USA overvejer nye sanktioner mod Alexandre de Moraes – det står på spil

Moraes stod også i spidsen for en undersøgelse af påstande om, at Bolsonaro og hans allierede havde planlagt et kup efter valget. Bolsonaro har afvist beskyldningerne og rettet skarp kritik mod Moraes.

Rollen gjorde Moraes til et politisk mål for Bolsonaros støtter – og til omdrejningspunkt for amerikansk pres. Brasilianske myndigheder har samtidig behandlet retssagerne som anliggender for landets egne domstole.

Hvilke sanktioner indførte Trump-administrationen?

Den 30. juli 2025 placerede det amerikanske finansministerium gennem Office of Foreign Assets Control, OFAC, Moraes på sanktionslisten under bekendtgørelse 13818. Bekendtgørelsen gennemfører den såkaldte Global Magnitsky-ordning, som bruges til sanktioner mod personer, USA beskylder for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Finansministeriet anklagede Moraes for at have brugt sit embede til at godkende vilkårlige varetægtsfængslinger og undertrykke ytringsfrihed.

En sådan udpegning kan blokere aktiver og ejendomsinteresser, der er underlagt amerikansk jurisdiktion, og forbyder som udgangspunkt amerikanske personer og virksomheder at handle med den sanktionerede. Tiltaget er derfor mere end en politisk markering: Det kan få konkrete finansielle og administrative konsekvenser for banker og virksomheder, der er omfattet af amerikansk lovgivning.

Den 22. september 2025 blev sanktionerne udvidet til Moraes’ hustru, Viviane Barci de Moraes, og Lex Instituto de Estudos Jurídicos, et familietilknyttet holdingselskab. Det amerikanske udenrigsministerium beskrev dem som en del af Moraes’ støttenetværk, mens finansministeriet identificerede hustruen som leder af instituttet.

Hvorfor blev sanktionerne kritiseret?

Brasilianske embedsmænd fordømte sanktionerne som uacceptabel indblanding i landets retssystem. Striden handlede især om, hvorvidt et amerikansk redskab til menneskerettighedssanktioner blev brugt til at presse en siddende dommer på grund af afgørelser truffet inden for Brasiliens eget juridiske og politiske system.

Washington begrundede i stedet tiltaget med påstået misbrug af dommermagten, vilkårlige frihedsberøvelser og begrænsninger af ytringsfriheden. De to forklaringer gjorde det vanskeligt at adskille sanktionerne fra Bolsonaro-sagen og den bredere politiske konflikt mellem Trump-administrationen og Bolsonaros allierede.

Sagen overlappede desuden med handelspres. Analytikere vurderede, at kombinationen af tiltag mod Bolsonaro og sanktionerne mod Moraes efterlod meget lidt plads til forhandlinger om amerikanske toldsatser på brasilianske varer.

Hvornår blev sanktionerne ophævet?

OFAC fjernede Moraes, Viviane Barci de Moraes og Lex Institute fra sanktionslisten 12. december 2025. Den officielle meddelelse registrerer, at navnene blev slettet, men forklarer ikke nærmere, hvorfor det skete.

Samtidig rapportering kædede beslutningen sammen med en lempelse af amerikanske toldsatser og en bredere afspænding i de diplomatiske relationer. De tilgængelige officielle oplysninger dokumenterer dog ikke én entydig årsag til ophævelsen.

Det er en vigtig forskel: Sanktionerne blev formelt ophævet, men uenighederne om Brasiliens domstole, politisk tale og retssagerne mod Bolsonaro blev ikke nødvendigvis løst.

Hvad kan nye sanktioner betyde?

Hvis USA genindfører sanktioner, vil det være en ny optrapning – ikke blot en rutinemæssig juridisk foranstaltning. Afhængigt af udformningen kan konsekvenserne omfatte indefrysning af aktiver og begrænsninger på transaktioner med Moraes eller andre udpegede personer og organisationer.

Brasiliens tidligere position var, at amerikanske sanktioner udgjorde indblanding i landets retlige anliggender. En ny udpegning vil derfor sandsynligvis skærpe suverænitetsstriden, selv om Brasiliens konkrete reaktion ikke er bekræftet.

De økonomiske virkninger vil også kunne række ud over Moraes personligt. Nye sanktioner kan øge bankernes og virksomhedernes omkostninger til kontrol af transaktioner, skabe større usikkerhed om grænseoverskridende betalinger og gøre det vanskeligere at holde handelsforhandlinger adskilt fra politisk gengældelse. Når toldstridigheder allerede belaster forholdet, kan endnu en sanktionsrunde indskrænke mulighederne for både diplomatisk og kommerciel dialog.

Det centrale faktum er derfor fortsat snævert: Financial Times rapporterede, at nye sanktioner er blevet drøftet – ikke at de er godkendt. Om Washington går videre, og hvordan Brasília i så fald reagerer, vil afgøre, om sagen bliver et kortvarigt presmiddel eller begyndelsen på en ny fase i konflikten mellem USA og Brasilien.