Irans advarsel afslører en voksende økonomisk krig om Golfens handel

Irans advarsel om, at lande, der slutter sig til USA's »økonomiske krig«, vil blive betragtet som fjender, viser, at konflikten ikke længere kun handler om direkte amerikansk-iransk militær konfrontation. Kampen handler i stigende grad om, hvem der kontrollerer Irans tilbageværende handelskanaler, hvilke lande der vil håndhæve Washingtons isolationskampagne, og hvor langt Teheran er villig til at gå for at gøre den støtte kostbar.

Washington gør handel med Iran til en risiko

Præsident Donald Trump har truet lande, der handler med Iran, med »tremendous economic consequences« – enorme økonomiske konsekvenser. Finansminister Scott Bessent har samtidig lovet sanktioner, som han kalder de hårdeste i historien. Målet er at øge presset på Teheran og samtidig mindske behovet for nye omfattende militære operationer. 12

Strategien handler derfor ikke kun om at ramme Iran direkte. USA forsøger også at lægge pres på banker, virksomheder, rederier og regeringer, som kan holde den iranske handel i gang. Administrationen har talt om sekundære sanktioner mod finansielle institutioner og andre aktører, der handler med personer, virksomheder eller skibe med tilknytning til Iran. 6

For Teheran betyder det, at det kan blive sværere for nabolandene at fastholde en neutral position. Advarslen var et forsøg på at hæve prisen for samarbejde med Washington, før nye restriktioner lukker endnu flere af Irans kommercielle forbindelser.

UAE viser, hvordan militær eskalation kan føre til økonomisk isolation

De Forenede Arabiske Emirater har indstillet handel, kommerciel udveksling og finansielle transaktioner med Iran indtil videre. Abu Dhabi henviste til en fornyet regional eskalation og en missiltrussel fra Teheran. 3

Beslutningen illustrerer den selvforstærkende dynamik i konflikten. Iransk militært pres kan få nabolande til at føle sig tvunget til at lægge afstand til Teheran. Den økonomiske afstand bidrager derefter til den isolation, Washington forsøger at skabe – hvilket samtidig giver Iran et incitament til at true netop de lande, hvis handel landet har brug for.

Advarslen afspejler derfor både styrke og sårbarhed. Iran har fortsat muligheder for at true regionale interesser og skibsfarten, men hvis de bliver brugt, risikerer de at fremskynde tabet af handels- og finansiel adgang.

Irans økonomiske pres former strategien

I offentlige udtalelser har iranske ledere erkendt, at krigen og blokaden skaber et alvorligt pres internt. Præsident Masoud Pezeshkian har sagt, at regeringen står over for økonomiske begrænsninger, mens parlamentsformand Mohammad Bagher Ghalibaf advarede om, at militær styrke betyder meget lidt, hvis befolkningen sulter, og økonomien mangler aktivitet, vækst og hjemlig produktion. 2125

En analyse fra Institute for the Study of War beskrev desuden en voksende kløft mellem embedsmænd, der forsøger at styre økonomien, og kræfter, der afviser indrømmelser. De økonomiansvarlige embedsmænd skal have advaret om, at et stigende pres kan true regimets stabilitet, og de har argumenteret for at afslutte krigen for at begrænse omkostningerne. 23

Det er med til at forklare Teherans dobbelte budskab. Iran signalerer, at lande, som støtter USA's kampagne, vil blive mødt med gengældelse, men holder samtidig døren åben for forhandlinger. Truslerne er ikke nødvendigvis et tegn på, at Iran kan absorbere et ubegrænset pres. De kan også være et forsøg på at forbedre landets forhandlingsposition, før de økonomiske muligheder bliver endnu færre.

Kina begrænser USA's pres – men ophæver det ikke

Kina er Irans vigtigste potentielle afsætningskanal for olie. Reuters har med henvisning til data fra Kpler rapporteret, at Kina køber mere end 80 procent af Irans eksporterede olie, mens Beijing har fastholdt, at sanktioner og pres ikke løser konflikten. 17

Kinas modstand betyder dog ikke, at den iranske olieeksport kan fortsætte på samme niveau som før. Handelskilder har oplyst, at iranske tilbud på råolie til kinesiske købere er faldet, mens priserne er steget, efter at USA's blokade har begrænset Teherans forsendelser. 19

Forskellen er vigtig. Kina kan afvise formelt at tilslutte sig USA's sanktionskampagne, men restriktioner på skibsfart, finansielle risici og truslen om straffe kan stadig reducere mængden af iransk olie, der når frem til køberne. Dermed rammes Irans vigtigste kilde til hård valuta, selv uden fuld international enighed. 19

Hvorfor advarslen er vigtig nu

De diplomatiske bestræbelser er gået i stå, samtidig med at Washington forbereder en ny runde økonomiske tiltag, og Iran truer med et alvorligt svar. 522 Konfrontationen bevæger sig derfor mod en kamp om økonomisk overlevelse, adgang til søveje og tredjelandes tilslutning.

Irans budskab til nabolandene var dermed mere end en advarsel mod sanktioner. Det var en erklæring om, at deltagelse i USA's preskampagne kan blive betragtet som en fjendtlig handling. Men budskabet synliggjorde også Teherans centrale risiko: Gengældelse mod regionale handelspartnere kan få den økonomiske isolation, Iran frygter, til at indtræffe hurtigere.

Det umiddelbare spørgsmål er derfor ikke kun, om sanktionerne vil skade Iran. Spørgsmålet er, om presset og modpresset fører til en diplomatisk åbning – eller skaber en bredere regional spiral, hvor hver ny restriktion udløser en ny trussel mod handel, skibsfart eller nabolandene.