaget er svagt .

En bredere tendens i finanssektoren

Clearwaters resultater ligger på linje med udviklingen i resten af finanssektoren. En separat KPMG-undersøgelse viser, at virksomheder inden for kapitalforvaltning og private equity i gennemsnit forventer at bruge 148 millioner dollar på AI i løbet af de næste 12 måneder. Det er næsten 1,5 gange så meget som i kvartalet før .

Data og analyse samt forskning og udvikling er blandt de vigtigste investeringsområder .

Udviklingen afspejler samtidig en større udfordring for erhvervslivet. Selvom investeringerne i generativ AI på tværs af virksomheder er nået op på 30-40 milliarder dollar, oplever mange organisationer fortsat ringe eller ingen målbar gevinst. Clearwater beskriver denne kløft mellem investering og effekt som "GenAI Divide" .