Irans præsident erkender dyb isolation omkring landets øverste leder

Pezeshkian beskrev samtidig den nye leders fortsatte tilstedeværelse som »en meget stor kilde til styrke« for Iran, men forklarede ikke, hvad der konkret gør kontakten vanskelig .

En øverste leder, der ikke har vist sig offentligt

Mojtaba Khamenei, 56, har ikke optrådt offentligt, siden han blev udpeget som øverste leder efter sin far, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i et amerikansk-israelsk luftangreb . Mojtaba Khamenei blev ifølge flere rapporter selv såret i det samme angreb, som indledte den bredere krig i Mellemøsten .

Flere medier har rapporteret, at han siden kun har kommunikeret gennem skriftlige erklæringer og håndskrevne beskeder. Det iranske regime har heller ikke offentliggjort lydoptagelser af ham . En undersøgelse fra Iran International hævder desuden, at det eneste kendte personlige møde mellem Pezeshkian og Khamenei fandt sted på bagsædet af en bil .

Det er dog vigtigt at skelne mellem præsidentens egne udtalelser og oplysninger fra andre kilder. Pezeshkian gav ikke i interviewet detaljer om Khameneis eventuelle ansigtsskader eller andre konkrete kvæstelser. Oplysninger om alvorlige forbrændinger, skriftlig kommunikation og bilmødet stammer fra separate undersøgende rapporter, blandt andet fra Iran International og Jerusalem Post .

12 ud af 13 stemte for aftalen med USA

Interviewet kastede også lys over, hvordan Irans udenrigspolitiske beslutninger bliver truffet. Pezeshkian sagde, at 12 ud af 13 medlemmer af Irans Nationale Sikkerhedsråd stemte for et aftalememorandum med USA i juni .

Khamenei havde først sagt, at han ikke støttede aftalen, men godkendte den efter rådets overvældende flertal havde bakket op om den . Oplysningen stemmer overens med tidligere rapporter fra Axios og Al Jazeera om, at Khamenei gav grønt lys til samtalerne med USA, selv om han personligt var imod aftalememorandummet .

I en skriftlig erklæring fra juni skrev Khamenei, at han »i princippet havde en anden opfattelse«, men accepterede aftalen, fordi præsidenten og medlemmerne af sikkerhedsrådet havde forpligtet sig til at beskytte det iranske folks og modstandsbevægelsens rettigheder .

Afstemningen på 12 mod 1 peger dermed på en usædvanlig tydelig institutionel modstand mod den øverste leders oprindelige holdning .

»En af de vanskeligste perioder« siden revolutionen

Pezeshkian beskrev samtidig Irans situation som »en af de vanskeligste perioder siden den islamiske revolution i 1979« . Ifølge det statstilknyttede Tasnim News Agency henviste han til skærpede sanktioner, sikkerhedsproblemer, økonomisk pres, tørke og en påtvunget militær konflikt . Andre medier har rapporteret, at han også nævnte en flådeblokade og de fortsatte militære kampe i regionen .

I april kaldte Pezeshkian en fortsættelse af USA's flådeblokade »uacceptabel«. På det sociale medie X skrev han, at blokaden reelt var en forlængelse af de militære operationer mod Iran . Ifølge rapporter har blokaden begrænset landets muligheder for at eksportere olie og importere nødvendige varer. Den iranske centralbankchef advarede samtidig om, at Iran inden for få uger kunne komme til at mangle mad og medicin .

På trods af den dystre vurdering fremhævede Pezeshkian, at national enhed havde forhindret forsøg på at destabilisere landet . Interviewet efterlader dog et billede af en iransk ledelse, hvor den øverste leders offentlige fravær, uklare helbredstilstand og vanskelige kommunikation spiller sammen med tydelige interne uenigheder om udenrigspolitikken.

Hvad interviewet ikke besvarede

Pezeshkian forklarede ikke, om den vanskelige kommunikation skyldes Khameneis fysiske tilstand, sikkerhedshensyn, politisk isolation eller andre forhold. Han bekræftede heller ikke de mest detaljerede beskrivelser af Khameneis skader.

Det mest sikre, der kom frem i interviewet, er derfor præsidentens egen formulering: Kontakten med den øverste leder er »meget svær«, selv om Pezeshkian samtidig insisterer på, at Khameneis blotte tilstedeværelse fortsat er en central kilde til styrke for regimet .