Hvad sagde EU efter Ben-Gvirs opfordring til natlige drab i Gaza?

Europa-Kommissionens reaktion var afdæmpet frem for en direkte fordømmelse af Itamar Ben-Gvirs ord. Den 18. august sagde Kommissionens talsperson Anitta Hipper, at EU forventer, at Israel overholder alle sine forpligtelser efter folkeretten – herunder international humanitær ret – og understregede, at civile skal beskyttes til enhver tid.

Udmeldingen fastlagde EU’s juridiske udgangspunkt, men indeholdt ikke en meddelelse om en ny straf mod Ben-Gvir. Spørgsmålet om sanktioner ligger fortsat hos EU-landene, hvor politisk uenighed og kravet om enstemmighed hidtil har blokeret for en beslutning.

Hvad sagde Ben-Gvir – og hvilke andre krav fremsatte han?

Ben-Gvir opfordrede israelske styrker til at gennemføre “målrettede drab” i Gaza hver nat og sagde, at 30–40 personer burde dræbes. Han understregede samtidig, at drabene ikke kun skulle rettes mod personer, der udgjorde en umiddelbar trussel, og brugte dehumaniserende formuleringer om palæstinensere i Gaza.

Han gentog desuden sin opfordring til, at israelere skal bosætte sig i Gaza på bekostning af den palæstinensiske befolkning.

Hvorfor kræver tyske politikere sanktioner?

Tyske politikere fra hele det politiske spektrum mente, at udtalelserne overskred en grænse, fordi de talte for at dræbe mennesker, som ikke nødvendigvis udgjorde en umiddelbar trussel. Ifølge politikerne kan en sådan politik ikke retfærdiggøres som en del af Israels legitime ret til selvforsvar.

Jürgen Hardt, udenrigspolitisk ordfører for CDU/CSU’s parlamentariske gruppe, kaldte udtalelserne umenneskelige. Han sagde, at EU-sanktioner ville bekræfte, at menneskelig værdighed og menneskerettigheder gælder universelt.

Andre tyske politikere opfordrede også til handling. Dietmar Bartsch fra Die Linke bad Berlin og Bruxelles overveje sanktioner, herunder et indrejseforbud i hele Europa. Socialdemokraten Adis Ahmetović opfordrede Tyskland til at støtte sanktioner mod både Ben-Gvir og finansminister Bezalel Smotrich. Vicekansler Lars Klingbeil sagde separat, at EU seriøst bør overveje sanktioner mod Ben-Gvir og kaldte hans udtalelser dehumaniserende.

Hvilke sanktioner overvejes?

Et forslag er blevet forelagt EU-Rådet om at optage Ben-Gvir under EU’s sanktionsordning for globale menneskerettighedskrænkelser. Det foreslåede tiltag er dermed rettet mod en enkelt minister og indebærer ikke automatisk en ny sanktion mod Israel som helhed.

Kommissionens juridiske udgangspunkt er, at Israel skal opfylde sine forpligtelser efter folkeretten, herunder international humanitær ret, og sikre en vedvarende beskyttelse af civile. Denne ramme står centralt i den europæiske debat om, hvorvidt Ben-Gvirs offentlige opfordringer bør udløse restriktive tiltag.

Hvorfor har EU ikke indført sanktioner?

Sanktioner inden for EU’s udenrigspolitik kræver enstemmig godkendelse fra medlemslandene. I juni sagde EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, at mange medlemslande havde foreslået sanktioner mod Ben-Gvir, men at den nødvendige enighed ikke var opnået.

Kravet om enstemmighed giver hvert medlemsland betydelig indflydelse på resultatet. Tysklands holdning er særlig vigtig, fordi tyske politikere nu kræver handling, mens den tyske regering tidligere har modsat sig visse EU-tiltag vedrørende Israel.

Resultatet er et tydeligt gab mellem Kommissionens juridiske krav og EU’s mulighed for at vedtage en konkret straf. Indtil videre har Bruxelles gentaget, at civile skal beskyttes, og at international humanitær ret skal overholdes, mens forslaget om sanktioner fortsat afhænger af, at alle medlemslande kan nå til enighed.