EU skærper Iran-sanktioner – ni europæiske lande følger efter

EU's afgørelser om Iran den 24. juli 2026 bestod af to juridisk forskellige dele: nye sanktioner mod alvorlige menneskerettighedskrænkelser og en forlængelse af den sanktionsordning, der blev oprettet i 2023 på grund af Irans militære støtte til Rusland og væbnede grupper i regionen. Efterfølgende meddelte ni europæiske lande uden for EU, at de ville tilpasse deres nationale politikker til tiltagene.

Det er derfor misvisende at tale om én helt ny sanktionsordning. Menneskerettighedssanktionerne bygger på en ramme, EU oprettede i 2011, mens ordningen om militær støtte går tilbage til juli 2023.

Hvad besluttede EU den 24. juli?

Seks personer føjet til menneskerettighedslisten

EU-Rådet indførte restriktioner mod seks iranske personer på grund af påståede alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Gruppen bestod af fem dommere og en fremtrædende person med tilknytning til en cybergruppe, som ifølge EU har medvirket til at undertrykke information.

Sanktionerne indebærer indefrysning af aktiver, forbud mod indrejse i EU samt et forbud mod at stille penge eller økonomiske ressourcer til rådighed for de personer, der er opført på listen. Den bredere menneskerettighedsordning omfatter også eksportforbud mod udstyr, der kan bruges til intern undertrykkelse.

EU's menneskerettighedsregime blev indført i 2011 og er siden blevet forlænget og ændret flere gange. Det er adskilt fra ordningen om Irans militære støtte, som blev oprettet i 2023.

Sanktionsordningen fra 2023 blev forlænget

EU-Rådet vedtog også afgørelse (FUSP) 2025/1837, som ændrer afgørelse (FUSP) 2023/1532. Dermed blev restriktionerne forlænget for forhold, der vedrører Irans militære støtte til Ruslands krig mod Ukraine, Irans støtte til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og Det Røde Hav samt handlinger, der underminerer den frie sejlads i Mellemøsten.

EU's erklæring oplyser, at fire personer blev fjernet fra listen under denne militærrelaterede afgørelse. Det er en anden oplysning end i menneskerettighedsafgørelsen, hvor tre personer blev fjernet fra den relevante liste, og oplysningerne om én enhed blev opdateret.

Det forklarer den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem tre og fire aflistede personer: Begge tal indgår i pakken fra 24. juli, men de henviser til to forskellige sanktionsordninger.

De ni lande, der fulgte EU

Følgende ni lande uden for EU meddelte, at de ville tilpasse deres nationale politikker til afgørelserne:

• Albanien
• Bosnien-Hercegovina
• Island
• Liechtenstein
• Moldova
• Montenegro
• Nordmakedonien
• Norge
• Ukraine

At tilpasse sig betyder, at landene bringer deres egne nationale regler og politikker på linje med de relevante afgørelser fra EU-Rådet. Det gør dem ikke til EU-medlemmer, og EU-retten gælder ikke automatisk i deres jurisdiktioner. Gennemførelsen sker via hvert lands eget nationale system.

Gruppen omfatter blandt andet EU-kandidatlande, lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Ukraine. Deltagelsen udvider dermed sanktionernes praktiske rækkevidde ud over EU's 27 medlemslande.

Hvad handler sanktionerne om?

Juli-pakken indgår i EU's bredere reaktion på flere former for adfærd, som EU tilskriver Iran.

Militær støtte til Ruslands krig mod Ukraine

Sanktionsordningen fra 2023 blev oprettet for at reagere på Irans militære støtte til Ruslands krig mod Ukraine. EU-embedsmænd har knyttet tiltagene til overførslen af droner og andet militært udstyr, som russiske styrker bruger mod Ukraine.

Den 29. juli opfordrede EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Kaja Kallas, i en telefonsamtale med Irans udenrigsminister Abbas Araghchi Teheran til at standse den militære støtte til Rusland. De drøftede også regional deeskalering og spændingerne i Den Persiske Golf.

Støtte til væbnede grupper i Mellemøsten og Det Røde Hav

Den samme sanktionsordning blev udvidet til også at omfatte Irans støtte til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og Det Røde Hav. EU's bekymring omfatter blandt andet forhold, der er knyttet til angreb på kommerciel skibsfart og bredere regionale sikkerhedsrisici.

Trusler mod den frie sejlads

Den 22. maj 2026 udvidede EU ordningen, så den også kunne ramme personer og enheder, der er involveret i iranske handlinger eller politikker, som truer den frie sejlads i Mellemøsten – særligt i Hormuzstrædet.

De første sanktioner på dette nye grundlag fulgte den 8. juni. De var rettet mod en flådeenhed under Den Islamiske Revolutionsgarde samt to personer, ifølge juridisk rapportering om sanktionerne.

Alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran

Den separate menneskerettighedsordning omhandler blandt andet påstået undertrykkelse, urimelige retsforfølgelser, dødsdomme og begrænsning af adgangen til information. De seks personer, der blev føjet til listen den 24. juli, omfattede dommere og en person med tilknytning til en cybergruppe, som EU forbinder med disse forhold.

Hvordan passer juli ind i EU's sanktionspolitik i 2026?

Afgørelserne fra 24. juli var del af en række EU-tiltag og ikke en isoleret beslutning:

• 16. marts: EU-Rådet sanktionerede yderligere 16 personer og tre enheder for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder højtstående sikkerhedsfolk og chefer fra Den Islamiske Revolutionsgarde.
• 22. maj: EU udvidede den eksisterende militærrelaterede ramme til også at omfatte trusler mod den frie sejlads i Mellemøsten og Hormuzstrædet.
• 8. juni: EU gennemførte de første sanktioner på det nye grundlag om trusler mod sejladsen.
• 24. juli: EU tilføjede seks personer under menneskerettighedsordningen, forlængede den militærrelaterede sanktionsordning fra 2023 og fjernede personer fra listerne under begge ordninger.

Mønstret viser, at EU anvender flere sanktionsværktøjer parallelt: individuelle sanktioner mod personer, der anklages for overgreb, restriktioner knyttet til militære leverancer samt et bredere juridisk grundlag for at reagere på maritime og regionale sikkerhedsproblemer.

Hvad betyder tilpasningen – og hvad viser den ikke?

At Albanien, Bosnien-Hercegovina, Island, Liechtenstein, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Norge og Ukraine støtter afgørelserne, signalerer koordineret europæisk modstand mod den adfærd, som sanktionerne retter sig mod. Det mindsker også risikoen for, at sanktionerede personer eller enheder alene kan udnytte forskelle mellem EU-landenes og partnerlandenes politikker.

De tilgængelige kilder dokumenterer imidlertid ikke, hvor effektive sanktionerne bliver i praksis, eller hvor store de fortsatte risici for sanktionsomgåelse er via tredjelande, varer med dobbelt anvendelse eller bankkanaler. Sådanne vurderinger kræver særskilt dokumentation og bør ikke antages. Det dokumenterede er, at EU har udvidet sine juridiske tiltag, og at ni europæiske lande har tilsluttet sig den politiske koordinering.