Et generelt forbud kan ifølge panelet vise sig at virke mod hensigten, hvis unge finder måder at omgå det på. Samtidig risikerer et sådant forbud at behandle al brug af sociale medier som lige skadelig, selv om platformene også kan give social kontakt, mulighed for at udforske identitet og adgang til fællesskaber.
En mere målrettet regulering vil i stedet forsøge at begrænse de mekanismer, der skaber risiko, uden at fjerne de potentielt gavnlige anvendelser.
Panelet anbefaler også en mere pålidelig alderskontrol. Hvis platforme bedre kan identificere yngre brugere, kan de anvende alderssvarende beskyttelse mere konsekvent – frem for at basere sig på et bredt forbud, som kan være vanskeligt at håndhæve.
Det betyder ikke, at panelet vurderer risikoen som ubetydelig. Tværtimod går anbefalingen ud på at handle forebyggende: Myndigheder og platforme bør begrænse potentielt skadeligt design, selv om forskningen fortsat udvikler sig, og der endnu ikke er fastslået entydige årsagssammenhænge mellem problematisk brug af sociale medier og negative mentale helbredsudfald.
En central del af panelets vurdering er forskellen på overdrevet brug og problematisk brug:
Derfor er grænser for skærmtid alene en utilstrækkelig løsning. To unge kan bruge lige lang tid online, men have vidt forskellige oplevelser afhængigt af indholdet, deres interaktioner og om platformens design gør det svært at stoppe.
Anbefalingerne fokuserer på tre overordnede typer funktioner: funktioner, der udsætter unge for sikkerhedsrisici, funktioner, der tilskynder til langvarig brug, og funktioner, der kan forværre mentale belastninger.
Direkte beskeder kan give ukendte voksne mulighed for at kontakte unge. Det kan skabe rammer for cybermobning, grooming, chikane og forsøg på at få unge til at sende seksuelt materiale. Anonyme eller pseudonyme konti kan forstærke risikoen, fordi de mindsker ansvarligheden og gør det vanskeligere for ofre at identificere eller anmelde skadelig adfærd.
Med endeløst scroll indlæses nyt indhold løbende, mens automatisk afspilning starter videoer uden et nyt aktivt valg fra brugeren. Begge designformer er udviklet til at øge engagementet og kan forlænge brugen, samtidig med at det bliver sværere at lægge telefonen fra sig.
Anbefalingssystemer kan blive ved med at vise indhold, der fastholder opmærksomheden. Problemet er ikke alene, at feedet er personligt tilpasset, men at en engagementsdrevet kuratering kan forlænge sessioner og gentagne gange udsætte unge for indhold, der forstærker usund sammenligning eller mistrivsel.
Offentlige engagementstal kan gøre opmærksomhed til en synlig konkurrence om status. For nogle unge kan gentagen overvågning af likes og følgere øge behovet for bekræftelse, gruppepres og negativ social sammenligning – med mulige konsekvenser for selvbillede og trivsel.
Den foreslåede løsning handler om at ændre det digitale miljø omkring unge, ikke om at lægge hele ansvaret på dem for at modstå design, der er skabt til at fastholde deres opmærksomhed.
Alderssvarende beskyttelse kan blandt andet indebære:
Platformene bør blive bedre til at fastslå brugernes alder, så beskyttelsen kan målrettes dem, der har brug for den. Panelets model kobler alderskontrol med forholdsmæssig beskyttelse: Aldersoplysninger skal gøre det muligt at anvende sikrere indstillinger uden automatisk at afskære alle unge fra sociale medier.
Panelet efterlyser en forsigtighedsbaseret tilgang til potentielt skadeligt platformdesign. I praksis betyder det, at myndighederne ikke nødvendigvis bør vente på endegyldige beviser for, at hver enkelt funktion har skadelige virkninger, før platformene pålægges at reducere forudsigelige risici.
Ungdomsårene er en periode, hvor man kan være særligt følsom over for gruppepres, social sammenligning, søgen efter belønning og følelsesmæssige belastninger. Sociale platforme kan forstærke disse pres gennem offentlig feedback, algoritmiske anbefalinger og konstante muligheder for interaktion.
Panelets fokus på design afspejler derfor, at unge bruger systemer, som er bygget til at fastholde opmærksomheden. Digital dannelse og selvkontrol er fortsat vigtige, men undervisning kan ikke alene opveje funktioner, der gør fortsat brug næsten automatisk, eller som åbner for uønsket kontakt.
Anbefalingerne placerer ansvaret hos flere aktører i stedet for udelukkende hos forældre eller staten:
Det praktiske budskab er derfor ikke blot, at unge skal være mindre online. Platformene skal være sikrere, voksne skal være bedre rustet til at hjælpe, og unge skal have viden og støtte til at genkende skadelige oplevelser.
Singapores MOH-panel foretrækker at regulere skadelige funktioner frem for at indføre et generelt aldersbaseret forbud, fordi denne løsning vurderes som mere målrettet, forholdsmæssig og holdbar. Modellen kombinerer sikrere platformdesign, stærkere alderskontrol og forebyggende regulering med digital undervisning, forældrevejledning, åben kommunikation i familien samt støtte fra skoler, sundhedsvæsen og lokale organisationer.
Tilgangen anerkender samtidig begrænsningerne i den nuværende viden. Brug af sociale medier kan hænge sammen med lavere trivsel, men forskningen fastslår ikke en entydig årsagssammenhæng for alle udfald. Usikkerheden taler for omhyggelige sikkerhedsforanstaltninger – ikke for en antagelse om, at enten fri adgang eller et totalt forbud alene løser problemet.