NYT's Sulzberger går til angreb på tech-giganter: 'Frastjæling af intellektuel ejendom'

Ved åbningen af den 77. udgave af WAN-IFRA World News Media Congress i Marseille leverede New York Times' bestyrelsesformand og udgiver, A.G. Sulzberger, en opsigtsvækkende og direkte anklage mod verdens største tech-selskaber. Foran mere end 1.300 redaktører og udgivere beskrev han en ny æra, hvor den kunstige intelligens er bygget på 'frastjæling af intellektuel ejendom i et hidtil uset omfang'. Talen, 'AI, Journalistik og det usikre offentlige rum', var ikke blot en kritik, men en global opfordring til handling, flettet sammen med moralsk forargelse, en sjælden økonomisk afsløring og en konkret plan for en branche i eksistentiel krise .

Kerneanklagen: En 'parasitisk' model

Sulzberger, som vi herhjemme bedst kan sammenligne med en chefredaktør og administrerende direktør i en stor, traditionsrig familieejet virksomhed, rettede en skarp skyts direkte mod OpenAI, Anthropic, Google, Meta, Microsoft og Elon Musks X . Han beskyldte dem for at agere ’parasitisk’, idet de har bygget billionforretninger ved at ’udpine’ nyhedsindhold uden tilladelse eller betaling. Ligesom den gamle, berygtede fildelingstjeneste Napster behandler de journalistik som en gratis ressource, advarede han. Det var en særlig grov krænkelse, anførte han, at cirka 30 % af AI-bots' aktiviteter overtræder udtrykkelige tekniske restriktioner, og at de ligefrem skraber indhold, der ligger bag betalingsmure .

20 millioner dollar-retssagen: At betale for data

I en usædvanlig åbenhjertig afsløring, der sendte dønninger gennem kongressalen, fortalte Sulzberger, at New York Times allerede har brugt 20 millioner dollars – svarende til knap 140 millioner danske kroner – på sin retssag om krænkelse af ophavsretten mod OpenAI og Microsoft . Beløbet blev brugt til at udstille, hvad han kaldte et afgørende hykleri: AI-selskaberne betaler gladeligt for de tre essentielle ingredienser i deres modeller – talent, computerkraft og energi – men nægter at kompensere for den fjerde: data, altså original journalistik.

"Kunstig intelligens er bygget på journalistik," fastslog han. "Profitten bør flyde tilbage til redaktionerne."

En eksistentiel trussel mod sandheden

Sulzbergers tale gik dybere end penge og rettigheder. Han advarede om den skadelige effekt, AI-genereret indhold har på den offentlige samtale. Syntetiske medier gør det 'sværere og sværere at vide, hvor ting stammer fra, og om de er sande', og den farligste konsekvens er, argumenterede han, ikke blot at folk tror på usandheder – 'det er, at de ikke længere tror på det, der er sandt.' .

Han tegnede et dystert billede af en fremtid, hvor det dyre og vanskelige arbejde med original journalistik – at sende korrespondenter i krig, at grave korruption frem, at holde magten til ansvar – bliver økonomisk uholdbart. "Jeg frygter, at vi styrer mod en fremtid med færre og færre journalister," sagde han og tilføjede en skarp advarsel mod at gentage fortidens fatale fejltagelser. Da mediebranchen for et årti siden omfavnede sociale medieplatforme uden kritisk sans, mistede man kontrollen over distribution og økonomi. "Vi har ikke råd til at være så naive denne gang," advarede han .

En global opfordring til handling

Sulzberger opstillede en klar, firepunkts strategi, som han mener er nødvendig for at journalistikken kan overleve i AI-tidsalderen :

1. Forsvar intellektuelle ejendomsrettigheder: Han insisterede på, at love om ophavsret og IP står fast og håndhæves. "Rettighederne til intellektuel ejendom må og skal holde, hvis vores profession skal have en vej frem," sagde han .
2. Forhandl jer til en fair betaling: I stedet for at acceptere status quo, skal udgivere stå sammen og kræve licensaftaler til en fair markedspris, der anerkender indholdets uundværlige værdi for AI-modellerne .
3. Pres på for stærkere lovgivning: Han opfordrede branchens ledere til at lobbye lovgivere globalt for at modernisere juridiske rammer og sikre, at love gælder for AI på samme måde som for andre distributionsformer .
4. Stå sammen som branche: Sulzberger understregede, at selv store spillere som New York Times ikke kan stå alene. "Nyhedsindustriens eneste vej til at imødegå den indflydelse er ved at samarbejde," fastslog han .

AI på den rigtige måde

Sulzberger var dog omhyggelig med at præcisere, at hans tale ikke var en komplet afvisning af kunstig intelligens. Teknologien skal bruges, men 'på den rigtige måde' – ansvarligt, etisk og under vedvarende menneskelig kontrol – som et redskab til at styrke journalistikken, ikke erstatte den . Han rådede også udgiverne til at "være destinationen først", og understregede vigtigheden af at opbygge direkte, loyale relationer til læserne frem for at overlade distributionen til omklamrende og omskiftelige platformalgoritmer .

Sulzberger imødegik direkte den kritik, han forudså fra Silicon Valley: "Nogle tech-ledere vil fremstille mine kommentarer som anti-AI, som et forsvar for den gamle status quo, som endnu en forstenet institution, der slår ud mod innovatørerne, der driver fremskridtets march fremad." For ham er forsvaret af ophavsretten dog et forsvar for et civilisatorisk redskab til at finde sandheden – et værktøj, der ikke kan ofres på innovationens alter .