Nieman Lab dokumenterede mere end 15 New Yorker-tegnere, hvis signaturer optrådte på AI-genererede tegninger uden deres tilladelse eller betaling. Problemet handler ikke kun om, at billederne efterligner bladets tegnestil: En rigtig signatur kan få en tegning til at fremstå som kunstnerens eget værk.
20
27
Derfor skabte “BLOPER”-tegningen forvirring
En meget delt, AI-genereret tegning bar signaturen “BLOPER” – Brendan Lopers kunstnernavn. Loper havde hverken tegnet eller signeret billedet, men folk skrev til ham for at spørge, om det var hans.
18
36
Det viser, hvorfor signaturen betyder noget. Loper har beskrevet den som et “ægthedscertifikat”: et mærke, han bruger til at vise, at et værk er hans.
17 Når signaturen sættes på et billede, han ikke har lavet, kan det vildlede dem, der ser det, og gøre det uklart, hvem der står bag.
Licensaftalen gav ikke fri adgang til tegningerne
OpenAI havde en licensaftale om indhold med Condé Nast, der ejer The New Yorker. Men ifølge rapporteringen gav aftalen ikke tilladelse til at træne på bladets tegninger. En aftale om noget af en udgivers indhold er altså ikke automatisk en generel tilladelse til at bruge alle værker – eller til at sætte enkelte kunstneres signaturer på nye billeder.
29
30
Nye begrænsninger stoppede ikke alle eksempler
Efter at Nieman Lab stillede spørgsmål, blev det rapporteret, at OpenAI indførte begrænsninger for nogle prompts. Nogle forsøg udløste en advarsel, men der blev også rapporteret om signerede billeder, der fortsat blev genereret.
22
26
27
De dokumenterede billeder viser, at systemet kunne lave tegninger med virkelige kunstneres signaturer. De fastslår ikke præcist, hvordan modellen fik kendskab til hver enkelt signatur, og eksemplerne afgør heller ikke i sig selv, om træningen eller bestemte billeder krænker ophavsretten. Det er separate spørgsmål fra det umiddelbare problem med falsk kreditering: Et AI-genereret billede bør ikke forveksles med et værk, en kunstner faktisk har lavet.