Polen forbereder sig på krig – men håber, at den aldrig kommer

Fra ”realistisk” og ”urealistisk” til ”sandsynligt” og ”usandsynligt”

Den vigtigste ændring i Warszawas retorik handler om, hvordan truslerne vurderes. Tomczyk siger, at Polen ikke længere opdeler scenarier i ”realistiske” og ”urealistiske”. I stedet vurderes de som ”sandsynlige” eller ”usandsynlige”.

Det betyder ikke, at alle scenarier forventes at blive til virkelighed. Det betyder, at et scenarie, der vurderes som usandsynligt – herunder en større russisk provokation – ikke uden videre kan afvises som umuligt eller placeres på en fast og fjern tidshorisont.

Polens planlægning bygger derfor på usikkerhed: Landet vil være klar til risici, som måske aldrig materialiserer sig, frem for at vente på tydeligere advarselstegn, efter at en krise allerede er begyndt.

Forberedelserne handler om mere end slagmarken

Tomczyk beskriver indsatsen som et projekt, der omfatter hele staten. Polen udvider og moderniserer de væbnede styrker og forbereder samtidig energianlæg og kritisk infrastruktur på mulige angreb eller forstyrrelser.

Indsatsen omfatter også befæstningsprogrammet East Shield og det tilknyttede SAN-system mod droner. Systemet skal fungere som et lagdelt forsvar med overvågning, elektronisk krigsførelse og fysiske bekæmpelsesmidler som maskingeværer, artilleri og missiler. De første funktioner ventes at kunne være klar inden for omkring seks måneder, mens en fuld udrulning forventes at tage cirka 24 måneder.

Opbygningen afspejler, hvordan truslen har ændret sig. En alvorlig konfrontation behøver ikke begynde med en traditionel invasion. Den kan starte med droner, sabotage, angreb på infrastruktur eller uklarhed om, hvem der står bag en operation.

Ved at gøre kommunikation, energiforsyning og grænseforsvar mere modstandsdygtigt vil Polen begrænse mulighederne for tvang, forvirring og pludselige overraskelser.

Hvorfor er erobrede ukrainske droner en del af bekymringen?

Polske embedsmænd har tidligere advaret om en mulig russisk falsk-flag-operation med erobrede ukrainske droner. Forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz har sagt, at Rusland kan bruge beslaglagte ukrainske systemer til at vildlede NATO-lande eller fremprovokere et svar.

Et af de scenarier, Polen har drøftet, går ud på, at en dronesværm dukker op over Polen eller et andet land på NATO's østlige flanke, med markeringer der får det til at se ud, som om dronerne tilhører Ukraine.

Udenrigsminister Radosław Sikorski har også advaret om, at Rusland kan bruge erobrede ukrainske droner i en operation, der skal få et angreb til at se ud, som om det kom fra Kyiv.

Udmeldingerne beskriver en hypotetisk taktik – ikke en bekræftet operation. Det centrale er den type risiko, Warszawa forbereder sig på: En hændelse, der kan beskadige infrastruktur, skabe tvivl om ansvaret og teste NATO's politiske reaktion, før en egentlig militær optrapning finder sted.

2027 er en planlægningshorisont – ikke en dato for et angreb

Henvisningen til 2027 skal ikke forstås som en fast dato for et russisk angreb. Den knytter sig til vurderinger af, at Rusland kan genopbygge sine militære kapaciteter efter krigen i Ukraine, afhængigt af hvordan konflikten udvikler sig.

Tomczyks pointe er, at Polen skal bruge tiden på at styrke sit forsvar i stedet for at antage, at Rusland permanent vil være ude af stand til at udfordre NATO.

Forskellen er vigtig: Ruslands nuværende begrænsninger kan mindske den umiddelbare risiko for en konventionel konfrontation, men de fjerner ikke muligheden for en fremtidig oprustning, hybride operationer eller begrænsede provokationer.

Derfor var paraden den 15. august vigtig

Polens parade på De Væbnede Styrkers Dag den 15. august blev et offentligt udtryk for den samme strategi. Mere end 2.000 personer og omkring 300 stykker militært udstyr deltog i det, der blev beskrevet som landets største militærparade nogensinde.

Paraden var ikke kun ceremoniel. Den viste tempoet i Polens militære modernisering og sendte et afskrækkende signal til både allierede og mulige modstandere, mens Rusland fører krig mod Ukraine.

Premierminister Donald Tusk har sagt, at den polske hær snart bliver Europas største. Udmeldingen placerer militær størrelse og modernisering centralt i Polens nationale og regionale sikkerhedspolitik.

Målet er ikke kun at kunne forsvare polsk territorium under gunstige forhold. Det er også at skabe styrker, der kan fungere under ekstremt vanskelige omstændigheder og styrke NATO's østlige flanke.

Strategien i sin helhed: Beredskab for at undgå krig

Samlet tegner udmeldingerne fra Warszawa et billede af en politik, der bygger på beredskab frem for sikker viden. Polen siger ikke, at et russisk angreb er uundgåeligt, eller at en større provokation med sikkerhed vil finde sted inden for få måneder.

Budskabet er, at antallet af plausible risici er vokset – og at det kan være farligt at afvise nogle af dem som umulige.

Svaret kombinerer militær oprustning med beskyttelse af energiforsyning og kritisk infrastruktur, forsvar mod droner samt forberedelser på vildledende og uklare angreb. Den grundlæggende beregning er enkel: En stat, der er vanskeligere at skræmme, lamme eller overraske, har bedre mulighed for at afskrække aggression, før den eskalerer.