Sekundære rapporter, der henviser til Eurostats udgivelse, angiver, at konkurserne i euroområdet steg 6,9 procent, mens nye registreringer faldt 0,1 procent i andet kvartal. De tal fremgår ikke af det medfølgende uddrag fra Eurostats primære udgivelse og bør derfor læses som rapporterede oplysninger, der ikke er uafhængigt efterprøvet her.
Faldet i nye virksomhedsregistreringer var koncentreret i flere dele af erhvervsøkonomien. De største tilbagegange blev målt i:
Udviklingen var dog ikke ens på tværs af sektorer. Inden for information og kommunikation steg registreringerne med 8,8 procent, mens byggebranchen gik frem med 1,0 procent. Registreringerne i finansielle tjenester var uændrede.
Det peger på meget forskellige vilkår i økonomien snarere end et ensartet tilbagetog i oprettelsen af nye virksomheder. Digitale og kommunikationsrelaterede aktiviteter tiltrak fortsat nye registreringer, mens industri, hospitality samt uddannelses- og socialområdet blev svækket.
Konkursbegæringerne steg i fem af de otte sektorer, som Eurostat følger. Den største stigning blev registreret inden for uddannelse og sociale aktiviteter, hvor antallet steg med 21,1 procent.
Tilgængelige rapporter peger også på flere konkurser inden for transport og finansielle tjenester. Omvendt faldt antallet af konkursbegæringer i hotel- og restaurationsbranchen, byggebranchen og handel.
Resultatet viser, at udviklingen i nye virksomhedsregistreringer og konkurser ikke nødvendigvis følges ad. I nogle sektorer blev der startet færre virksomheder, samtidig med at flere eksisterende virksomheder gik konkurs.
Stigningen på 21,1 procent inden for uddannelse og sociale aktiviteter bør dog fortolkes med omtanke. Kategorien omfatter aktiviteter knyttet til uddannelse og social støtte, men kvartalstallet viser ikke, at alle skoler, plejetilbud, familieorganisationer eller virksomheder inden for ældrepleje er i økonomiske vanskeligheder. Der er tale om en ændring i antallet af konkursbegæringer på sektorniveau – ikke et mål for indtjening, kvalitet eller levedygtighed hos de enkelte udbydere.
Det tilgængelige materiale indeholder ikke en pålidelig rangliste over de lande, der havde de største stigninger i nye registreringer eller konkurser i andet kvartal. Det vil derfor være misvisende at udpege et land som topscorer uden den underliggende Eurostat-tabel.
Når det gælder fald i konkursbegæringer, angiver tilgængelige rapporter, at Malta havde det største fald på 50,0 procent, efterfulgt af Cypern med 41,7 procent og Slovakiet med 33,5 procent. Rapporteringen understreger samtidig, at procenttallet for Cypern blev forstærket af landets relativt lave antal sager.
Kvartalsvise procentændringer skal derfor ses i sammenhæng med størrelsen på det marked, de bygger på. En stor procentvis ændring i et lille land kan dække over et forholdsvis begrænset antal ekstra eller færre sager, og ét kvartal er ikke nok til at fastslå en varig national tendens.
ECB’s undersøgelse for andet kvartal viste, at virksomhedernes samlede finansieringsvilkår blev yderligere strammet. Det gjaldt især små og mellemstore virksomheder i en situation med højere låneomkostninger og vanskeligere adgang til finansiering.
Euroområdets banker meldte desuden om en moderat nettoopstramning af kreditstandarderne for erhvervslån og kreditlinjer. Netto 7 procent af bankerne oplyste, at de havde strammet kreditkravene.
Strammere kredit kan gøre det sværere for virksomheder at refinansiere gæld, finansiere den løbende drift, håndtere forsinkede betalinger eller investere i en periode med svag efterspørgsel. Højere renter kan samtidig gøre pengestrømmen mere sårbar.
Det er plausible mekanismer, der kan forbinde finansielle vilkår med øget konkursrisiko. Eurostats tal for registreringer og konkurser dokumenterer dog ikke i sig selv, at strammere långivning var årsagen til stigningen i andet kvartal.
Stigningen på 21,1 procent i uddannelse og sociale aktiviteter er det tydeligste advarselssignal i sektortallene. Mange organisationer på disse områder kan være påvirket af en kombination af arbejdskrafttunge driftsomkostninger, begrænset mulighed for at hæve priserne og afhængighed af offentlig, institutionel eller privat finansiering.
Når finansiering bliver dyrere eller sværere at få adgang til, kan udbydere med små kontantreserver blive særligt udsatte. Det gælder potentielt også virksomheder og organisationer inden for familiehjælp og ældrepleje, som ligger inden for eller kan være nært beslægtet med de aktiviteter, der indgår i Eurostats brede kategori.
Denne fortolkning er dog en analyse – ikke et direkte resultat af Eurostats konkursstatistik. Data viser, hvor antallet af konkursbegæringer steg, men ikke virksomhedernes konkrete omkostninger, finansieringsmodeller, avancer eller årsager til sammenbrud. ECB’s undersøgelser understøtter, at kreditvilkårene var en vigtig del af det bredere erhvervsmiljø, men de isolerer ikke effekten på uddannelses-, familie- eller ældreplejeområdet.
Udviklingen i andet kvartal bør bedst forstås som en advarsel om virksomhedernes fornyelse og modstandskraft – ikke som et bevis på en ensartet europæisk nedtur. EU’s økonomi voksede moderat, registreringerne inden for information og kommunikation steg markant, og nogle lande og sektorer oplevede færre konkursbegæringer.
Samtidig peger den samlede stigning i konkurser, faldet i nye registreringer og de strammere finansieringsvilkår på et vanskeligere erhvervsklima for virksomheder, der er afhængige af billig kredit eller har begrænset økonomisk råderum.
Den vigtigste pointe er sektorspecifik: Uddannelse og sociale aktiviteter oplevede både den største stigning i konkursbegæringer og et fald i nye registreringer. Kombinationen bør følges tæt – især blandt arbejdskrafttunge udbydere og organisationer, der kun i begrænset grad kan hæve priserne eller skaffe ekstra finansiering.