Hvorfor undskyldte Gustavo Petro efter Colombias beslutning om Golanhøjderne?

Tidligere Colombias præsident Gustavo Petro undskyldte over for arabiske lande og muslimer, efter hans efterfølgers regering anerkendte israelsk suverænitet over Golanhøjderne. Petro sagde, at colombianere traditionelt har betragtet området som syrisk – ikke israelsk.

Beslutningen er et markant kursskifte i Colombias udenrigspolitik. Under Petro bevægede regeringen sig væk fra Israel og tættere på den palæstinensiske sag. Colombia blev samtidig kun det andet land efter USA, der formelt anerkender israelsk suverænitet over området.

Hvad undskyldte Petro for?

Petro undskyldte for den colombianske regerings beslutning – ikke for en politik, han selv havde ført. I en udtalelse skrev han, at colombianere ikke betragtede Golanhøjderne som israelsk territorium, og at området historisk var blevet opfattet som en del af Syrien, sådan som det også er tilfældet i størstedelen af verden.

Hans udtalelse fremstillede anerkendelsen som et brud mellem den nye regerings linje og det syn, han mente var det historisk gældende i Colombia og afspejlede den dominerende internationale position. Petro kritiserede også det, han beskrev som udenlandsk indblanding i Colombias seneste præsidentvalg. Denne påstand fremgår imidlertid af rapporteringen som Petros egen anklage og er ikke uafhængigt fastslået.

Hvem anerkendte Israels suverænitet?

Anerkendelsen kom fra Colombias nyindsatte præsident, Abelardo de la Espriella. Hans regering meddelte den 10. august 2026, at Colombia anerkendte Israels suverænitet over Golanhøjderne samt Israels ret til at beskytte sig mod trusler udefra.

Meldingen kom få dage efter, at de la Espriella tiltrådte den 7. august, og den signalerede hans ønske om at genopbygge forholdet til Israel. Colombia blev dermed sammen med USA et af de kun to lande, der i den leverede rapportering formelt anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne.

En skarp international reaktion

Reaktionerne var dybt splittede:

• Syrien: Damaskus indgav en formel klage til FN. Syrien beskrev anerkendelsen som en afvisning af landets rettigheder og protesterede mod Colombias støtte til Israels krav.
• Egypten: Cairo afviste beslutningen og kaldte den et brud på international ret og relevante FN-resolutioner. Egypten fastholdt samtidig Syriens rettigheder over området.
• Arabiske lande: Arabiske regeringer og regionale organisationer fordømte skridtet som et forsøg på at legitimere Israels besættelse og som værende i strid med international ret.
• Israel: Premierminister Benjamin Netanyahu hilste Colombias beslutning velkommen, mens udenrigsminister Gideon Saar takkede de la Espriella for det, han kaldte en historisk anerkendelse.

Rapporteringen tegner derfor et tydeligt diplomatisk skel: Israel bakkede op om beslutningen, mens Syrien, Egypten og andre arabiske regeringer afviste den.

Hvordan adskiller beslutningen sig fra Petros politik?

Anerkendelsen vender op og ned på flere dele af Petros linje over for Israel. Under hans præsidentperiode afbrød Colombia de diplomatiske forbindelser med Israel i 2024 og beordrede en diplomatisk mission i Ramallah. Tiltagene afspejlede en tættere tilknytning til den palæstinensiske sag.

De la Espriellas regering har i stedet bevæget sig i retning af stærkere forbindelser til Israel og har taget Israels standpunkt om Golanhøjderne til sig. Anerkendelsen er derfor mere end en isoleret udmelding om territorial suverænitet: Den er et tidligt tegn på et bredere udenrigspolitisk skifte væk fra Petro-æraen.

Petros undskyldning understreger selv dette politiske brud. Det er nu hans efterfølger, der taler på Colombias vegne internationalt, men Petro argumenterer for, at den nye position hverken afspejler landets historiske syn på Golanhøjderne eller den linje, han selv førte som præsident.