ISW: Ukraine har bremset Ruslands fremdrift ved fronten siden marts

Institute for the Study of War (ISW) vurderede den 12. september, at Ukraine siden marts 2026 har holdt Ruslands nettofremgang i territorium tæt på nul. Ifølge tænketanken har ukrainske styrker dermed udfordret initiativet både strategisk og operationelt siden slutningen af 2025 – for første gang vedvarende siden Kursk-offensiven i august 2024. 3

Det er ikke det samme som, at krigen nærmer sig sin afslutning. Rusland holder fortsat terræn og gennemfører angreb i flere sektorer, samtidig med at angreb mod ukrainske civile og kritisk infrastruktur fortsætter.

Hvad betyder det at udfordre initiativet?

ISW’s pointe er, at Ukraine ikke kun har reageret på russiske angreb eller vundet enkeltstående lokale kampe. Modangrebene ved Kupjansk, Oleksandrivka og Lyman har efter tænketankens vurdering tvunget Rusland til at reagere, begrænset effekten af russiske fremskridt og gjort Moskvas bredere operationsplaner vanskeligere at gennemføre. 3

ISW tilskriver operationerne, at de har standset russiske forsøg på at trænge ind i Dnipropetrovsk oblast og generobret tabt terræn nær Kupjansk. I august alene vurderede ISW, at ukrainske styrker havde befriet mindst 129,81 kvadratkilometer under modoffensive operationer. 46

I den bredere opgørelse anslår ISW, at ukrainske modangreb har generobret omtrent 150-250 kvadratkilometer. Rusland opnåede fortsat begrænsede fremskridt nær Kostjantynivka samt øst for Slovjansk og Kramatorsk, men de udgjorde ifølge ISW ikke et afgørende gennembrud mod Ukraines stærkt befæstede forsvarslinje i Donetsk, den såkaldte »fæstningsbælte«. 3

Lyman var centralt for Ruslands plan

Kampene omkring Lyman er vigtige, fordi de indgik i en plan om en bredere russisk omringning af fæstningsbæltet. ISW vurderede, at ukrainske modangreb havde fjernet den russiske fremskudte position nord for Lyman, presset russiske styrker tilbage mod floden Zherebets og forstyrret den nordlige del af planen. 3

Situationen på det taktiske niveau var dog fortsat omstridt. ISW bemærkede, at russiske kilder var uenige om, hvorvidt den fremskudte position fortsat eksisterede. En russisk militærblogger hævdede dog, at ukrainske modangreb langs en bred front havde tvunget russiske styrker i defensiven nord for Lyman. 2

Mangel på mandskab som begrænsning

ISW pegede også på russisk styrkeopbygning som en voksende begrænsning for at fastholde eller udvide offensiverne. Tænketanken henviste til meldinger om, at russiske generaler havde bedt præsident Vladimir Putin om yderligere 800.000 soldater. Den rapporterede daglige rekruttering på cirka 1.000-1.200 personer skulle samtidig ligge under Ruslands tabsrate, og omtrent 60 procent af de russiske tab blev anslået til at være dræbte. 3

Selv uden en offentligt annonceret formel mobilisering vurderer ISW, at Rusland støder på praktiske grænser for at træne, udruste, organisere og indpasse nye rekrutter. Flere folk løser altså ikke i sig selv opgaven med at skabe effektive kampenheder. 3

Raffinaderiangreb øger presset

Ukraines angreb mod russisk energiinfrastruktur indgik også i ISW’s analyse. Ifølge vurderingen var mindst 26 russiske raffinaderier blevet ramt. Det skulle have reduceret Ruslands olieraffineringskapacitet med cirka 30 procent og næsten standset eksporten af raffinerede olieprodukter. Det kan øge presset på Ruslands evne til at finansiere og opretholde krigsindsatsen, vurderede ISW. 3

Tallene er ISW’s vurdering af en kampagne under udvikling – ikke en garanti for en varig effekt. Reparationskapacitet, luftforsvar, nye angreb og udviklingen på de globale energimarkeder kan ændre billedet.

Donetsk-målet var langt fra tidsplanen

Den skarpeste strategiske konsekvens i rapporten angik Moskvas angivelige mål om at erobre det resterende ukrainskkontrollerede område i Donetsk oblast inden udgangen af 2026. Hvis Rusland fortsatte med samme fremrykningshastighed som i august 2026, ville det ifølge ISW først kunne ske omkring oktober 2032. 3

Beregningen er en illustration baseret på én måneds tempo, ikke en forudsigelse af, at fronten forbliver uændret i seks år. Pointen er, at den russiske fremdrift på det tidspunkt lå markant under tempoet, som Moskvas erklærede tidsfrist ville kræve.

Kort fortalt

ISW’s konklusion var, at de ukrainske modoffensiver har påført Rusland en vedvarende strategisk omkostning: De har begrænset den russiske nettogevinst i terræn, forstyrret en central plan fra Lyman mod Donetsk og tydeliggjort de mandskabsmæssige og økonomiske byrder bag den russiske offensiv. 3

Rusland har fortsat kapacitet til at kæmpe og angribe Ukraine. Men ISW vurderer, at krigen ikke længere kan beskrives som en periode med uafbrudt russisk momentum. I stedet er den blevet en omstridt kampagne, hvor Moskvas mål møder betydelige begrænsninger i tid, mandskab og ressourcer. 3