Frankrigs offentlige udgifter nåede ca. 57,5 % af BNP i 2025, det højeste niveau i euroområdet, hvilket tydeliggør omfanget af tilpasningsudfordringen.

På grund af disse faktorer advarede IMF om, at utilstrækkelig finanspolitisk indsats kunne gøre Frankrig sårbart over for markedspres og fremtidige økonomiske chok.

Spaniens 2026-konsultation tegner et andet billede på kort sigt. IMF vurderede, at systemiske finansielle risici er lave, og at husholdninger, virksomheder og banker generelt er i god økonomisk sundhed.

Ikke desto mindre understreger Fonden stadig vigtigheden af at styrke det finanspolitiske råderum, mens forholdene er relativt gunstige. IMFs vejledning i de seneste konsultationer har fremhævet vigtigheden af at fremskynde underskudsreduktionen gennem en klarere konsolideringsstrategi, der kombinerer udgiftsbegrænsning og indtægtsforanstaltninger.

Forskellige vækst- og finanspolitiske udsigter

De to lande adskiller sig også i deres kortsigtede økonomiske udsigter.

Frankrigs vækst forventes at forblive svag. IMF forventer en reel BNP-vækst på omkring 0,7 % i 2026, et fald fra ca. 0,9 % i 2025.

Andre analyser fra den franske centralbank beskriver også landets væksttrend som beskeden, lige over 1 %, hvilket afspejler en forsigtig adfærd fra husholdninger og virksomheder på trods af finanspolitisk støtte.

Kombineret med høj gæld og store offentlige udgifter gør denne langsomme vækst den finanspolitiske tilpasning vanskelig.

Spaniens makro-finansielle miljø er i øjeblikket stærkere. IMF noterer sunde private balanceforhold og et robust banksystem.

Men der er stadig risici. Vedvarende stigninger i boligpriserne og tegn på lempeligere udlånsstandarder kan på sigt skabe sårbarheder i den finansielle sektor, hvis de fortsætter.

Politiske tiltag, IMF anbefaler

Frankrig

IMFs kerneanbefaling er at prioritere udgiftsbegrænsning frem for hovedsageligt at stole på skatteforhøjelser. Ifølge Fonden vil indtægtsforanstaltninger alene ikke kunne lukke Frankrigs finanspolitiske hul, givet landets allerede høje skattetryk.

IMF opfordrer derfor regeringen til at revurdere udgiftsprioriteterne og begrænse væksten i de offentlige udgifter for at bringe underskuddet og gælden på en mere holdbar kurs.

Spanien

For Spaniens vedkommende fokuserer IMFs råd på at bruge den nuværende periode med økonomisk styrke til at genopbygge det finanspolitiske råderum før snarere end senere.

Centrale anbefalinger fra IMFs konsultationer omfatter:

• Etablering af en klarere mellemfristet strategi for finansomlægning
• Kombination af målrettede udgiftsreduktioner med justeringer af skattepolitikken
• Håndtering af stigende langsigtede pensionsudgifter og styrkelse af pensionssystemets beskyttelsesmekanismer

Uden yderligere konsolideringstiltag indikerer IMFs analyser, at Spaniens offentlige gældskvote kunne forblive over 90 % af BNP og efterfølgende stige igen, efterhånden som de finanspolitiske pres øges over tid.

Hvorfor det haster at genopbygge finanspolitiske buffere

På tværs af begge vurderinger understreger IMF behovet for, at lande genopretter finanspolitisk råderum, før det næste chok rammer.

For Frankrig kommer presset fra høje gældsniveauer og langsomme fremskridt med underskudsreduktion, hvilket kunne gøre landet sårbart over for markedspres i perioder med geopolitiske eller økonomiske spændinger.

For Spanien er argumentet lidt anderledes. Økonomien klarer sig i øjeblikket godt, men IMF advarer om, at gunstige forhold bør udnyttes til at genopbygge finanspolitisk råderum tidligt, især i lyset af potentielle fremtidige pres som stigende pensionsudgifter og mulige finansielle risici knyttet til boligmarkedet.

Hovedkonklusionen

IMFs 2026-gennemgange viser to kontrasterende finanspolitiske situationer inden for euroområdet:

• Frankrig: Lavere vækst, høje offentlige udgifter og forsinket finansomlægning øger risiciene for gældsbæredygtighed.
• Spanien: Stærkere makroøkonomiske forhold i dag, men stadig et behov for at konsolidere tidligere for at forhindre langsigtede gældspres.

I begge tilfælde er IMFs budskab det samme: regeringerne bør styrke de offentlige finanser nu, så de har kapacitet til at reagere, når næste økonomiske chok rammer.

Frankrigs offentlige udgifter nåede ca. 57,5 % af BNP i 2025, det højeste niveau i euroområdet, hvilket tydeliggør omfanget af tilpasningsudfordringen.

På grund af disse faktorer advarede IMF om, at utilstrækkelig finanspolitisk indsats kunne gøre Frankrig sårbart over for markedspres og fremtidige økonomiske chok.

Spaniens 2026-konsultation tegner et andet billede på kort sigt. IMF vurderede, at systemiske finansielle risici er lave, og at husholdninger, virksomheder og banker generelt er i god økonomisk sundhed.

Ikke desto mindre understreger Fonden stadig vigtigheden af at styrke det finanspolitiske råderum, mens forholdene er relativt gunstige. IMFs vejledning i de seneste konsultationer har fremhævet vigtigheden af at fremskynde underskudsreduktionen gennem en klarere konsolideringsstrategi, der kombinerer udgiftsbegrænsning og indtægtsforanstaltninger.

Forskellige vækst- og finanspolitiske udsigter

De to lande adskiller sig også i deres kortsigtede økonomiske udsigter.

Frankrigs vækst forventes at forblive svag. IMF forventer en reel BNP-vækst på omkring 0,7 % i 2026, et fald fra ca. 0,9 % i 2025.

Andre analyser fra den franske centralbank beskriver også landets væksttrend som beskeden, lige over 1 %, hvilket afspejler en forsigtig adfærd fra husholdninger og virksomheder på trods af finanspolitisk støtte.

Kombineret med høj gæld og store offentlige udgifter gør denne langsomme vækst den finanspolitiske tilpasning vanskelig.

Spaniens makro-finansielle miljø er i øjeblikket stærkere. IMF noterer sunde private balanceforhold og et robust banksystem.

Men der er stadig risici. Vedvarende stigninger i boligpriserne og tegn på lempeligere udlånsstandarder kan på sigt skabe sårbarheder i den finansielle sektor, hvis de fortsætter.

Politiske tiltag, IMF anbefaler

Frankrig

IMFs kerneanbefaling er at prioritere udgiftsbegrænsning frem for hovedsageligt at stole på skatteforhøjelser. Ifølge Fonden vil indtægtsforanstaltninger alene ikke kunne lukke Frankrigs finanspolitiske hul, givet landets allerede høje skattetryk.

IMF opfordrer derfor regeringen til at revurdere udgiftsprioriteterne og begrænse væksten i de offentlige udgifter for at bringe underskuddet og gælden på en mere holdbar kurs.

Spanien

For Spaniens vedkommende fokuserer IMFs råd på at bruge den nuværende periode med økonomisk styrke til at genopbygge det finanspolitiske råderum før snarere end senere.

Centrale anbefalinger fra IMFs konsultationer omfatter:

• Etablering af en klarere mellemfristet strategi for finansomlægning
• Kombination af målrettede udgiftsreduktioner med justeringer af skattepolitikken
• Håndtering af stigende langsigtede pensionsudgifter og styrkelse af pensionssystemets beskyttelsesmekanismer

Uden yderligere konsolideringstiltag indikerer IMFs analyser, at Spaniens offentlige gældskvote kunne forblive over 90 % af BNP og efterfølgende stige igen, efterhånden som de finanspolitiske pres øges over tid.

Hvorfor det haster at genopbygge finanspolitiske buffere

På tværs af begge vurderinger understreger IMF behovet for, at lande genopretter finanspolitisk råderum, før det næste chok rammer.

For Frankrig kommer presset fra høje gældsniveauer og langsomme fremskridt med underskudsreduktion, hvilket kunne gøre landet sårbart over for markedspres i perioder med geopolitiske eller økonomiske spændinger.

For Spanien er argumentet lidt anderledes. Økonomien klarer sig i øjeblikket godt, men IMF advarer om, at gunstige forhold bør udnyttes til at genopbygge finanspolitisk råderum tidligt, især i lyset af potentielle fremtidige pres som stigende pensionsudgifter og mulige finansielle risici knyttet til boligmarkedet.

Hovedkonklusionen

IMFs 2026-gennemgange viser to kontrasterende finanspolitiske situationer inden for euroområdet:

• Frankrig: Lavere vækst, høje offentlige udgifter og forsinket finansomlægning øger risiciene for gældsbæredygtighed.
• Spanien: Stærkere makroøkonomiske forhold i dag, men stadig et behov for at konsolidere tidligere for at forhindre langsigtede gældspres.

I begge tilfælde er IMFs budskab det samme: regeringerne bør styrke de offentlige finanser nu, så de har kapacitet til at reagere, når næste økonomiske chok rammer.