JPMorgan advarer om fødevareinflation i 2027: Hormuz, gødning og El Niño kan forstærke hinanden

Bankens bredere pointe er, at gentagne chok siden covid-19-pandemien har svækket forsyningskædernes modstandskraft. En ny forstyrrelse vil derfor ikke ramme et helt normalt system, men et system hvor producenter, lagre og transportnetværk allerede har været udsat for gentagne belastninger.

Sådan kan Hormuz-forstyrrelser ramme fødevarepriserne

Kvælstofgødning er tæt knyttet til naturgas, og gødningsmarkedet reagerer derfor både på fysiske leveranceproblemer og på energipriserne. Mellemøsten er en stor eksportør af global urinstof- og ammoniakgødning. JPMorgans relaterede analyse anslår regionens andele til cirka 42 procent af den globale urinstofeksport og 27 procent af ammoniakeksporten.

Hvis skibsruter eller produktionsanlæg bliver ramt, kan kædereaktionen se sådan ud:

1. Konflikt forstyrrer transport og produktion. Gødnings- og energilaster bliver vanskeligere eller dyrere at flytte.
2. Prisen på naturgas, olie og diesel stiger. Det påvirker fremstilling af gødning, landbrugsmaskiner, kunstvanding, transport og distribution af fødevarer.
3. Landmænd får dyrere eller forsinkede input. Nogle kan reducere gødningsmængden eller udskyde indkøb, især hvis deres økonomiske marginer allerede er pressede.
4. Høstudbytterne kommer under pres. Hvis gødning mangler under en kritisk del af vækstsæsonen, kan en senere genåbning af en skibsrute ikke nødvendigvis genoprette den pågældende sæsons produktion.
5. Fødevarepriserne reagerer med forsinkelse. Inflationen kan vise sig længe efter det første energi- eller transportchok.

Markedsdata omtalt af Verdensbanken viser, hvor hurtigt gødningspriser kan reagere: Prisen på kvælstofgødningen urinstof steg i april til over 850 dollar pr. ton – en stigning på 80 procent siden februar og det højeste niveau siden april 2022 – efter forsyningsforstyrrelser knyttet til Hormuzstrædet. En rapport fra FN beskrev også kraftige fald i den regionale eksport i den omtalte periode, herunder et fald på 95 procent i eksporten af flydende naturgas, 83 procent for urinstof og 75 procent for ammoniak.

Tallene beskriver rapporterede forstyrrelser og prisbevægelser. De beviser ikke i sig selv, at de globale høstudbytter vil falde med et bestemt tal. Den centrale risiko er, at et midlertidigt logistisk problem udvikler sig til et produktionsproblem, hvis det falder sammen med landmændenes såbeslutninger og begrænsede muligheder for at finde alternativer.

Hvorfor reparationstiden er vigtig

Gødningsforsyningen vender ikke nødvendigvis tilbage til normalen, så snart en konflikt eller blokade ophører. JPMorgan vurderer, at det kan tage ét til fire år at få beskadiget gødningsproduktion tilbage på fuld kapacitet. Nogle naturgasanlæg kan tage tre til fem år, hvis skader på gasbrønde regnes med.

Det betyder ikke, at en mangel nødvendigvis varer så længe. Det betyder, at en kortvarig afbrydelse kan få længerevarende konsekvenser, hvis beskadigede fabrikker, manglende råvarer og forstyrrede handelsruter forhindrer producenterne i hurtigt at genopbygge forsyningen. Landbrugskalenderen gør problemet mere akut: En udeblevet levering i en så- eller gødningsperiode kan være langt mere skadelig end den samme forsinkelse på et mindre kritisk tidspunkt.

Hvad El Niño føjer til scenariet

El Niño udgør vejrsiden af JPMorgans scenarie med flere samtidige chok. Et kraftigt fænomen kan forstyrre vejrmønstre i vigtige landbrugsområder og reducere udbyttet eller øge udsvingene i afgrøder, som allerede er blevet dyrere at dyrke og transportere på grund af højere priser på gødning, brændstof og transport. JPMorgan og medier, der omtaler bankens analyse, advarer om, at kombinationen kan holde fødevareinflationen høj gennem første halvår af 2027.

Det tilgængelige materiale indeholder ikke selv NOAA's konkrete rådgivning, sandsynligheden for et såkaldt "super-El Niño" eller sandsynligheden for, at et sådant fænomen fortsætter ind i 2027. Disse præcise sandsynligheder kan derfor ikke bekræftes på baggrund af materialet.

Det, der er belæg for, er samspillet: Et vejrchok kan reducere udbuddet, samtidig med at et energi- og gødningschok gør det dyrere at producere og flytte fødevarer. Kombinationen er mere inflationsskabende end hver risiko for sig. En af de leverede rapporter tilskriver det samlede energi- og El Niño-scenarie en ekstra effekt på omkring 1,5 procentpoint på fødevareforbrugerprisindekset. Det bør dog læses som JPMorgans scenarie – ikke som et selvstændigt bekræftet resultat.

Hvilke lande kan mærke presset først?

JPMorgans advarsel peger især på vækstøkonomier, fordi fødevarer typisk udgør en større del af husholdningernes forbrug dér, mens landbrugsproduktionen ofte er følsom over for vejr og importerede produktionsmidler. Indien, Brasilien og Indonesien nævnes i den tilgængelige rapportering som sårbare markeder.

Det skal ikke forstås som en forudsigelse om, at hvert af landene vil opleve en fødevarekrise. De vigtigste risikokanaler er:

• højere priser på importeret gødning og brændstof;
• vejrrelaterede tab i vigtige afgrøder;
• pres på husholdningsbudgetterne, når fødevarepriserne stiger; og
• mulige eksportrestriktioner, hvis regeringer prioriterer den hjemlige forsyning.

Uddragene understøtter en generel vurdering af sårbarheden, men indeholder ikke en komplet og uafhængigt verificeret prognose for hvert enkelt land.

Er en fødevarekrise inden for seks til 12 måneder sikker?

Nej. JPMorgans formulering beskriver en risiko, der kan tiltage i løbet af det kommende år og blive særligt synlig i 2027. Den fastslår ikke, at en global mangel allerede er uundgåelig.

Flere forhold kan dæmpe det første chok, blandt andet eksisterende kornlagre og nationale eller regionale fødevarelagre. Lagre kan dog kun holde priserne i ro, så længe de er tilstrækkelige, og handelen fortsætter. Langvarig mangel på gødning, høje brændstofpriser, eksportkontrol, svage høstudbytter eller en langvarig konflikt kan gradvist udhule disse buffere.

Derfor lægger rapporten vægt på effekten af flere samtidige chok frem for én enkelt udløsende faktor. En genåbnet skibsrute kan afhjælpe én flaskehals, men den reparerer ikke nødvendigvis beskadiget produktion, erstatter mistet gødning eller ændrer resultatet af en dårlig høst fra den ene dag til den anden.

Hvad viser materialet – og hvad viser det ikke?

Det stærkeste belæg understøtter fire konklusioner:

• JPMorgan ser en betinget vej fra 2,8 procent fødevareinflation i første halvår af 2026 til cirka 5 procent i første halvår af 2027.
• Forstyrrelser med forbindelse til Hormuz har påvirket forsyningskæderne for gødning og energi, og priserne på kvælstofgødning er steget markant.
• Gødnings- og naturgasinfrastruktur kan tage væsentligt længere tid at genoprette end selve skibsruterne.
• Et alvorligt El Niño vil kunne føje et vejrchok til et allerede presset landbrugssystem, men den præcise sandsynlighed og inflationseffekt er usikker i det leverede materiale.

Materialet bekræfter ikke rapporter om en bestemt kursstigning i kinesiske landbrugsaktier som Qiule Seed, Shennong Seed eller Jinjian Rice. Det bekræfter heller ikke uafhængigt alle detaljer om regionale gødningsandele, afgrødernes gødningskalendere eller NOAA's sandsynligheder.

Den praktiske konklusion er derfor smallere – og mere nyttig – end overskriften "global fødevarekrise". JPMorgan advarer om, at krig, energi, gødning, skibsfart og vejr kan forstærke hinanden, så fødevareinflationen stiger, og høstudbytterne svækkes frem mod 2027. Resultatet afhænger af, hvor længe forstyrrelserne varer, om alternative leverancer når frem i tide, og om lagrene kan absorbere chokket før de næste så- og høstsæsoner.