I en Nature artikel publiceret online 12. august 2026 rapporterede holdet et 0,72 m² stort enkeltkrydset perovskitmodul med 22,0 procent certificeret fuldarealeffektivitet og 158,4 watt stabil effekt.
Udgivet afRedigeret med GPT-5.6 LunaBilleder genereret med GPT Image 1.5
Research answer

Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: What did the Nanjing University team led by Xiao Ke and Hairen Tan, working with Renshine, achieve in their Nature paper published online on. Article summary: The team demonstrated a commercially relevant, meter-scale single-junction perovskite module: a 0.72 m² module certified at 22.0% full-area efficiency and delivering 158.4 W steady-state output. It is a major scale-up re. Topic tags: general, education, general web, academic, user generated. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, water
Forskerholdet fra Nanjing University, ledet af Xiao Ke og Hairen Tan i samarbejde med Renshine, har rapporteret et markant fremskridt for perovskitbaseret solcelleteknologi. I en artikel i Nature, som blev publiceret online 12. august 2026, demonstrerede holdet et 0,72 m² stort enkeltkrydset solmodul med 22,0 procent certificeret fuldarealeffektivitet og 158,4 watt stabil elektrisk effekt. 10
14
15
Det afgørende ved resultatet er ikke kun effektiviteten, men størrelsen. Perovskitceller kan opnå høje resultater i laboratoriet på små arealer, mens det er langt vanskeligere at fremstille ensartede og driftsstabile moduler, der nærmer sig en kvadratmeter. Den nye metode forsøger netop at lukke dette hul.
Fremstillingen begyndte med en ternær opløsningsmiddelblanding bestående af:
Blandingen blev kombineret med vakuumassisteret krystallisering for at danne perovskitfilmen. Ifølge Nanjing Universitys beskrivelse skabte processen spontant et overfladelag beriget med formamidiniumiodid (FAI), som blev beskrevet som et beskyttende grundlag. Derefter blev bly-carboxylater påført som passiveringsmateriale. 1
Passivering betyder i denne sammenhæng, at defekter på overfladen og i grænsefladerne dæmpes, så færre ladningsbærere går tabt gennem rekombination. Blandt de anvendte materialer nævnes blydioleat, Pb(OA)₂. 5
6
Forskerne rapporterede to centrale resultater ved forskellige modulstørrelser:
Det store modul leverede desuden 158,4 watt stabil effekt under standardiserede testforhold. 5
14
Arealangivelserne bør holdes adskilt. Tallet på 24,0 procent gælder åbningsarealet på det mindre modul, mens tallet på 22,0 procent gælder hele arealet på det større modul. De to målinger er derfor ikke direkte udskiftelige.
Perovskitfilm indeholder defekter og kemisk sårbare grænseflader, som kan føre til energitab. På et lille solcelleareal er det relativt enkelt at påføre et ensartet passiveringslag. På et modul, der nærmer sig en kvadratmeter, bliver ensartet dækning langt mere krævende.
De tilgængelige beskrivelser fremhæver, at bly-carboxylater adskiller sig fra traditionelle ammoniumbaserede passiveringsmaterialer. Ifølge rapporterne danner materialerne ikke blot en overfladisk belægning, men reagerer kemisk med perovskitten og skaber bindinger. Metoden skulle samtidig forbedre energiniveauernes tilpasning ved grænsefladen, ladningstransporten og ensartetheden på store moduler. 15
Det giver en plausibel forklaring på, hvordan metoden kan hjælpe ved opskalering. Det foreliggende kildemateriale indeholder dog ikke en komplet, kvantitativ sammenligning med ammoniumhalid-baserede passiveringsmidler. Der er heller ikke fremlagt et fuldt sæt særskilte nedbrydningsmålinger under fugt, varme, konstant belysning og termiske cyklusser.
Modulerne blev ifølge rapporterne testet efter hele sekvenserne i IEC 61215 og IEC 61730. IEC 61215 omhandler blandt andet designkvalifikation og pålidelighed for solcellemoduler, mens IEC 61730 fokuserer på sikkerhed. Det gør resultatet mere relevant end en ren effektivitetsmåling, fordi det også berører standardiseret modulprøvning. 1
9
En rapport angiver, at modulerne bevarede 96 procent af deres oprindelige effektivitet efter 2.200 timers drift ved maksimal effekt. 4 Det er en nyttig holdbarhedsindikator, men de tilgængelige oplysninger beskriver ikke alle testbetingelser tilstrækkeligt til at sammenligne resultatet direkte med et konventionelt siliciumbaseret modul under identiske forhold.
Nogle omtaler af studiet hævder, at store, jordmonterede demonstrationsanlæg producerede mere elektricitet pr. installeret kapacitet end sammenplacerede krystallinske siliciummoduler. 11
14
15
Det foreliggende materiale dokumenterer imidlertid ikke den detaljerede sammenligning fra marts til maj 2026 mellem et 1 MW-perovskitanlæg og et 3,5 MW-siliciumanlæg. Der mangler også månedlige tal pr. kapacitetsenhed og en kvantitativ analyse af, hvordan en eventuel fordel varierede med temperatur og lysintensitet.
Den forsigtige konklusion er derfor, at kilderne rapporterer feltdata, som favoriserer perovskitmodulerne målt pr. installeret kapacitet, men at de tilgængelige oplysninger ikke er tilstrækkelige til at kontrollere hele månedsopgørelsen eller dens sammenhæng med vejrforhold.
Nature-studiet bør først og fremmest forstås som en milepæl for store moduler og for integration af fremstillingsprocessen. Resultatet kan ikke uden videre sammenlignes med alle effektivitetsrekorder fra små celler, tandemceller eller moduler, hvor arealet er opgjort på en anden måde.
Det leverede kildemateriale bekræfter heller ikke den efterspurgte sammenligning med holdets tidligere Science-resultat på 17,2 procent. Det bekræfter heller ikke den påståede certificerede rekord på 28,04 procent for et perovskit-organisk tandemmodul fra Chinese Academy of Sciences. Disse oplysninger bør derfor betragtes som ubekræftede i denne dokumentation.
Det dokumenterede fremskridt er klart: Nanjing University og Renshine kombinerede en blanding af 2-methoxyethanol, 1,3-dioxolan og DMSO, vakuumassisteret krystallisering og bly-carboxylat-passivering for at fremstille et 0,72 m² stort perovskitmodul med 22,0 procent certificeret fuldarealeffektivitet og 158,4 watt stabil effekt. Et mindre modul nåede 24,0 procent certificeret effektivitet, og modulerne bestod ifølge rapporterne IEC 61215- og IEC 61730-testene. 1
4
5
14
Det gør arbejdet til et væsentligt resultat for perovskitmoduler i meterskala. De bredere påstande om bedre nedbrydning, feltproduktion, temperatur- og lysafhængighed samt tidligere rekorder kræver den fulde artikel eller yderligere primærdata, før de kan fremsættes med samme sikkerhed.
Studio Global AI
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
I en Nature artikel publiceret online 12. august 2026 rapporterede holdet et 0,72 m² stort enkeltkrydset perovskitmodul med 22,0 procent certificeret fuldarealeffektivitet og 158,4 watt stabil effekt.
I en Nature artikel publiceret online 12. august 2026 rapporterede holdet et 0,72 m² stort enkeltkrydset perovskitmodul med 22,0 procent certificeret fuldarealeffektivitet og 158,4 watt stabil effekt. Processen kombinerede 2 methoxyethanol, 1,3 dioxolan og dimethylsulfoxid (DMSO) med vakuumassisteret krystallisering og efterfølgende passivering med bly carboxylater.
Et mindre modul på 810 cm² nåede 24,0 procent certificeret effektivitet, mens modulerne ifølge rapporterne bestod IEC 61215 og IEC 61730 testene.
I en Nature artikel publiceret online 12. august 2026 rapporterede holdet et 0,72 m² stort enkeltkrydset perovskitmodul med 22,0 procent certificeret fuldarealeffektivitet og 158,4 watt stabil effekt.
Udgivet afRedigeret med GPT-5.6 LunaBilleder genereret med GPT Image 1.5
Research answer

Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: What did the Nanjing University team led by Xiao Ke and Hairen Tan, working with Renshine, achieve in their Nature paper published online on. Article summary: The team demonstrated a commercially relevant, meter-scale single-junction perovskite module: a 0.72 m² module certified at 22.0% full-area efficiency and delivering 158.4 W steady-state output. It is a major scale-up re. Topic tags: general, education, general web, academic, user generated. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, water
Forskerholdet fra Nanjing University, ledet af Xiao Ke og Hairen Tan i samarbejde med Renshine, har rapporteret et markant fremskridt for perovskitbaseret solcelleteknologi. I en artikel i Nature, som blev publiceret online 12. august 2026, demonstrerede holdet et 0,72 m² stort enkeltkrydset solmodul med 22,0 procent certificeret fuldarealeffektivitet og 158,4 watt stabil elektrisk effekt. 10
14
15
Det afgørende ved resultatet er ikke kun effektiviteten, men størrelsen. Perovskitceller kan opnå høje resultater i laboratoriet på små arealer, mens det er langt vanskeligere at fremstille ensartede og driftsstabile moduler, der nærmer sig en kvadratmeter. Den nye metode forsøger netop at lukke dette hul.
Fremstillingen begyndte med en ternær opløsningsmiddelblanding bestående af:
Blandingen blev kombineret med vakuumassisteret krystallisering for at danne perovskitfilmen. Ifølge Nanjing Universitys beskrivelse skabte processen spontant et overfladelag beriget med formamidiniumiodid (FAI), som blev beskrevet som et beskyttende grundlag. Derefter blev bly-carboxylater påført som passiveringsmateriale. 1
Passivering betyder i denne sammenhæng, at defekter på overfladen og i grænsefladerne dæmpes, så færre ladningsbærere går tabt gennem rekombination. Blandt de anvendte materialer nævnes blydioleat, Pb(OA)₂. 5
6
Forskerne rapporterede to centrale resultater ved forskellige modulstørrelser:
Det store modul leverede desuden 158,4 watt stabil effekt under standardiserede testforhold. 5
14
Arealangivelserne bør holdes adskilt. Tallet på 24,0 procent gælder åbningsarealet på det mindre modul, mens tallet på 22,0 procent gælder hele arealet på det større modul. De to målinger er derfor ikke direkte udskiftelige.
Perovskitfilm indeholder defekter og kemisk sårbare grænseflader, som kan føre til energitab. På et lille solcelleareal er det relativt enkelt at påføre et ensartet passiveringslag. På et modul, der nærmer sig en kvadratmeter, bliver ensartet dækning langt mere krævende.
De tilgængelige beskrivelser fremhæver, at bly-carboxylater adskiller sig fra traditionelle ammoniumbaserede passiveringsmaterialer. Ifølge rapporterne danner materialerne ikke blot en overfladisk belægning, men reagerer kemisk med perovskitten og skaber bindinger. Metoden skulle samtidig forbedre energiniveauernes tilpasning ved grænsefladen, ladningstransporten og ensartetheden på store moduler. 15
Det giver en plausibel forklaring på, hvordan metoden kan hjælpe ved opskalering. Det foreliggende kildemateriale indeholder dog ikke en komplet, kvantitativ sammenligning med ammoniumhalid-baserede passiveringsmidler. Der er heller ikke fremlagt et fuldt sæt særskilte nedbrydningsmålinger under fugt, varme, konstant belysning og termiske cyklusser.
Modulerne blev ifølge rapporterne testet efter hele sekvenserne i IEC 61215 og IEC 61730. IEC 61215 omhandler blandt andet designkvalifikation og pålidelighed for solcellemoduler, mens IEC 61730 fokuserer på sikkerhed. Det gør resultatet mere relevant end en ren effektivitetsmåling, fordi det også berører standardiseret modulprøvning. 1
9
En rapport angiver, at modulerne bevarede 96 procent af deres oprindelige effektivitet efter 2.200 timers drift ved maksimal effekt. 4 Det er en nyttig holdbarhedsindikator, men de tilgængelige oplysninger beskriver ikke alle testbetingelser tilstrækkeligt til at sammenligne resultatet direkte med et konventionelt siliciumbaseret modul under identiske forhold.
Nogle omtaler af studiet hævder, at store, jordmonterede demonstrationsanlæg producerede mere elektricitet pr. installeret kapacitet end sammenplacerede krystallinske siliciummoduler. 11
14
15
Det foreliggende materiale dokumenterer imidlertid ikke den detaljerede sammenligning fra marts til maj 2026 mellem et 1 MW-perovskitanlæg og et 3,5 MW-siliciumanlæg. Der mangler også månedlige tal pr. kapacitetsenhed og en kvantitativ analyse af, hvordan en eventuel fordel varierede med temperatur og lysintensitet.
Den forsigtige konklusion er derfor, at kilderne rapporterer feltdata, som favoriserer perovskitmodulerne målt pr. installeret kapacitet, men at de tilgængelige oplysninger ikke er tilstrækkelige til at kontrollere hele månedsopgørelsen eller dens sammenhæng med vejrforhold.
Nature-studiet bør først og fremmest forstås som en milepæl for store moduler og for integration af fremstillingsprocessen. Resultatet kan ikke uden videre sammenlignes med alle effektivitetsrekorder fra små celler, tandemceller eller moduler, hvor arealet er opgjort på en anden måde.
Det leverede kildemateriale bekræfter heller ikke den efterspurgte sammenligning med holdets tidligere Science-resultat på 17,2 procent. Det bekræfter heller ikke den påståede certificerede rekord på 28,04 procent for et perovskit-organisk tandemmodul fra Chinese Academy of Sciences. Disse oplysninger bør derfor betragtes som ubekræftede i denne dokumentation.
Det dokumenterede fremskridt er klart: Nanjing University og Renshine kombinerede en blanding af 2-methoxyethanol, 1,3-dioxolan og DMSO, vakuumassisteret krystallisering og bly-carboxylat-passivering for at fremstille et 0,72 m² stort perovskitmodul med 22,0 procent certificeret fuldarealeffektivitet og 158,4 watt stabil effekt. Et mindre modul nåede 24,0 procent certificeret effektivitet, og modulerne bestod ifølge rapporterne IEC 61215- og IEC 61730-testene. 1
4
5
14
Det gør arbejdet til et væsentligt resultat for perovskitmoduler i meterskala. De bredere påstande om bedre nedbrydning, feltproduktion, temperatur- og lysafhængighed samt tidligere rekorder kræver den fulde artikel eller yderligere primærdata, før de kan fremsættes med samme sikkerhed.
Studio Global AI
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
I en Nature artikel publiceret online 12. august 2026 rapporterede holdet et 0,72 m² stort enkeltkrydset perovskitmodul med 22,0 procent certificeret fuldarealeffektivitet og 158,4 watt stabil effekt.
I en Nature artikel publiceret online 12. august 2026 rapporterede holdet et 0,72 m² stort enkeltkrydset perovskitmodul med 22,0 procent certificeret fuldarealeffektivitet og 158,4 watt stabil effekt. Processen kombinerede 2 methoxyethanol, 1,3 dioxolan og dimethylsulfoxid (DMSO) med vakuumassisteret krystallisering og efterfølgende passivering med bly carboxylater.
Et mindre modul på 810 cm² nåede 24,0 procent certificeret effektivitet, mens modulerne ifølge rapporterne bestod IEC 61215 og IEC 61730 testene.