1.260 DNA-varianter kobles til personlighed, men der findes stadig ingen gentest for, hvem du er

Det største genomstudie af personlighed til dato peger på, at DNA faktisk bidrager til forskelle i personlighed – men langt fra på en måde, der kan bruges som en personlighedstest. Forskerne samlede data fra 46 kohorter med op til 1,14 millioner deltagere og fandt 1.260 genetiske varianter, der var statistisk forbundet med personlighed. Hovedbudskabet er studiets størrelse og dets mere robuste design, ikke at man nu kan aflæse et menneskes karakter i en DNA-prøve. 230

Mange små genetiske bidrag – ikke et “personlighedsgen”

Studiet undersøgte psykologernes såkaldte Big Five: ekstroversion, venlighed eller imødekommenhed, samvittighedsfuldhed, neuroticisme og åbenhed over for erfaringer. Blandt de 1.260 fundne varianter var 824 ikke tidligere rapporteret i forbindelse med personlighed. 2

Det betyder ikke, at forskerne har fundet 1.260 gener, som bestemmer, hvem man er. Personlighed er polygen: Et meget stort antal almindelige DNA-forskelle bidrager med yderst små gennemsnitlige effekter. De skaber ikke klare, medfødte personlighedstyper. Forskningen på området peger tilsvarende på, at genetiske påvirkninger af personlighed er fordelt over et væld af varianter med mikroskopiske individuelle effekter. 217

Hvor meget forklarer generne?

Almindelige genetiske varianter forklarede omkring 4,8-9,3 % af variationen i de personlighedsmål, som indgik i studiet. Når forskerne tog højde for den typiske upræcision i spørgeskemamålingerne, var estimaterne 9,3-13,3 %. 2

Det er relevant for forståelsen af mønstre i store grupper, men det efterlader stadig hovedparten af variationen uforklaret. Et polygenetisk indeks samler de mange små genetiske bidrag i ét mål. Det kan sige noget beskedent om statistiske tendenser på gruppeniveau, men kan ikke pålideligt afgøre, om et bestemt menneske er udadvendt, samvittighedsfuldt, ængsteligt eller særligt åbent over for nye oplevelser. 220

Derfor er sammenligninger inden for familier vigtige

Genomvide associationsstudier, ofte kaldet GWAS, kan påvirkes af forhold, der følger med generne. Det kan blandt andet være befolkningsstruktur, familiens miljø og sammenhænge mellem forældres egenskaber. Derfor analyserede forskerne også data fra op til 50.725 personer i designs, der sammenligner personer inden for samme familie. 2

Sammenligninger mellem søskende eller inden for tvillingepar er nyttige, fordi familiemedlemmer typisk deler meget af deres opvækst, men får forskellige, tilfældige kombinationer af forældrenes DNA. Hvis en genetisk sammenhæng også ses inden for familien, er den sværere at forklare alene med fælles opvækstvilkår eller brede forskelle mellem befolkningsgrupper. 32

Estimeringerne for personlighed var overordnet ens i analyser på befolkningsniveau og inden for familier. Det styrker tilliden til, at nedarvede DNA-forskelle bidrager til forskelle i personlighed. Det er dog ikke et generelt kausalitetsbevis for alle de genetiske sammenhænge, forskerne observerede: Familieanalyser reducerer væsentlige fejlkilder, men fjerner ikke miljøets betydning og beviser ikke, at personlighedsrelateret DNA direkte skaber senere livsudfald. 3035

Sammenhænge med helbred, uddannelse og arbejdsliv er ikke skæbne

Studiet fandt udbredte genetiske korrelationer mellem personlighedsrelateret genetik og helbred, adfærd, psykiatriske, sociale og økonomiske forhold. Det kan hjælpe forskere med at undersøge, hvorfor personlighedstræk ofte hænger sammen med trivsel og livsforløb. 1718

Men den rigtige tolkning kræver forsigtighed. Sammenhænge med eksempelvis helbred, uddannelse, karrieremønstre, levetid, flytninger eller modtagelighed for covid-19 i pandemiens tidlige fase viser ikke, at “personlighedsgener” direkte forårsager disse forhold. Genetiske korrelationer kan afspejle overlappende biologi, familieeffekter, sociale vilkår, partnerdannelse mellem mennesker med lignende træk, adfærd og mange andre veje.

Et tidligere studie fandt for eksempel en positiv genetisk korrelation mellem ekstroversion og modtagelighed for covid-19 i én sammenhæng, men resultatet blev ikke genfundet ensartet på tværs af sammenhænge. 25 Og forskning, der kobler uddannelsesrelaterede polygenetiske scorer til forældres levetid, viser en association – ikke en direkte årsagsvej fra personligheds-DNA til levetid. 39

Det er særligt vigtigt ved udfald som uddannelse, job, indkomst og bopæl. De formes også af institutioner, muligheder, relationer, valg og konkrete livsomstændigheder.

Hvad studiet ændrer – og ikke ændrer

Undersøgelsen giver et væsentligt mere detaljeret genetisk kort over personlighed. Dens størrelse og familieanalyser gør konklusionen stærkere: Almindelige, nedarvede DNA-forskelle yder et reelt, men spredt bidrag til forskelle i Big Five-trækkene. 230

Den retfærdiggør ikke, at man aflæser personlighed, fremtidigt helbred, uddannelse, karrieresucces, flyttemønstre eller levetid ud fra en DNA-profil. Effekterne er små, målingerne er ufuldkomne, og personligheden udvikles løbende i samspillet mellem biologi, erfaringer, kultur, relationer og livsomstændigheder. 220

Den praktiske bundlinje er enkel: Genetik kan bidrage til at forklare brede mønstre i befolkningen. Den kan ikke pålideligt fortælle, hvem et enkelt menneske er – eller bliver.