Irans syvdagesplan var et betinget tilbud – ikke et løfte om, at skibstrafikken straks ville blive genoptaget. Teheran foreslog at åbne Hormuzstrædet og genstarte atomforhandlingerne, hvis USA først ophævede sin flådeblokade af iranske havne, lempede sanktionerne på iransk oliesalg og gik med til en våbenhvile i regionen, også i Libanon.
2
USA’s præsident Donald Trump afviste offentligt forslaget og kaldte aftalen uacceptabel, men forklarede ikke nærmere, hvilke vilkår han sagde nej til. Senere sagde han, at han forventede, at forhandlingerne med Iran kunne blive genoptaget. Iran fastholdt sine betingelser og sagde, at landet endnu ikke havde modtaget et formelt amerikansk afslag.
3
7
14
21
Hvad gik Irans plan ud på?
Irans udenrigsminister Abbas Araghchi sagde, at syvdagesfristen først ville begynde, når USA havde accepteret planen. Forslaget koblede altså en regional våbenhvile og genåbningen af strædet sammen med nye samtaler om Irans atomprogram. Til gengæld skulle Washington ophæve blokaden af iranske havne og lempe sanktionerne på iransk olie.
2
Planen ville genstarte atomforhandlingerne, men ikke løse striden om Irans atomprogram. En højtstående iransk embedsmand sagde, at Teheran ikke ville give indrømmelser på området, selv hvis USA accepterede forslaget.
1
17
Hvorfor sagde Trump nej?
Trump sagde, at aftalen ikke ville være acceptabel, uden offentligt at uddybe sin begrundelse. Han hævdede også, at Iran ønskede strædet åbnet, fordi landet mistede indtægter.
3
6
14 Forslaget krævede, at USA lempede presset på Iran, før Hormuzstrædet blev åbnet, mens de svære spørgsmål om atomprogrammet skulle forhandles senere. Dermed stod flere af de centrale uenigheder stadig uløste.
2
17
Afvisningen betød dog ikke nødvendigvis, at diplomatiske kontakter var slut. Trump sagde, at han ventede nye samtaler i den kommende uge, og medier rapporterede om muligheden for indirekte forhandlinger via Qatar.
21
37 Qatar er nævnt som kanal for dette initiativ; de foreliggende oplysninger fastslår ikke, at Pakistan var mægler i netop denne plan.
3
5
Hvad kan stå i vejen for en aftale?
Konflikten havde på dette tidspunkt varet næsten syv måneder, og stridighederne om Hormuzstrædet havde forstyrret energiforsyningen. Det kan give parterne grunde til at fortsætte forhandlingerne, men løser ikke uenighederne om blokaden, sanktionerne, våbenhvilen eller atomprogrammet.
2
17
22
31
Der har også været rapporter om, at Trump overvejede nye amerikanske angreb efter kongresvalget i november. Oplysningerne byggede på anonyme embedsmænd og var ikke en offentliggjort, endelig beslutning.
4
15 Samtidig har rapporter peget på, at høje energipriser kunne lægge et politisk pres på USA op til midtvejsvalget.
For nu er den sikreste konklusion, at nye samtaler fortsat er mulige, men at den afviste plan ikke har ført til en aftale om at genåbne Hormuzstrædet eller standse kampene. Iran holder fast i sine betingelser, mens Trump både har afvist tilbuddet og sagt, at han forventer nye forhandlinger.
7
21
37