Fico sår tvivl om Slovakiets rolle ved NATO-konflikt

Robert Ficos seneste udtalelser om NATO handler først og fremmest om at undgå, at Slovakiet bliver trukket ind i en større krig. Den slovakiske premierminister sagde, at han ikke ønsker, at landet havner i en militær konflikt »på grund af en eller anden artikel 5«, og at han vil gøre alt for at forhindre det – samtidig med at han fremhævede betydningen af Slovakiets NATO-medlemskab. 213

Det sagde Fico om artikel 5

Forud for en planlagt rejse til Ukraine satte Fico spørgsmålstegn ved udsigten til at aktivere NATO’s kollektive forsvarsklausul. Han begrundede det med usikkerhed om, hvem Slovakiet i givet fald skulle kæmpe imod, hvorfor landet skulle gå i krig, og hvilket formål det skulle tjene. 1

Artikel 5 er NATO’s centrale løfte om kollektivt forsvar: Et væbnet angreb på ét medlemsland betragtes som et angreb på alle. Klausulen fastlægger dog ikke en automatisk, bestemt militær reaktion. Medlemslandene skal hjælpe det angrebne land med de tiltag, de hver især vurderer som nødvendige – og det kan omfatte brug af væbnet magt. 13

Fico annoncerede altså ikke en slovakisk udmeldelse af NATO og beskrev heller ikke en konkret juridisk afvisning af en anmodning under artikel 5. Men hans udtalelser sår offentligt tvivl om, hvor villig han er til at støtte slovakisk deltagelse i et fælles svar på en større konflikt. 213

Kritik af Europas »krigeriske« retorik

Ifølge Fico står Europa over for en større krigsrisiko end på noget tidligere tidspunkt under krigen i Ukraine. Han kritiserede, hvad han kaldte højlydt og krigerisk retorik fra europæiske ledere, og antydede, at der blev ledt efter et påskud for en NATO-Rusland-konflikt. 614

I omtalen af talen blev det bemærket, at han ikke nævnte Rusland som aggressor eller som Europas militære trussel. 214 Det er væsentligt, fordi hans fremstilling flytter fokus fra Ruslands handlinger til vestlig retorik og støtte til Ukraine. Den passer med den Kreml-venlige linje, der har gjort Fico til en af Europas mest markante kritikere af militær støtte til Ukraine. 9

Derfor er udtalelserne vigtige for NATO

NATO’s afskrækkelse afhænger ikke kun af traktatens ordlyd, men også af, om medlemslandenes politiske vilje fremstår troværdig. Når en regeringsleder sætter spørgsmålstegn ved, om hans land bør involveres i en kollektiv forsvarskrise, kan det svække det signal – særligt i en periode med voksende bekymring over russiskrelaterede hybride aktiviteter.

Nylig rapportering har beskrevet en intensivering af sabotage, cyberangreb og trusler mod kritisk infrastruktur på NATO-landes territorium. Europæiske og NATO-embedsfolk drøfter mulige modsvar, herunder om en kombination af hybride angreb i visse situationer kan give anledning til at overveje artikel 5. 3 Euronews har tilsvarende rapporteret, at ledere vurderer, at russiskorkestrerede hybride angreb er på vej ind i en farligere og mere fysisk fase. 8

Den umiddelbare konsekvens er politisk snarere end en dokumenteret ændring af Slovakiets traktatlige status: Ficos formuleringer øger usikkerheden om, hvor pålideligt Bratislava vil stille sig på linje med de øvrige allierede ved en alvorlig optrapning.

Carpathian Eight-topmødet: Fravær, men ingen dokumenteret sammenhæng

Ficos udtalelser faldt tidsmæssigt sammen med det første Carpathian Eight-topmøde i Bukovel i det vestlige Ukraine, som blev afholdt 18.–20. september. Det regionale samarbejdsformat samler Ukraine, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Østrig, Ungarn og Serbien om sikkerhed, energi, logistik og grænseoverskridende økonomisk samarbejde. 21

Polens premierminister Donald Tusk havde sagt, at han ville mødes med Fico under Ukraine-besøget for blandt andet at drøfte sanktioner mod Rusland. 33 Fico deltog imidlertid ikke ved topmødets åbning. Ifølge meldinger skulle Slovakiet i stedet repræsenteres på et lavere diplomatisk niveau. 19 Andre medier skrev, at sygdom kan have været årsagen til aflysningen. 18

Der er ikke belæg i den foreliggende rapportering for, at Ficos bemærkninger om artikel 5 førte til hans fravær. Episoden understreger dog en bredere kløft: Det regionale samarbejde om sikkerhed og Ukraine fortsætter, mens lederen af et NATO-medlemsland åbent sætter spørgsmålstegn ved logikken i at blive trukket ind i et kollektivt forsvar.