IBM viser kvantefordel – samtidig vokser presset på Bitcoins sikkerhed

Demonstrationerne ligger i forlængelse af IBMs plan om at vise de første eksempler på kvantefordel inden udgangen af 2026. Planen omfatter blandt andet Nighthawk-processoren, der skal kunne køre kredsløb med 7.500 gates i op til tre moduler med hver 120 qubits. IBM sigter samtidig mod fejltolerant kvantecomputing i 2029 .

IBM ser milliardmarked i 2030'erne

IBM's topchef, Arvind Krishna, sagde den 30. juli i CNBC-programmet Mad Money, at kvantecomputing kan få en målbar effekt på både omsætning og indtjening i 2028 eller 2029 .

Krishna vurderede desuden, at teknologien ved udgangen af 2030'erne kan udgøre et marked med en potentiel værdi på 1.000 milliarder dollar .

Udmeldingen kom, mens IBM fastholdt sin plan om at investere mere end 10 milliarder dollar i kvantecomputing over fem år. Det sker på trods af svagere udvikling i selskabets infrastrukturforretning. I et brev til investorer fastholdt Krishna, at IBM fortsat sigter mod at levere sin første store fejltolerante kvantecomputer i 2029 .

Derfor er Bitcoin udsat

Truslen mod Bitcoin handler ikke om, at en kvantecomputer kan gætte en adgangskode. Den handler om den digitale signaturordning ECDSA-256, der bruger den elliptiske kurve secp256k1 til at sikre Bitcoin-transaktioner.

Med Shors algoritme kan en tilstrækkeligt avanceret kvantecomputer i teorien udlede en privat nøgle fra en offentlig nøgle. Det kan gøre det muligt at underskrive en transaktion og flytte bitcoin, som angriberen ikke ejer.

Googles Quantum AI offentliggjorde i marts 2026 nye ressourceberegninger for et angreb på secp256k1. Forskerne beskriver blandt andet en løsning med højst 1.200 logiske qubits og omkring 90 millioner Toffoli-gates eller en løsning med højst 1.450 logiske qubits og omkring 70 millioner gates .

På en superledende arkitektur med en fysisk fejlrate på 10⁻³ kan sådanne kredsløb ifølge beregningerne køre på få minutter med færre end 500.000 fysiske qubits. Det er en reduktion på cirka 20 gange sammenlignet med estimater fra 2019 . Hvis den første fase af beregningen er forberedt på forhånd, kan selve angrebet under bestemte forudsætninger gennemføres på omkring ni minutter .

Offentlige nøgler er den afgørende detalje

Risikoen er ikke ens for alle bitcoin-adresser. Adresser, der allerede har brugt midler, kan have afsløret deres offentlige nøgle på blockchainen. De kan i teorien være sårbare retroaktivt: En angriber kan udlede den private nøgle fra den offentlige nøgle og tømme adressen, hvis teknologien bliver tilgængelig.

Google-forskningen peger på cirka 6,9 millioner BTC, svarende til omkring 32 procent af den samlede beholdning, i wallets med eksponerede offentlige nøgler . Omtalen af cirka 34 procent – omkring 6,8 millioner BTC – bruges bredt, men den præcise procentdel blev ikke uafhængigt bekræftet af kilderne i dette materiale.

Det er dog vigtigt at sætte tallene i perspektiv. En akademisk artikel fra juli 2026 anslår behovet til 1.200–2.330 logiske qubits og et langt bredere interval på 0,5–320 millioner fysiske qubits. Samme artikel understreger, at der i dag ikke findes en kvantecomputer, som er stor og stabil nok til et kryptografisk relevant angreb. De største demonstrerede maskiner har omkring 1.000–1.200 fysiske qubits .

Finanssektoren vil betale for en løsning

Den 23. juli 2026 blev Bitcoin Security Consortium lanceret. Ni virksomheder – BlackRock, Fidelity Digital Assets, Coinbase, Strategy, Block, Galaxy Digital, Anchorage Digital, ARK Invest og Blockstream – har tilsammen lovet 15 millioner dollar over tre år til forskning i Bitcoins sikkerhed og udvikling af open source-software. Kvantemodstandsdygtighed er et centralt fokus .

Pengene placeres ikke i én fælles central fond. Konsortiet fungerer i stedet som en koordinerings- og finansieringsmekanisme, hvor hvert medlem selv vælger, hvilke udviklere, forskere og organisationer der skal modtage støtte . Konsortiet styrer heller ikke i sig selv Bitcoins protokol.

Galaxy Digitals deltagelse er dokumenteret gennem medlemskabet af konsortiet. Materialet her giver derimod ikke tilstrækkelig uafhængig dokumentation for et separat initiativ kaldet Galaxy Digital Bitcoin Quantum Readiness Initiative. Det samme gælder en specifik, separat lanceret Coinbase-bestyrelse for kvantecomputing.

Den uløste udfordring: Hvordan flytter Bitcoin til nye signaturer?

Selv om behovet for forberedelse vokser, har Bitcoin-protokollen fortsat ingen aktiveret og bredt accepteret migrationsvej til postkvantekryptografi – altså kryptografi, der er designet til at modstå angreb fra fremtidige kvantecomputere.

Udkastet BIP-361, som blandt andet vil introducere en kvantesikker signaturordning, er fortsat omstridt i Bitcoin-udviklermiljøet. Der er endnu ikke opnået enighed om aktivering .

Det er netop dette hul, konsortiet forsøger at medvirke til at lukke: at finansiere forskning, kode, sikkerhedsgennemgange og den brede tekniske proces, der skal til, før en overgang kan gennemføres.

Konklusion

Der findes endnu ingen kryptografisk relevant kvantecomputer, og afstanden til en sådan maskine er fortsat stor. Men 2026 har ændret risikobilledet på tre vigtige måder:

• IBM har rapporteret to demonstrationer af kvantefordel på praktisk relevante problemer.
• Google Quantum AI har reduceret de anslåede hardwarekrav til et angreb på Bitcoins signaturkryptografi med cirka 20 gange.
• Bitcoin Security Consortium viser, at store kapitalforvaltere, kryptovirksomheder og infrastrukturaktører nu finansierer arbejdet med Bitcoins kvantesikkerhed.

Det centrale problem er dog stadig uløst: Bitcoin har endnu ingen live og bredt accepteret BIP, der fastlægger, hvordan netværket skal skifte til kvantesikre signaturer.