Det første er en 12-måneders karensperiode. Et selskab skal have handlet på en godkendt større børs i mindst ét helt år, før det overhovedet kan komme i betragtning til optagelse . S&P havde foreslået at forkorte perioden til seks måneder for såkaldte megaselskaber, men fastholdt den eksisterende tidsplan .

Det andet krav er mere krævende: positiv GAAP-indtjening. Selskabet skal have et positivt nettoresultat i det seneste kvartal og samlet set i de fire seneste kvartaler . GAAP er de amerikanske regnskabsprincipper, som bruges til den officielle resultatopgørelse.

SpaceX rapporterede et nettotab på 4,94 milliarder dollar i 2025, selv om omsætningen steg 33 procent til 18,67 milliarder dollar . Før selskabet kan opfylde S&P 500’s indtjeningskrav, skal det derfor levere en ubrudt række af profitable kvartaler. Det kan gøre ventetiden betydeligt længere end ét år.

Tesla er et nærliggende eksempel. Aktien blev handlet offentligt i mere end et årti, før selskabet endelig opfyldte S&P 500’s indtjeningskrav i slutningen af 2020 . Hvis SpaceX ikke vender udviklingen i regnskabet markant, kan selskabets vej ind i indekset derfor måles i år snarere end måneder.

Et opsplittet indeksmarked

S&P’s beslutning skaber en usædvanlig situation: SpaceX kan blive en del af flere store indeks kort efter børsnoteringen, men samtidig være fraværende fra det benchmark, som mange investorer forbinder med den brede amerikanske aktiemarkedsudvikling.

S&P Dow Jones Indices har godt nok ændret reglerne for sine bredere Total Market-indeks, så store nyintroducerede selskaber lettere kan optages. Men ændringen gælder ikke flagskibet S&P 500 .

Nasdaq har derimod lempet reglerne for Nasdaq-100. Det kan i bedste fald give SpaceX adgang blot 15 handelsdage efter børsnoteringen, som var ventet i slutningen af juni eller begyndelsen af juli 2026 . FTSE Russell har også indført regler, der gør det muligt at optage megastore børsnoterede selskaber hurtigt i Russell-indeksene .

Konsekvensen er, at SpaceX potentielt kan dukke op i næsten alle større amerikanske aktieindeks inden for få uger efter børsnoteringen. Det kan udløse store, automatiske køb fra passive fonde, der følger Nasdaq-100 og Russell 1000 .

De mange billioner dollar, der følger S&P 500 direkte, vil derimod ikke automatisk blive investeret i SpaceX, før selskabet opfylder GAAP-kravet om positiv indtjening.

En markedsanalytiker opsummerede konflikten ved at sige, at SpaceX endnu ikke har “fortjent sin plads ved bordet”, fordi selskabet samtidig mangler at opfylde krav til indtjening, aktier i fri handel og børsanciennitet . S&P 500’s indtjeningsfilter blev netop indført for at sikre, at indekset består af selskaber med dokumenterede resultater – ikke alene af lovende, men underskudsgivende væksthistorier .

Hvad betyder det for investorer?

For investorer i ETF’er, der følger S&P 500, er den umiddelbare konsekvens enkel: SpaceX bliver ikke en del af beholdningen. Det gælder eksempelvis SPDR S&P 500 ETF Trust, bedre kendt under tickerkoden SPY.

Investorer med en almindelig passiv eksponering mod amerikanske aktier får dermed ikke automatisk del i SpaceX, selv hvis selskabet efter børsnoteringen bliver et af verdens mest værdifulde virksomheder.

S&P-komitéens beslutning sender samtidig et klart signal: I S&P 500 er markedsværdi ikke nok. SpaceX’s adgang til indekset går gennem resultatopgørelsen – og først når både børsancienniteten og indtjeningen er på plads.

Det første er en 12-måneders karensperiode. Et selskab skal have handlet på en godkendt større børs i mindst ét helt år, før det overhovedet kan komme i betragtning til optagelse . S&P havde foreslået at forkorte perioden til seks måneder for såkaldte megaselskaber, men fastholdt den eksisterende tidsplan .

Det andet krav er mere krævende: positiv GAAP-indtjening. Selskabet skal have et positivt nettoresultat i det seneste kvartal og samlet set i de fire seneste kvartaler . GAAP er de amerikanske regnskabsprincipper, som bruges til den officielle resultatopgørelse.

SpaceX rapporterede et nettotab på 4,94 milliarder dollar i 2025, selv om omsætningen steg 33 procent til 18,67 milliarder dollar . Før selskabet kan opfylde S&P 500’s indtjeningskrav, skal det derfor levere en ubrudt række af profitable kvartaler. Det kan gøre ventetiden betydeligt længere end ét år.

Tesla er et nærliggende eksempel. Aktien blev handlet offentligt i mere end et årti, før selskabet endelig opfyldte S&P 500’s indtjeningskrav i slutningen af 2020 . Hvis SpaceX ikke vender udviklingen i regnskabet markant, kan selskabets vej ind i indekset derfor måles i år snarere end måneder.

Et opsplittet indeksmarked

S&P’s beslutning skaber en usædvanlig situation: SpaceX kan blive en del af flere store indeks kort efter børsnoteringen, men samtidig være fraværende fra det benchmark, som mange investorer forbinder med den brede amerikanske aktiemarkedsudvikling.

S&P Dow Jones Indices har godt nok ændret reglerne for sine bredere Total Market-indeks, så store nyintroducerede selskaber lettere kan optages. Men ændringen gælder ikke flagskibet S&P 500 .

Nasdaq har derimod lempet reglerne for Nasdaq-100. Det kan i bedste fald give SpaceX adgang blot 15 handelsdage efter børsnoteringen, som var ventet i slutningen af juni eller begyndelsen af juli 2026 . FTSE Russell har også indført regler, der gør det muligt at optage megastore børsnoterede selskaber hurtigt i Russell-indeksene .

Konsekvensen er, at SpaceX potentielt kan dukke op i næsten alle større amerikanske aktieindeks inden for få uger efter børsnoteringen. Det kan udløse store, automatiske køb fra passive fonde, der følger Nasdaq-100 og Russell 1000 .

De mange billioner dollar, der følger S&P 500 direkte, vil derimod ikke automatisk blive investeret i SpaceX, før selskabet opfylder GAAP-kravet om positiv indtjening.

En markedsanalytiker opsummerede konflikten ved at sige, at SpaceX endnu ikke har “fortjent sin plads ved bordet”, fordi selskabet samtidig mangler at opfylde krav til indtjening, aktier i fri handel og børsanciennitet . S&P 500’s indtjeningsfilter blev netop indført for at sikre, at indekset består af selskaber med dokumenterede resultater – ikke alene af lovende, men underskudsgivende væksthistorier .

Hvad betyder det for investorer?

For investorer i ETF’er, der følger S&P 500, er den umiddelbare konsekvens enkel: SpaceX bliver ikke en del af beholdningen. Det gælder eksempelvis SPDR S&P 500 ETF Trust, bedre kendt under tickerkoden SPY.

Investorer med en almindelig passiv eksponering mod amerikanske aktier får dermed ikke automatisk del i SpaceX, selv hvis selskabet efter børsnoteringen bliver et af verdens mest værdifulde virksomheder.

S&P-komitéens beslutning sender samtidig et klart signal: I S&P 500 er markedsværdi ikke nok. SpaceX’s adgang til indekset går gennem resultatopgørelsen – og først når både børsancienniteten og indtjeningen er på plads.