Nickolay Mladenov beskrev Hamas’ accept den 30. juli af en køreplan for en våbenhvile i Gaza som et muligt historisk gennembrud – men ikke som en fuldført kapitulation. Under den 15-punkts ramme accepterede Hamas og andre palæstinensiske væbnede fraktioner i princippet at opgive deres våben og overdrage den civile og sikkerhedsmæssige kontrol til en overgangsadministration. 1613
Forskellen er afgørende: Aftalen har skabt en ramme for gennemførelsen, men våbnene er ikke afleveret, og den planlagte proces er ikke begyndt. 9
Hvad indebærer køreplanen?
Planen tager udgangspunkt i én samlet myndighed i Gaza og et ophør med Hamas’ militære, politimæssige og administrative kontrol. Det centrale princip er beskrevet som “én myndighed, én lov og ét våben”. Som overgangsregering peger planen på National Committee for the Administration of Gaza, en komité for administrationen af Gaza, som den eneste styrende myndighed. 212
Afvæbningen skal ske i etaper – ikke fra den ene dag til den anden. Køreplanen kobler samtidig fremdriften i nedlægningen af våben til tilsvarende israelske skridt, herunder en tilbagetrækning fra Gaza. En gennemførelseskomité bestående af mæglerlandene skal kontrollere hvert trin, før næste fase kan begynde. 2111415
Det er baggrunden for, at Mladenov understregede, at Gaza “ikke kan afvæbnes på to uger”. Hans pointe var, at der er tale om en gradvis proces med kontrol og gensidige handlinger – ikke en ensidig og øjeblikkelig overgivelse. 10
Hvorfor er gennemførelsen gået i stå?
Den største fastlåsning handler om rækkefølge og manglende tillid. Køreplanen lægger op til en trinvis afvæbning, der foregår parallelt med en israelsk tilbagetrækning. Israels officielle position er derimod, at Hamas først skal være fuldstændigt afvæbnet, og at gruppens militære infrastruktur skal være nedlagt. 5
Israels viceambassadør ved FN, Noa Furman, sagde, at “afvæbning skal komme først”. Hun anklagede Hamas for at genopbygge sin militære kapacitet og overtræde våbenhvilen og argumenterede for, at gruppen bør vurderes på sine handlinger. 5
Mladenov advarede omvendt om, at fortsatte israelske angreb underminerer våbenhvilerammen. Han kritiserede også begrænsninger, der påvirker leverancer af nødhjælp og materialer til beskyttelse af civile. Den tilgængelige dokumentation underbygger de overordnede bekymringer, men bekræfter ikke uafhængigt alle de konkrete møder, tidsfrister eller politiske forklaringer, der er nævnt i det oprindelige spørgsmål. 6920
Hamas’ accept er derfor fortsat et politisk tilsagn – ikke en praktisk overdragelse af våben. Den 14-dages periode, som skulle bruges til at fastlægge en tidsplan for en trinvis afvæbning og israelsk tilbagetrækning, er endnu ikke begyndt. 9
Mladenovs advarsel om et sammenbrud
Mladenov sagde, at fortsat vold kan bringe Gaza til et “point of no return” og i sidste ende efterlade så lidt tilbage, at der ikke er noget at genopbygge, hvis våbenhvileplanen bryder sammen. 617
Han advarede også Sikkerhedsrådet om, at Gaza “ikke har plads til endnu en katastrofe”. Dermed fremstillede han den fastlåste gennemførelse som både en politisk og humanitær krise: Uden en fungerende våbenhvile kan planerne om genopbygning og civil administration ikke komme videre. 810
Den foreslåede internationale styrke
Køreplanen indeholder en International Stabilization Force, som skal hjælpe med at overvåge nedlægningen af våben. Styrken skal efter planen indsættes, hvis forholdene på jorden bliver tilstrækkeligt rolige – ikke som en øjeblikkelig erstatning for en aftale mellem Israel og Hamas. 58
USA’s FN-ambassadør Mike Waltz sagde til Sikkerhedsrådet, at personel fra partnerlande var planlagt til at ankomme for at bidrage til sikkerheden. Han erkendte samtidig, at indsættelsen gik langsommere, end Washington ønskede. Ifølge rapporteringen om hans udtalelser har Uganda, Marokko og Kasakhstan tilbudt tusindvis af soldater. 23
Den foreslåede styrke løser dog ikke den grundlæggende uenighed. Israel fastholder, at afvæbning skal gå forud for tilbagetrækning, mens køreplanen bygger på gensidige og kontrollerede skridt fra begge sider. Indtil parterne bliver enige om rækkefølgen, afhænger styrkens rolle og indsættelse af forhold, der endnu ikke er skabt. 514
Konklusionen
Mladenovs budskab var forsigtigt optimistisk, men klart: Hamas’ accept 30. juli skabte en hidtil uset mulighed for afvæbning og civil administration, men ingen af delene er gennemført endnu. 16
Gennemførelsen er gået i stå, fordi parterne er uenige om, hvad der skal ske først, fordi ingen af dem fuldt ud har opfyldt deres tilsagn, og fordi fortsat vold forringer de forhold, der er nødvendige for kontrol og tilbagetrækning. Køreplanen er stadig en mulig vej frem – men Mladenovs advarsler viser, at den kun kan overleve, hvis det politiske tilsagn hurtigt omsættes til en overvåget proces, før våbenhvilen bryder sammen.