Singapore vil regulere skadelige funktioner – ikke forbyde sociale medier for alle unge

Hvorfor panelet afviser et generelt aldersforbud

Et generelt forbud kan ifølge panelet vise sig at virke mod hensigten, hvis unge finder måder at omgå det på. Samtidig risikerer et sådant forbud at behandle al brug af sociale medier som lige skadelig, selv om platformene også kan give social kontakt, mulighed for at udforske identitet og adgang til fællesskaber.

En mere målrettet regulering vil i stedet forsøge at begrænse de mekanismer, der skaber risiko, uden at fjerne de potentielt gavnlige anvendelser.

Panelet anbefaler også en mere pålidelig alderskontrol. Hvis platforme bedre kan identificere yngre brugere, kan de anvende alderssvarende beskyttelse mere konsekvent – frem for at basere sig på et bredt forbud, som kan være vanskeligt at håndhæve.

Det betyder ikke, at panelet vurderer risikoen som ubetydelig. Tværtimod går anbefalingen ud på at handle forebyggende: Myndigheder og platforme bør begrænse potentielt skadeligt design, selv om forskningen fortsat udvikler sig, og der endnu ikke er fastslået entydige årsagssammenhænge mellem problematisk brug af sociale medier og negative mentale helbredsudfald.

Meget brug er ikke det samme som problematisk brug

En central del af panelets vurdering er forskellen på overdrevet brug og problematisk brug:

• Overdrevet brug handler først og fremmest om den samlede tid på sociale medier. Et højt forbrug kan fortrænge søvn, fysisk aktivitet og relationer ansigt til ansigt.
• Problematisk brug beskriver et tvangspræget eller svært kontrollerbart mønster, der skaber mistrivsel eller forstyrrer hverdagen. Det kan for eksempel være en besættelse af at tjekke likes, et negativt selvbillede eller tilbagetrækning fra venskaber uden for nettet.

Derfor er grænser for skærmtid alene en utilstrækkelig løsning. To unge kan bruge lige lang tid online, men have vidt forskellige oplevelser afhængigt af indholdet, deres interaktioner og om platformens design gør det svært at stoppe.

De funktioner, panelet ser som risikable

Anbefalingerne fokuserer på tre overordnede typer funktioner: funktioner, der udsætter unge for sikkerhedsrisici, funktioner, der tilskynder til langvarig brug, og funktioner, der kan forværre mentale belastninger.

Direkte beskeder og anonyme konti

Direkte beskeder kan give ukendte voksne mulighed for at kontakte unge. Det kan skabe rammer for cybermobning, grooming, chikane og forsøg på at få unge til at sende seksuelt materiale. Anonyme eller pseudonyme konti kan forstærke risikoen, fordi de mindsker ansvarligheden og gør det vanskeligere for ofre at identificere eller anmelde skadelig adfærd.

Endeløst scroll og automatisk afspilning

Med endeløst scroll indlæses nyt indhold løbende, mens automatisk afspilning starter videoer uden et nyt aktivt valg fra brugeren. Begge designformer er udviklet til at øge engagementet og kan forlænge brugen, samtidig med at det bliver sværere at lægge telefonen fra sig.

Algoritmisk kuraterede feeds

Anbefalingssystemer kan blive ved med at vise indhold, der fastholder opmærksomheden. Problemet er ikke alene, at feedet er personligt tilpasset, men at en engagementsdrevet kuratering kan forlænge sessioner og gentagne gange udsætte unge for indhold, der forstærker usund sammenligning eller mistrivsel.

Synlige likes og følgertal

Offentlige engagementstal kan gøre opmærksomhed til en synlig konkurrence om status. For nogle unge kan gentagen overvågning af likes og følgere øge behovet for bekræftelse, gruppepres og negativ social sammenligning – med mulige konsekvenser for selvbillede og trivsel.

Hvilke sikkerhedsforanstaltninger anbefales?

Den foreslåede løsning handler om at ændre det digitale miljø omkring unge, ikke om at lægge hele ansvaret på dem for at modstå design, der er skabt til at fastholde deres opmærksomhed.

Sikrere standardindstillinger for yngre brugere

Alderssvarende beskyttelse kan blandt andet indebære:

• begrænsning af direkte kontakt mellem unge og ukendte voksne,
• deaktivering af automatisk afspilning som standard for yngre brugere,
• mindre eksponering for skadeligt indhold og funktioner, der fremmer tvangspræget brug.

Styrket alderskontrol

Platformene bør blive bedre til at fastslå brugernes alder, så beskyttelsen kan målrettes dem, der har brug for den. Panelets model kobler alderskontrol med forholdsmæssig beskyttelse: Aldersoplysninger skal gøre det muligt at anvende sikrere indstillinger uden automatisk at afskære alle unge fra sociale medier.

Forebyggende regulering

Panelet efterlyser en forsigtighedsbaseret tilgang til potentielt skadeligt platformdesign. I praksis betyder det, at myndighederne ikke nødvendigvis bør vente på endegyldige beviser for, at hver enkelt funktion har skadelige virkninger, før platformene pålægges at reducere forudsigelige risici.

Hvorfor unge i teenageårene har brug for særlig beskyttelse

Ungdomsårene er en periode, hvor man kan være særligt følsom over for gruppepres, social sammenligning, søgen efter belønning og følelsesmæssige belastninger. Sociale platforme kan forstærke disse pres gennem offentlig feedback, algoritmiske anbefalinger og konstante muligheder for interaktion.

Panelets fokus på design afspejler derfor, at unge bruger systemer, som er bygget til at fastholde opmærksomheden. Digital dannelse og selvkontrol er fortsat vigtige, men undervisning kan ikke alene opveje funktioner, der gør fortsat brug næsten automatisk, eller som åbner for uønsket kontakt.

Et fælles ansvar på tværs af samfundet

Anbefalingerne placerer ansvaret hos flere aktører i stedet for udelukkende hos forældre eller staten:

• Platformene bør indføre sikrere standardindstillinger, begrænse uønsket kontakt fra voksne og mindske designmønstre, der fremmer skadelig eller tvangspræget brug.
• Myndighederne bør fastsætte standarder, styrke alderskontrollen og regulere potentielt skadelige funktioner ud fra et forebyggende princip.
• Familierne bør sætte rammer, der passer til den enkelte unge, tilbyde vejledning og holde dialogen åben, så problematiske oplevelser på nettet kan fortælles uden frygt for straf.
• Skolerne bør styrke digital og medial dannelse, herunder undervisning i manipulation, social sammenligning, uønsket kontakt og problematisk brug. Eksperter anbefaler også workshops i cybersikkerhed og digital dannelse for forældre samt guidede samtaler i skolerne.
• Sundhedsvæsenet og civilsamfundets organisationer bør bidrage til at opdage mistrivsel tidligt og tilbyde rådgivning, strategier til håndtering og lettilgængelig støtte, når brugen af sociale medier bliver skadelig.

Det praktiske budskab er derfor ikke blot, at unge skal være mindre online. Platformene skal være sikrere, voksne skal være bedre rustet til at hjælpe, og unge skal have viden og støtte til at genkende skadelige oplevelser.

Panelets hovedargument

Singapores MOH-panel foretrækker at regulere skadelige funktioner frem for at indføre et generelt aldersbaseret forbud, fordi denne løsning vurderes som mere målrettet, forholdsmæssig og holdbar. Modellen kombinerer sikrere platformdesign, stærkere alderskontrol og forebyggende regulering med digital undervisning, forældrevejledning, åben kommunikation i familien samt støtte fra skoler, sundhedsvæsen og lokale organisationer.

Tilgangen anerkender samtidig begrænsningerne i den nuværende viden. Brug af sociale medier kan hænge sammen med lavere trivsel, men forskningen fastslår ikke en entydig årsagssammenhæng for alle udfald. Usikkerheden taler for omhyggelige sikkerhedsforanstaltninger – ikke for en antagelse om, at enten fri adgang eller et totalt forbud alene løser problemet.