OpenAI udvælger 14 projekter til nyt AI-støtteprogram

OpenAI har udvalgt 14 uafhængige projekter til et nyt støtteprogram om AI’s økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Udvælgelsen kommer efter mere end 400 svar fra personer og organisationer.

Programmet omfatter i alt 1 million dollar i direkte finansiering og op til 1 million dollar i API-kreditter. Projekterne gennemføres i USA, EU, Brasilien, Singapore og Sydkorea.

Arbejdet løber over seks måneder og skal omsætte brede politiske idéer til konkret forskning, prototyper og forslag. OpenAI forventer, at resultaterne bliver offentliggjort i 2027.

To hovedspørgsmål

Støtten er samlet om to forbundne spørgsmål: Hvordan kan AI udvide den økonomiske mulighed for flere mennesker, og hvordan kan samfund blive mere modstandsdygtige, efterhånden som AI-systemerne bliver mere avancerede?

Programmet bygger videre på OpenAI’s oplæg fra april 2026, Industrial Policy for the Intelligence Age. Her præsenterede virksomheden tidlige, såkaldte menneskefokuserede idéer om at udvide muligheder, dele velstand og opbygge robuste institutioner.

OpenAI fremstiller støtteprogrammet som en måde, hvor uafhængige organisationer kan afprøve, videreudvikle og udfordre disse idéer gennem forskning, offentlig debat og demokratiske institutioner. Pointen er ifølge virksomheden, at politiske valg ikke alene bør overlades til teknologiselskaber.

Hvad projekterne skal undersøge

International informationsdeling om biosecurity

Nuclear Threat Initiative skal undersøge, om det juridisk er muligt at dele oplysninger sikkert på tværs af landegrænser om AI-systemers kapacitet, risici og mulige afværgeforanstaltninger.

Organisationen vil derefter udvikle en grundlæggende international struktur for informationsdeling med fokus på risici i krydsfeltet mellem AI og biosecurity – altså beskyttelse mod biologiske trusler.

Koordinering ved selvforbedrende AI

Institute for Security and Technology skal udvikle en ramme for at måle og koordinere reaktioner på ukontrolleret, rekursivt selvforbedrende AI.

Arbejdet skal blandt andet omfatte definitioner og indikatorer for selvmodifikation, fælles kategorier for hændelser på tværs af AI-laboratorier samt kriterier og procedurer for eskalering og samarbejde mellem virksomheder og myndigheder.

Forberedelse på forandringer på arbejdsmarkedet

En tværpolitisk kommission med deltagelse af American Enterprise Institute og Urban Institute skal opstille scenarier for lav, mellemstor og høj forstyrrelse af job og kompetencer som følge af AI.

Projektet skal koble målbare tegn på forandringer på arbejdsmarkedet til konkrete politiske handlingsplaner, som regeringer kan tage i brug, efterhånden som udviklingen ændrer sig.

Flytbare sociale rettigheder og indkomstsikring

Progressive Policy Institute vil udvikle personbaserede og flytbare ordninger for blandt andet pension, sundhed, orlov, uddannelse, efteruddannelse og handicapstøtte.

Instituttet vil også lave en prototype på en form for ”livsgrundlagsforsikring”, der kan udløses, hvis en hel branche eller et helt erhverv gennemgår markante forandringer. Samtidig skal projektet identificere de lovgivningsmæssige og tekniske skridt, der kræves for at gennemføre idéerne.

AI’s betydning for statens indtægter

Tax Foundation skal modellere, hvordan øget brug af AI kan ændre sammensætningen af de offentlige indtægter – eksempelvis fordelingen mellem lønindkomst, virksomhedsoverskud og kapitalgevinster.

En kommende rapport skal vurdere forskellige skattepolitiske muligheder ud fra kriterier som neutralitet, enkelhed, gennemsigtighed, stabilitet, effektivitet, innovation, konkurrenceevne og finanspolitisk robusthed.

Hvem får del i produktivitetsgevinsterne i Europa?

Centre for European Policy Studies skal undersøge, hvordan produktivitetsgevinster fra AI fordeler sig mellem arbejdstagere, virksomheder, sektorer, regioner og lande.

EU skal sammenlignes med USA, og projektet skal formulere politiske principper for en fornyet europæisk model for sociale investeringer samt sikkerhedsnet, der kan tilpasses hurtige forandringer. De planlagte resultater omfatter en analyse, visualiseringer og en workshop med relevante aktører.

Privatlivsbeskyttede simuleringer af offentlig politik

Nanyang Technological University skal udvikle og evaluere privatlivsbeskyttede AI-agenter baseret på store sprogmodeller. Agenterne skal bruge oplysninger om individuelle finansielle transaktioner til at udlede adfærdsprofiler.

Formålet er at simulere, hvordan husholdninger kan reagere på offentlige overførsler og industripolitiske tiltag, før politikkerne bliver indført i praksis.

Projektet skal blandt andet levere en kontrollerbar prototype, en privatlivsbeskyttet profilspecifikation, forudsigelsesrapporter og retningslinjer for sikker anvendelse.

AI-infrastruktur til Brasiliens offentlige sundhedsvæsen

Hospital das Clínicas da Faculdade de Medicina da Universidade de São Paulo skal gennemføre en kontrolleret evaluering før egentlig implementering af en prototype på AI-infrastruktur til kliniske oplysninger i Brasiliens offentlige sundhedssystem, Sistema Único de Saúde – kendt som SUS.

Ved hjælp af syntetiske eller tilstrækkeligt anonymiserede data skal projektet undersøge, om systemet kan mindske den tid, der bruges på at gennemgå spredte patientjournaler, forbedre arbejdsgange og evidensbaseret risikovurdering samt hjælpe patienter med navigation i systemet, fornyelse af recepter og eskalering af symptomer.

Projektet er udformet, så lægernes faglige vurderinger og menneskeligt tilsyn fortsat spiller en central rolle.

Hvorfor programmet er vigtigt

Programmet handler ikke først og fremmest om lanceringen af ét nyt produkt. Det bemærkelsesværdige er bredden af de politiske og institutionelle spørgsmål, som OpenAI nu finansierer forskning i.

Projekterne ser både på AI’s mulige gevinster – for eksempel bedre offentlige tjenester og mere præcis modellering af politiske tiltag – og på risici som forstyrrelser på arbejdsmarkedet, pres på de offentlige finanser, biosecurity, privatliv og sikkerheden ved meget avancerede AI-systemer.

OpenAI beskriver støtten som et første skridt mod at opbygge et stærkere vidensgrundlag og skabe debat om de politiske rammer for det, virksomheden kalder ”intelligensalderen”. De seks måneder lange projekter vil dog i første omgang primært levere forslag og prototyper. De forventede resultater i 2027 bliver derfor afgørende for at se, hvilke idéer der også har vist praktisk værdi.