Ifølge The Atlantics kilder skulle dronerne kunne navigere autonomt i stedet for at være afhængige af konstant styring fra en menneskelig operatør. Systemet skulle angiveligt sammenholde livebilleder fra kameraer – for eksempel af veje, bygninger, terræn og andre synlige kendetegn – med kort, der var indlæst på forhånd.
Denne form for visuel kortsammenligning kan hjælpe et luftfartøj med at bestemme sin position, når satellitnavigation er ustabil eller helt utilgængelig. I det beskrevne koncept skulle dronerne bruge de visuelle pejlemærker til at følge ruter og finde frem til mål, selv hvis GPS-signalet blev forstyrret.
De tekniske detaljer er dog ikke uafhængigt bekræftet i det foreliggende materiale. Der er tale om en beskrivelse af et angiveligt forslag – ikke dokumentation for en afprøvet ukrainsk kapacitet eller en operation, der faktisk fandt sted.
Planens angivelige formål var at gøre flyvninger til Moskva for risikable for udenlandske selskaber. Ifølge rapporteringen håbede bagmændene, at manglen på internationale forbindelser ville ramme velhavende russiske rejsende, blandt andet dem der benytter ruter via knudepunkter som Istanbul og Dubai.
Dermed skulle lufthavnsforstyrrelserne blive til et politisk og økonomisk pressionsmiddel. Dronerne skulle ikke kun bruges mod fysiske mål; usikkerhed og gentagne aflysninger skulle gøre den russiske hovedstad mindre forbundet med omverdenen og øge omkostningerne for landets magtfulde grupper.
Det overordnede mål var ifølge rapporteringen at øge presset på Putin for at vende tilbage til forhandlinger om en våbenhvile.
Forslaget skulle angiveligt have vakt bekymring hos Zelensky, fordi en autonom drone nær en lufthavn kunne kollidere med eller ramme et passagerfly og dræbe passagerer og besætning. En yderligere bekymring var, at et sådant angreb kunne blive beskrevet som »pirateri«.
Planen rejste også et bredere spørgsmål om autonome våben: Kan et system, der opererer uden løbende menneskelig styring, pålideligt skelne mellem militære mål, civile fly, lufthavnspersonale og andre beskyttede personer og genstande?
The Atlantic beskrev dette som et væsentligt humanitært og juridisk problem. Den praktiske effekt af operationen ville i høj grad være at true civil luftfart, snarere end at angribe et klart defineret militært mål.
Fordi operationen aldrig blev gennemført, kan det foreliggende materiale ikke fastslå, hvordan dronerne ville have fungeret i praksis, eller hvordan et konkret angreb ville være blevet vurderet efter international ret.
The Atlantic udpegede Mykhailo Fedorov, der på det tidspunkt var Ukraines forsvarsminister, som planens vigtigste arkitekt. Forberedelserne fortsatte angiveligt i en periode trods Zelenskyjs forbehold, men gik i stå, efter at Fedorov blev afskediget i juli i forbindelse med en regeringsrokade.
Fedorov var blevet tæt forbundet med Ukraines satsning på dronekrigsførelse. Tidligere rapportering beskrev ham som en central fortaler for teknologien og knyttede ham til oprettelsen af Ukraines første angrebsdronenheder i 2023.
Hans afskedigelse udløste vrede blandt civilsamfundsgrupper og protester fra parlamentsmedlemmer, hvilket gav sagen en indenrigspolitisk dimension.
Det er dog ikke uafhængigt fastslået, at planen kan genoplives efter Fedorovs afgang. Den mest forsigtige konklusion er, at det angivelige forslag forblev ugennemført, og at dets fremtidige status er uklar.
Planen blev ifølge rapporteringen udtænkt på et tidspunkt, hvor Ukraine intensiverede sin langtrækkende dronekampagne inde i Rusland. The Atlantic beskrev angreb mod russisk energiinfrastruktur, herunder store olieraffinaderier, og rapporterede om brændstofmangel samt lange køer ved nogle tankstationer.
Andre beskrivelser af ukrainske droneangreb og midlertidige lukninger af lufthavne omkring Moskva viser, hvorfor gentagne forstyrrelser af civil luftfart kunne have fremstået som et muligt pressionsmiddel for ukrainske planlæggere.
Den ukrainske regerings offentlige reaktion var imidlertid modstridende. Zelenskyjs talsperson ønskede ikke at kommentere oplysningerne, mens en anden unavngiven embedsmand kaldte den rapporterede AI-sværmplan »rent nonsens«. Den samme embedsmand erkendte dog, at Ukraine havde en interesse i midlertidigt at lukke russiske lufthavne, men sagde, at landet ikke rådede over tilstrækkeligt præcise og pålidelige langtrækkende våben til at ramme dem uden uacceptable risici for civile.
Den mest holdbare konklusion er, at The Atlantic rapporterede om et angiveligt ukrainsk forslag, ikke om et gennemført angreb. Følgende punkter er rapporteret, men ikke uafhængigt verificeret:
Det afgørende forbehold er, at operationen ifølge rapporteringen aldrig blev udført. De mest detaljerede oplysninger bygger på anonyme kilder, og en ukrainsk embedsmand har bestridt, at planen eksisterede. Historien beskriver derfor et rapporteret strategisk koncept – ikke et bevis på, at Ukraine havde en klar-til-brug dronesværm, der kunne lukke Moskvas lufthavne.