Det samme gælder sikkerhedssamarbejdet. En rapport om den thailandske position beskrev Anutins synspunkt som, at det thailandsk-amerikanske sikkerhedssamarbejde ikke bør blandes sammen med handelsdrøftelserne. Bangkok forsøger med andre ord at holde de enkelte politikområder adskilt i stedet for at lade ét spørgsmål bestemme hele forholdet til en stormagt.
Det betyder dog ikke, at neutralitet er uden omkostninger. Hvis USA senere kobler adgang til bestemte AI-projekter, eksportkontrol eller forsyningskædesamarbejder sammen med politisk tilpasning, kan Thailand blive nødt til at træffe konkrete valg. Den nuværende rapportering handler imidlertid om en foreslået amerikansk politik – ikke om en bekræftet straf, der allerede er indført over for Thailand.
Thailands svar handler ikke kun om diplomati. Yodchanan Wongsawat, minister for højere uddannelse, videnskab, forskning og innovation, sagde, at Thailand bør koncentrere sig om at udvikle egne AI-kompetencer i stedet for blot at vælge mellem amerikanske og kinesiske systemer.
Den linje hænger sammen med landets ambitioner inden for halvledere. Siam Silica Framework er en national køreplan, der skal opbygge Thailands egen højteknologiske kapacitet og samtidig knytte landet tættere til den bredere ASEAN-forsyningskæde. Planen omfatter blandt andet fotonikproduktion, avanceret chipindpakning, siliciumdesign, kvantefotonik og effektelektronik.
Strategien opstiller desuden mål for 2030: otte virksomheder inden for design af integrerede kredsløb, ét halvlederfabrikationsanlæg og to centre for avanceret chipindpakning. Det gør ikke Thailand teknologisk selvforsynende fra den ene dag til den anden. Men målene viser, hvorfor Bangkok gerne vil have adgang til flere partnere: En stærkere hjemlig kapacitet kan øge landets forhandlingskraft og mindske afhængigheden af både USA og Kina.
Det rapporterede amerikanske pres drejer sig især om to konkurrerende teknologiske rammer. Pax Silica er et USA-støttet, ikke-bindende initiativ, der skal koordinere samarbejde om AI og halvledere. Ifølge Reuters advarede det amerikanske udkast om, at lande, der tilslutter sig konkurrerende initiativer med forbindelse til Kina, kan blive udelukket fra den USA-ledede koalition.
Kinas World Artificial Intelligence Cooperation Organization, forkortet WAICO, blev lanceret i Shanghai i juli 2026 som en alternativ platform for internationalt AI-samarbejde. Flere sydøstasiatiske regeringer deltog i den omkringliggende diplomatiske aktivitet. Fem lande fra Sydøstasien – Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia og Myanmar – blev identificeret som blandt organisationens stiftende medlemmer, mens Thailands premierminister deltog i konferencen uden at underskrive WAICO.
Thailands udenrigsministerium har også oplyst, at Anutin deltog i World Artificial Intelligence Conference i Kina, hvor han roste Kinas rolle inden for digital teknologi og AI og samtidig bekræftede Thailands vilje til at samarbejde. Besøget illustrerer den skelnen, Bangkok forsøger at fastholde: Samarbejde med Kina er ikke nødvendigvis det samme som strategisk tilslutning til Beijing, ligesom sikkerhedssamarbejde med USA ikke automatisk bør kræve deltagelse i alle USA-ledede teknologiske initiativer.
Konflikten handler om langt mere end AI-standarder. De konkurrerende rammer er forbundet med chips, kritiske mineraler, AI-modeller, eksportkontrol, fælles projekter og de forsyningskæder, der er nødvendige for at udvikle avancerede systemer. Reuters skrev, at USA's strategi skal styrke samarbejdet mellem partnerlande og samtidig mindske afhængigheden af Kina på disse områder.
Thailands position viser både tiltrækningen ved – og vanskelighederne ved – strategisk selvstændighed for udviklingslande og mellemindkomstlande. Ved at holde begge døre åbne kan landene få adgang til investeringer, teknologi og markeder fra flere sider. Men jo mere eksklusive de to teknologiske økosystemer bliver, desto sværere kan det blive at være neutralt i praksis.
Indtil videre forsøger Bangkok at holde flere spor kørende på én gang: neutralitet i AI-geopolitikken, fortsatte handelsforhandlinger med Washington, bevaret sikkerhedssamarbejde, engagement i regionale og kinesiske teknologiinitiativer samt investeringer i egne kompetencer. Om balancen kan holde, hvis USA-Kina-konflikten bliver mere direkte, vil i sidste ende afhænge mindre af Thailands erklærede neutralitet end af de betingelser, der knyttes til adgangen til hver sides teknologiske økosystem.