Fujitsu viser diamantbaseret kvanteprototype med lys på chippen

Fujitsus meddelelse 8. september 2026 er først og fremmest en hardwaremilepæl – ikke lanceringen af en stor, fejltolerant kvantecomputer. Selskabet oplyser, at det har udviklet verdens første fungerende prototype af en diamant-spin-kvantecomputer, hvor tin-vakanscentre (SnV) er integreret direkte i fotoniske integrerede kredsløb. Systemet kan udføre kvanteporte og er tænkt som et grundlag for senere optisk sammenkobling af moduler. 211

Hvad har Fujitsu bygget?

Prototypen anvender SnV-centre i diamant som spin-qubits. Fujitsu har kombineret qubitsene med fotonik på chippen, så lys kan bruges til at styre og aflæse qubits – og i selskabets skaleringsmodel til at forbinde fremtidige kvantecomputermoduler. 211

Det er en anden hardwarevej end de superledende processorer, der dominerer en stor del af kvantecomputerudviklingen. Fujitsus fokus er ikke blot at erstatte superledende qubits på kort sigt, men at udvikle en platform, der kan forene præcise diamant-spin-operationer med optiske forbindelser mellem moduler. 2

Hvorfor er fotonik på chippen vigtigt?

En af de store udfordringer ved at opskalere kvantehardware er at forbinde brugbare qubits uden at ødelægge den skrøbelige kvanteinformation. I Fujitsus prototype sidder diamantqubits og fotoniske komponenter i samme system, så kontrol- og signallys kan ledes gennem optiske bølgeledere.

Ifølge Fujitsus tekniske materiale anvendes optiske bølgeledere af aluminiumoxid, som er designet til det synlige bølgelængdeområde, der bruges til styring af SnV-centrene og til signallys. 11

Fujitsu fremhæver tre teknologiske byggesten bag resultatet:

• teknologi til konvertering af kvantekredsløb og styring af qubits i diamant-spin-hardware;
• heterogen sammenføjning og udtynding af diamant med strukturer af aluminiumoxid og siliciumdioxid; og
• fremstilling af fotoniske integrerede kredsløb, der er kompatible med SnV-centre. 213

Tilsammen skal det gøre den fysiske qubit-enhed anvendelig via et mere almindeligt kvantecomputermiljø – frem for kun som et laboratorieeksperiment.

Stadig ekstrem kulde – men en højere driftstemperatur

Fujitsu oplyser, at prototypen kan køre ved omkring −271,6 °C. Det er varmere end de cirka −273,13 °C, som virksomheden angiver som typisk driftstemperatur for superledende kvantecomputere. Men systemet er fortsat kryogent og kræver altså specialiseret køleinfrastruktur. 2

Virksomheden har også demonstreret brug af prototypen via sin Fujitsu Hybrid Quantum Computing Platform. Ifølge Fujitsu kan platformens kredsløbskonvertering oversætte brugernes kvantekredsløb, så de ikke behøver at arbejde direkte med detaljerne i diamant-spin-hardwaren. 213

Forskningen bag prototypen

Arbejdet bygger på et forskningssamarbejde, der begyndte i 2020 mellem Fujitsu, Delft University of Technology og QuTech, et kvanteteknologisk forskningsinstitut under TU Delft. 12

Fujitsu peger også på tidligere resultater som fundament for den nye SnV- og fotonikprototype. Det gælder blandt andet en demonstration i marts 2025 af et universelt gatesæt med en fejlrate under 0,1 procent samt tidligere demonstrationer af fjernsammenfiltring og gate-operationer med nitrogen-vakanscentre. 2

Hvad er næste skridt – og hvad er det ikke?

Den annoncerede maskine er en prototype med ét modul. Den må ikke forveksles med en kvantecomputer med 250 eller 1.000 logiske qubits. Det er Fujitsus udviklingsmål, ikke kapacitet, som den nye prototype allerede har demonstreret. 28

Fujitsus køreplan omfatter:

• en diamant-spin-prototype med flere moduler i 2027;
• videre arbejde med at integrere diamant-spin- og superledende hardware efter 2030;
• et mål om 250 logiske qubits i regnskabsåret 2030; og
• et mål om 1.000 logiske qubits i regnskabsåret 2035. 238

Planerne erstatter ikke Fujitsus superledende program. I 2025 indledte selskabet forskning og udvikling af en separat superledende maskine med over 10.000 fysiske qubits. Målet er færdiggørelse i regnskabsåret 2030, og systemet er planlagt til at fungere med 250 logiske qubits. 36

Betydningen: To spor mod større kvantecomputere

Med prototypen signalerer Fujitsu, at det satser på mere end én vej mod skalerbar kvanteberegning: superledende hardware til et system med mange fysiske qubits og diamant-spin-moduler, der på længere sigt kan forbindes med lys i hybride arkitekturer.

Om diamant-spin-metoden faktisk kan vokse fra prototype til større systemer, afhænger især af de næste demonstrationer – herunder pålidelige optiske forbindelser mellem moduler. Den nuværende enkeltmodul-milepæl er derfor vigtig, men ikke i sig selv et bevis på en storskala-kvantecomputer. 28

Timingen understreger samtidig forandringer i Japans kvantehardwarelandskab. Nyhedsmedier har rapporteret, at NEC indstillede udviklingen af fysisk kvantecomputerhardware ved udgangen af marts 2026 på grund af udfordringer med kommercialisering. Det var medieoplysninger og ikke en produktmeddelelse fra NEC. Fujitsu fortsætter derimod investeringerne i både superledende og diamant-spin-baserede tilgange. 1718