Siden Apple indførte systemet i 2021, har tredjepartsapps, der vil bruge data til bestemte former for sporing på tværs af virksomheder, skullet indhente to former for tilladelse:
De strenge ekstra krav gjaldt ikke Apple på samme måde. Problemet var derfor ifølge Bundeskartellamt ikke, at Apple bad brugerne om samtykke, men at samtykkeforløbet var forskelligt alt efter, hvem der bad om tilladelsen:
Konkurrencesagen handlede altså om, hvordan privatlivsreglerne var designet og anvendt forskelligt – ikke om selve princippet om at spørge brugerne, om de vil tillade sporing.
De bindende forpligtelser omfatter både udformningen af samtykkevinduerne og den måde, appudviklere må præsentere forespørgslerne på.
Apple skal redesigne det ATT-vindue, som vises i tredjepartsapps. Ordlyd, præsentation og visuelle elementer må ikke udformes på en måde, der afholder brugerne fra at give samtykke. Målet er at bringe forespørgslen fra tredjepartsapps langt tættere på Apples egen samtykkeproces.
Appudviklere får bedre mulighed for at kombinere Apples sporingsforespørgsel med andre nødvendige samtykker efter databeskyttelsesreglerne. Det skal mindske den separate »dobbelte barriere«, som hidtil kunne gøre processen mere besværlig for konkurrerende apps end for Apples egne tjenester.
Apple har fire måneder til at gennemføre ændringerne, efter at afgørelsen er blevet formelt forkyndt. En uafhængig kontrollør skal overvåge, om selskabet overholder forpligtelserne, i syv år.
Selv om undersøgelsen blev gennemført af den tyske konkurrencemyndighed, begrænser aftalen sig ikke til tyske brugere. Forpligtelserne gælder i næsten hele EU.
Det gør sagen vigtig for appudviklere og virksomheder inden for mobilannoncering i hele Europa. Når samtykkeprocessen ændres, kan det påvirke, hvor ofte brugere tillader databrug til målrettede reklamer, og hvor let udviklerne kan kombinere deres egne privatlivsoplysninger med Apples systemforespørgsel.
Apple fjerner ikke det grundlæggende krav om samtykke. Tredjepartsudviklere skal fortsat have brugerens tilladelse, før de må udføre de omfattede former for sporing på tværs af tjenester og virksomheder.
Ændringen handler i stedet om konkurrenceneutralitet. Apple skal gøre samtykkeprocessen for egne tjenester og rivaliserende apps mere sammenlignelig og undgå designvalg, der skubber brugerne mod et bestemt svar. Privatlivsbeskyttelsen består derfor, mens mekanikken og præsentationen af samtykket ændres.
Den tyske aftale er del af en bredere europæisk konflikt om, hvorvidt en dominerende platform må stille strengere krav til konkurrenternes datatilladelser end til sine egne tjenester.
Frankrigs konkurrencemyndighed idømte Apple en bøde på 150 millioner euro i marts 2025. Myndigheden fandt, at gennemførelsen af ATT kunne skade konkurrencen på markedet for mobilannoncering, men understregede samtidig, at selve målet om at beskytte brugernes privatliv ikke var hovedproblemet. Det var måden, systemet var blevet gennemført på.
Italiens konkurrencemyndighed fulgte senere efter med en bøde på 98,6 millioner euro. Her var konklusionen, at Apples ATT-politik hæmmede konkurrencen i App Store, og at Apple havde udnyttet sin dominerende position.
Reklamevirksomheder og appudviklere, herunder Meta, har generelt kritiseret, at ATT gør det vanskeligere at måle og levere målrettede annoncer. De tilgængelige kilder dokumenterer dog ikke et specifikt, aktuelt krav fra Meta om bestemte datamængder i forbindelse med den tyske aftale.
Sammen med sagerne i Frankrig og Italien viser den tyske aftale en tydelig europæisk skillelinje: Privatlivsbeskyttelse kan være legitim, men en dominerende platform kan blive undersøgt, hvis dens privatlivsregler påfører konkurrerende udviklere større samtykkebyrder end platformens egne tjenester. Apples løsning i Tyskland skal imødegå netop den bekymring gennem neutrale forespørgsler, et mindre opsplittet samtykkeforløb og langvarig kontrol.