Iransk parlamentsmedlem advarer om verdenskrig: Knytter Iran til Ukraine og Taiwan

Kamran Ghazanfari, der repræsenterer Teheran i Irans parlament, beskrev konflikten mellem USA og Iran som én front i en større magtkamp mellem stormagter. I et interview med det iranske nyhedsbureau ILNA den 9. september sagde han, at verden „praktisk talt står på randen af tredje verdenskrig“. Han henviste til samtidige spændinger i Europa, Mellemøsten og Østasien. 16

Sådan kædede han Iran sammen med Ukraine og Taiwan

Ghazanfari mente, at NATO-landenes støtte til Ukraine i krigen mod Rusland – sammen med Moskvas spændinger med Storbritannien og Tyskland – havde øget risikoen for, at krigen bredte sig i Europa. Han pegede også på striden mellem USA og Kina om Taiwan som et muligt nyt brændpunkt. Hans pointe var, at flere kriser på samme tid kan udvikle sig til en bredere konflikt frem for at forblive adskilte regionale konflikter. 16

Det er imidlertid en politisk fortolkning fra en iransk, hårdtgående politiker. De refererede udtalelser dokumenterer hverken, at Iran, Rusland og Kina handler under én fælles militær kommando, eller at en større krig er uundgåelig.

NPT og forhandlinger: Hvad sagde han?

I ILNA-interviewet sagde Ghazanfari, at Irans parlament kan genoverveje et forslag om, at landet træder ud af Traktaten om Ikke-spredning af Kernevåben, normalt kaldet NPT. Det var en omtale af en mulig behandling i parlamentet – ikke en meddelelse om, at Iran havde besluttet at forlade traktaten. 33

Han advarede også de iranske forhandlere mod at overskride det, han kaldte den øverste leders røde linjer. I tidligere offentlige udtalelser hævdede Ghazanfari, at USA havde fremsat trusler mod Iran og medlemmer af det iranske forhandlingsteam under cirka to måneders samtaler. Han argumenterede for, at en aftale indgået på de vilkår ville mangle legitimitet. 13

Samlet set fremstiller hans holdning diplomati som acceptabelt kun inden for snævre ideologiske og strategiske rammer – og holder en mere konfrontatorisk atomretorik i den politiske debat.

Militær optrapning omkring udtalelserne

Advarslen kom under en markant optrapning til søs og omkring amerikanske militære anlæg i regionen. USA's centralkommando, CENTCOM, oplyste, at amerikanske styrker den 8. september ødelagde fem iranske råolietankskibe, efter at Irans Revolutionsgarde ifølge CENTCOM to gange på to dage havde forsøgt at ramme et amerikansk flådefartøj med ballistiske missiler. Fire af skibene befandt sig ifølge CENTCOM i Omanbugten, mens ét var nær Kharg-øen. CENTCOM sagde, at det amerikanske krigsskib undveg angrebene, og at ingen amerikanske soldater kom til skade. 30

Iran affyrede efterfølgende missiler mod amerikanske styrker på Al Azraq-luftbasen i Jordan, ifølge rapporteringen om hændelsesforløbet. 25 Oplysningerne om de enkelte angreb bør dog læses med forbehold: Iran og USA fremsatte modstridende påstande, og CENTCOM afviste specifikt, at et amerikansk flådefartøj var blevet ramt. 2530

Konfrontationen øgede samtidig bekymringen for olietransporten gennem Hormuzstrædet, en afgørende sejlrute for den globale energiforsyning. Brent-olie steg ifølge rapporteringen til over 100 dollar pr. tønde på frygt for forstyrrelser i forsyninger og skibsfart. 2123

Hvad betyder hans udlægning?

Ghazanfaris udtalelser afspejler et hårdtgående syn i iransk politik, hvor konfrontationen med Washington ses som uløseligt forbundet med Ruslands konflikt med NATO, Kinas rivalisering med USA om Taiwan og modstand mod en USA-ledet verdensorden.

Hans ord er især væsentlige som et signal om internt politisk pres i Iran mod indrømmelser i forhandlinger og mod tilbageholdenhed i atompolitiske diskussioner. De bør ikke læses som en selvstændig, faktabaseret prognose om, at en verdenskrig er nært forestående. Det umiddelbart dokumenterbare billede var i stedet eskalerende påståede angreb, amerikanske gengældelsesangreb og øget risiko på energimarkederne – ikke et bevis på, at de konflikter, Ghazanfari nævnte, var blevet til én samlet krig. 302523