Næsten halvdelen af de testede apps indeholdt malware

Rapportens mest opsigtsvækkende resultat er, hvor udbredt skadelig kode er i piratstreaming-økosystemet. Næsten halvdelen af de testede apps, der var knyttet til ulovlige streamingtjenester, indeholdt malware .

Den skadelige software kan indsamle personoplysninger, kompromittere enheden og i nogle tilfælde gøre brugerens hardware til en del af et botnet – et netværk af inficerede computere og andre enheder, som kan bruges til nye cyberangreb .

Resultatet ligger på linje med en undersøgelse fra Taiwan i maj 2025. Her indeholdt 49 procent af de apps, der typisk forbindes med ulovlige streamingbokse, malware, mens boksene i gennemsnit havde 7,75 sikkerhedssårbarheder . Den nye rapport peger dermed på, at problemet ikke er isoleret til enkelte apps eller lande, men kan være et gennemgående træk ved det ulovlige streamingmarked i regionen.

De vigtigste risici for forbrugerne

Rapporten beskriver flere måder, hvorpå brugere kan blive ramt – også selv om de blot forsøger at købe adgang til en billig kanalpakke eller se en enkelt film.

Betalingssvindel og falske tjenester er udbredt. Brugere, der køber IPTV-abonnementer, afspilningslister eller adgang til delte konti via sociale medier, beskedtjenester og online-markedspladser, kan betale for en tjeneste, der aldrig leveres eller hurtigt holder op med at virke. Samtidig kan de afgive person- og betalingsoplysninger til kriminelle .

Phishing og tyveri af loginoplysninger er en anden central risiko. Falske streamingplatforme og sælgere kan være designet til at opsnappe adgangskoder og andre persondata, som senere bruges til svindel eller sælges på det mørke net .

Kontoovertagelse og økonomiske tab kan ramme personer, der køber eller deler streaming-login. Konti kan være stjålet fra legitime brugere og derefter videresolgt, hvilket udsætter den oprindelige kontohaver for både tab af privatliv og økonomisk misbrug .

Ondsindede viderestillinger og automatiske downloads er også en konstant fare. Piratwebsites er ofte fyldt med aggressive reklamer, der kan sende brugeren videre til malware, phishing-sider eller falske webshops og andre svindelsider .

AVIA har i en særskilt kvartalsrapport advaret om, at ulovlige streamingbokse – såkaldte ISD’er – kan fjernkapres af de kriminelle aktører, der har leveret dem. De kaprede enheder kan blandt andet bruges til identitetstyveri, ransomware eller som del af store botnet, der i sidste ende kan true kritisk infrastruktur .

Ny rapport bygger videre på forskning fra 2025

Rapporten fra juni 2026 står ikke alene. Den udvider to tidligere undersøgelser, som også blev udarbejdet af professor Paul Watters .

Taiwan, maj 2025: Undersøgelsen viste, at 49 procent af de apps, der typisk forbindes med ulovlige streamingbokse, indeholdt malware. Selve boksene havde i gennemsnit 7,75 sikkerhedssårbarheder, og forskningen viste, hvordan de potentielt kunne omdannes til botnet, der kunne true national kritisk infrastruktur .

Sydøstasien, juli 2025: En rapport bestilt af Alliance for Creativity and Entertainment (ACE) konkluderede, at forbrugere i fem sydøstasiatiske lande i værste fald havde op til 65 gange større risiko for malwareinfektion, når de brugte piratsider, sammenlignet med legitime platforme .

Den nye APAC-undersøgelse – hvor APAC står for Asien og Stillehavsområdet – udvider både det geografiske fokus og antallet af undersøgte piratkanaler. Den omfatter blandt andet IPTV, afspilningslister og delte konti ud over websites og streamingbokse. Konklusionen er, at cybersikkerhedsrisikoen går igen på tværs af hele det ulovlige streamingøkosystem .

CAP efterlyser en samlet indsats

Ifølge CAP kræver problemet mere end traditionel håndhævelse af ophavsret. Organisationen mener, at piratstreaming i stigende grad hænger sammen med professionel cyberkriminalitet og derfor bør mødes med en koordineret indsats fra både virksomheder og myndigheder .

CAP opfordrer blandt andet til:

• Skærpet håndhævelse over for sælgere af pirattjenester på online-markedspladser, sociale medier og beskedtjenester. Platformene bør fjerne ulovlige IPTV-tilbud, modificerede streamingbokse og stjålne kontooplysninger samt udelukke gentagne lovovertrædere .
• Stærkere platformskontrol hos e-handelsvirksomheder, betalingsudbydere, banker og sociale medier, så pengestrømme og synlighed for piratforretninger begrænses .
• Mere forbrugeroplysning, så ulovlig streaming ikke blot opfattes som et billigt alternativ, men også som en mulig indgang til malware, identitetstyveri og økonomisk svindel .
• Tættere samarbejde mellem indholdsbranchen, regeringer og cybersikkerhedseksperter om forbindelsen mellem piratvirksomhed og organiseret cyberkriminalitet .
• Handling fra infrastrukturleverandører, der kan afskære skadelig hosting, DNS-tjenester og content delivery-netværk, som understøtter piratoperationerne .

Rapportens hovedbudskab fra Bali er klart: Piratstreaming handler ikke kun om ophavsret. For brugeren kan den tilsyneladende billige adgang også åbne døren for stjålne identiteter, tømte bankkonti og kompromitterede enheder, som kriminelle kan bruge i nye angreb.

Næsten halvdelen af de testede apps indeholdt malware

Rapportens mest opsigtsvækkende resultat er, hvor udbredt skadelig kode er i piratstreaming-økosystemet. Næsten halvdelen af de testede apps, der var knyttet til ulovlige streamingtjenester, indeholdt malware .

Den skadelige software kan indsamle personoplysninger, kompromittere enheden og i nogle tilfælde gøre brugerens hardware til en del af et botnet – et netværk af inficerede computere og andre enheder, som kan bruges til nye cyberangreb .

Resultatet ligger på linje med en undersøgelse fra Taiwan i maj 2025. Her indeholdt 49 procent af de apps, der typisk forbindes med ulovlige streamingbokse, malware, mens boksene i gennemsnit havde 7,75 sikkerhedssårbarheder . Den nye rapport peger dermed på, at problemet ikke er isoleret til enkelte apps eller lande, men kan være et gennemgående træk ved det ulovlige streamingmarked i regionen.

De vigtigste risici for forbrugerne

Rapporten beskriver flere måder, hvorpå brugere kan blive ramt – også selv om de blot forsøger at købe adgang til en billig kanalpakke eller se en enkelt film.

Betalingssvindel og falske tjenester er udbredt. Brugere, der køber IPTV-abonnementer, afspilningslister eller adgang til delte konti via sociale medier, beskedtjenester og online-markedspladser, kan betale for en tjeneste, der aldrig leveres eller hurtigt holder op med at virke. Samtidig kan de afgive person- og betalingsoplysninger til kriminelle .

Phishing og tyveri af loginoplysninger er en anden central risiko. Falske streamingplatforme og sælgere kan være designet til at opsnappe adgangskoder og andre persondata, som senere bruges til svindel eller sælges på det mørke net .

Kontoovertagelse og økonomiske tab kan ramme personer, der køber eller deler streaming-login. Konti kan være stjålet fra legitime brugere og derefter videresolgt, hvilket udsætter den oprindelige kontohaver for både tab af privatliv og økonomisk misbrug .

Ondsindede viderestillinger og automatiske downloads er også en konstant fare. Piratwebsites er ofte fyldt med aggressive reklamer, der kan sende brugeren videre til malware, phishing-sider eller falske webshops og andre svindelsider .

AVIA har i en særskilt kvartalsrapport advaret om, at ulovlige streamingbokse – såkaldte ISD’er – kan fjernkapres af de kriminelle aktører, der har leveret dem. De kaprede enheder kan blandt andet bruges til identitetstyveri, ransomware eller som del af store botnet, der i sidste ende kan true kritisk infrastruktur .

Ny rapport bygger videre på forskning fra 2025

Rapporten fra juni 2026 står ikke alene. Den udvider to tidligere undersøgelser, som også blev udarbejdet af professor Paul Watters .

Taiwan, maj 2025: Undersøgelsen viste, at 49 procent af de apps, der typisk forbindes med ulovlige streamingbokse, indeholdt malware. Selve boksene havde i gennemsnit 7,75 sikkerhedssårbarheder, og forskningen viste, hvordan de potentielt kunne omdannes til botnet, der kunne true national kritisk infrastruktur .

Sydøstasien, juli 2025: En rapport bestilt af Alliance for Creativity and Entertainment (ACE) konkluderede, at forbrugere i fem sydøstasiatiske lande i værste fald havde op til 65 gange større risiko for malwareinfektion, når de brugte piratsider, sammenlignet med legitime platforme .

Den nye APAC-undersøgelse – hvor APAC står for Asien og Stillehavsområdet – udvider både det geografiske fokus og antallet af undersøgte piratkanaler. Den omfatter blandt andet IPTV, afspilningslister og delte konti ud over websites og streamingbokse. Konklusionen er, at cybersikkerhedsrisikoen går igen på tværs af hele det ulovlige streamingøkosystem .

CAP efterlyser en samlet indsats

Ifølge CAP kræver problemet mere end traditionel håndhævelse af ophavsret. Organisationen mener, at piratstreaming i stigende grad hænger sammen med professionel cyberkriminalitet og derfor bør mødes med en koordineret indsats fra både virksomheder og myndigheder .

CAP opfordrer blandt andet til:

• Skærpet håndhævelse over for sælgere af pirattjenester på online-markedspladser, sociale medier og beskedtjenester. Platformene bør fjerne ulovlige IPTV-tilbud, modificerede streamingbokse og stjålne kontooplysninger samt udelukke gentagne lovovertrædere .
• Stærkere platformskontrol hos e-handelsvirksomheder, betalingsudbydere, banker og sociale medier, så pengestrømme og synlighed for piratforretninger begrænses .
• Mere forbrugeroplysning, så ulovlig streaming ikke blot opfattes som et billigt alternativ, men også som en mulig indgang til malware, identitetstyveri og økonomisk svindel .
• Tættere samarbejde mellem indholdsbranchen, regeringer og cybersikkerhedseksperter om forbindelsen mellem piratvirksomhed og organiseret cyberkriminalitet .
• Handling fra infrastrukturleverandører, der kan afskære skadelig hosting, DNS-tjenester og content delivery-netværk, som understøtter piratoperationerne .

Rapportens hovedbudskab fra Bali er klart: Piratstreaming handler ikke kun om ophavsret. For brugeren kan den tilsyneladende billige adgang også åbne døren for stjålne identiteter, tømte bankkonti og kompromitterede enheder, som kriminelle kan bruge i nye angreb.