En tilhørende patchserie beskriver, hvorfor ændringen krævede arbejde flere steder i netværksstakken. Tunnelkoden måtte blandt andet holde op med at antage, at pakkelængder altid var under 64 KiB, eller at længden kunne gemmes sikkert i 16-bit-felter. Serien dækker BIG TCP-arbejdsbelastninger med både IPv4 og IPv6 over VXLAN og Geneve.
En anden central ændring mindsker afhængigheden af den globale RTNL-lås ved håndtering af FIB-regler – blandt andet operationerne RTM_NEWRULE og RTM_DELRULE. FIB, eller Forwarding Information Base, er kernens informationsgrundlag for videresendelse af netværkstrafik.
Ændringen er især rettet mod systemer, der ændrer routingregler i mange netværksnavnerum. Hvor en global serialisering tidligere kunne begrænse paralleliteten, skal flere af disse operationer nu kunne foregå med mindre indbyrdes blokering.
Det tilgængelige materiale dokumenterer den tilsigtede arkitektoniske forbedring, men indeholder ikke pålidelige, præcise benchmarktal for IPv4- eller IPv6-hastighed. Der er derfor ikke belæg for at angive en bestemt procentvis eller flerdobbelt ydelsesforbedring.
Netværkspull-requesten udvider også understøttelsen af hardware og protokoller:
mm81x-driver til langtrækkende S1G-enheder samt en ny NXPWIFI-driver. Ændringerne er en del af den kode, der er kommet ind i Linux 7.3’s merge window – udviklingsfasen, hvor større ændringer samles. Det er ikke det samme som, at Linux 7.3 allerede er udgivet som en stabil version.
Kicinski og Paolo Abeni oplyste, at de havde integreret 632 net-patches og 648 net-next-patches i netværksarbejdet. Det giver 1.280 patches i alt, men tallet dækker ikke hele den efterfølgende gennemgangsbyrde. Deres »hurtige og upræcise« vurdering var, at mellem en tredjedel og halvdelen af net-next-patchene lignede AI-drevne lavprioritetsrettelser, oprydninger eller præciseringer.
Presset kommer oven på en bredere stigning i antallet af indsendelser. I løbet af en periode på ni dage modtog undersystemet 405 indlæg mærket [PATCH net][PATCH net-next]
Problemet er ikke kun, at AI kan skrive kode. AI-assisterede bidragydere kan også billigt fremstille plausible forklaringer, fejlrapporter og anmodninger om gennemgang. Menneskelige vedligeholdere skal stadig afgøre, om hver ændring er nødvendig, korrekt, sikker og værd at integrere.
Vedligeholderne siger, at de har fået adgang til og finansiering fra Meta til at lade flere store sprogmodeller gennemgå patches. Det umiddelbare mål er at fange nogle hallucinerede eller svage ændringer, før de optager mere af den menneskelige gennemgangstid.
Planen er også at bruge modellerne til mere rutineprægede opgaver, blandt andet:
Tilgangen gør LLM’er til arbejdsredskaber i udviklingsprocessen – ikke til erstatninger for vedligeholderne. Forskellen er særlig vigtig i kernelkode, hvor samtidighed og timing spiller en stor rolle.
Vedligeholderne fremhævede sjældne hændelsesforløb som PCIe-fejl og timeouts. Her kan timingafhængige race conditions være svære både at fremprovokere og at bevise fraværet af. En LLM kan måske finde mistænkelige mønstre, men kan ikke pålideligt fastslå, at koden er korrekt i enhver usædvanlig kombination af hændelser.
De tilgængelige kilder angiver ikke en pålidelig dato for Linux 7.3-rc1 eller den endelige stabile Linux 7.3-udgave. Materialet beskriver netværksændringer, der blev integreret under udviklingscyklussen, ikke en offentlig udgivelsesplan.
Det sikre billede er derfor, at Linux 7.3-netværket har fået både konkrete tekniske forbedringer og en ny arbejdsmæssig udfordring: AI gør det langt billigere at sende kode og rapporter ind, men ikke at kontrollere, om de faktisk er nødvendige og korrekte. For kernelvedligeholderne betyder det, at den menneskelige gennemgang stadig er flaskehalsen – selv når selve produktionen af patches kan skaleres næsten uden grænser.