Hvorfor Lagarde vil have Europa til at “starte europæisk og skalere europæisk” inden for AI

Christine Lagardes budskab er både en advarsel og en konkret politisk anbefaling: Europa må ikke gentage den første digitale revolution, hvor en stor del af den kommercielle værdi fra informations- og kommunikationsteknologi blev skabt og indfanget andre steder. Hun beskrev kunstig intelligens som en anden digital revolution og argumenterede for, at et europæisk nederlag vil svække produktivitet, innovation og strategisk indflydelse.

Der er dog også positive tegn. Europæiske virksomheder investerer allerede i AI. Risikoen er ifølge Lagarde, at Europas opsplittede indre marked og kapitalmarkeder forhindrer investeringerne i at brede sig i økonomien og hjælper virksomheder med at vokse til global størrelse.

Europa investerer i AI – men investering er kun første skridt

En undersøgelse, som Lagarde henviste til, viser, at virksomheder i euroområdet forventer at afsætte omkring 9 % af deres samlede investeringer til AI i 2026. Det er et tydeligt tegn på interesse fra erhvervslivet, men ikke i sig selv et bevis på, at Europa allerede har vundet AI-kapløbet.

Andre data fra Den Europæiske Centralbank, ECB, peger på en hastigt stigende anvendelse. Andelen af ansatte, der oplyser, at de bruger AI, steg fra 26 % i 2024 til 40 % i 2025. I en anden tale sagde Lagarde, at udbydere af digitale tjenester oplevede tocifret vækst, efterhånden som virksomheder tog AI-værktøjer i brug. Virksomheder, der havde indført AI, opnåede samtidig gennemsnitlige produktivitetsgevinster på omkring 4 %.

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, om europæiske virksomheder vil købe AI-værktøjer. Det er, om de kan bruge dem produktivt, finansiere en udvidelse og vokse på tværs af grænser uden at være nødt til at flytte andre steder hen.

Barriererne: Et opsplittet marked og opsplittet kapital

Lagarde pegede på to tæt forbundne problemer. For det første er EU's indre marked ikke tilstrækkeligt integreret, når det gælder digitale teknologier. Forskellige nationale regler, retssystemer og administrative krav kan gøre det vanskeligt for en virksomhed at tilbyde en digital tjeneste i hele EU lige så enkelt, som den kan operere på ét stort nationalt marked.

For det andet er Europas kapitalmarkeder fortsat fragmenterede. Det begrænser adgangen til den risikovillige kapital, som innovative virksomheder har brug for, når de bevæger sig ud over opstartsfasen og skal rejse større beløb gennem venturekapital, vækstkapital eller aktieudstedelser.

Tilsammen skaber problemerne en ulempe for såkaldte scale-ups – virksomheder, der er kommet videre end opstarten og skal vokse hurtigt. En lovende virksomhed kan få sværere ved at udvide på tværs af europæiske grænser, skaffe finansiering i de senere vækstfaser eller blive børsnoteret effektivt i Europa.

Det materiale, der ligger til grund for Lagardes udtalelser, indeholder ikke en verificeret, kvantitativ sammenligning af udflytninger eller finansieringsmangler. Omfanget af ulempen bør derfor ikke overdrives. Bekymringen er dog klar: Europa kan godt skabe innovation uden at fastholde tilstrækkeligt mange af virksomhederne og den økonomiske værdi, som innovationen skaber.

Derfor er Europas gamle vækstmodel under pres

Lagarde satte AI-debatten ind i en bredere analyse af den europæiske økonomi. Hun sagde, at efterkrigstidens vækstmodel byggede på gensidigt forstærkende grundpiller, som nu er ved at blive svækket. Presset kommer blandt andet fra flere handelsrestriktioner, relativt høje energiomkostninger og et stærkere Kina i den industrielle konkurrence.

Det gør AI vigtig for mere end teknologisektoren. Hvis europæiske virksomheder kan bruge AI i produktion, serviceerhverv og forskning, kan teknologien understøtte produktiviteten og delvist opveje de kræfter, der gør den traditionelle eksportdrevne model mindre pålidelig. ECB har også beskrevet skiftet mod immaterielle investeringer som AI som en mulig stødpude for aktiviteten i euroområdet under den aktuelle usikkerhed.

Lagardes argument er ikke, at AI alene kan løse Europas økonomiske problemer. Pointen er snarere, at skala, produktivitet og stærkere europæisk kapacitet bliver vigtigere, efterhånden som de internationale forhold, der tidligere understøttede Europas vækst, bliver mindre stabile.

Det hjemlige forbrug giver en vis modstandskraft

På trods af de vanskelige vilkår fremhævede Lagarde den indenlandske efterspørgsel som en vigtig kilde til modstandskraft i euroområdet. Hun bemærkede også, at den seneste vækst havde holdt sig bedre, end det bredere pres ellers kunne have antydet.

Det er vigtigt, fordi den europæiske økonomi dermed har et stort kundegrundlag, hvor virksomheder kan tage AI i brug. En stor befolkning er dog ikke automatisk det samme som ét samlet marked. For at omsætte efterspørgsel til europæisk skala kræves fælles regler, tilgængelig finansiering og færre hindringer på tværs af grænser.

Lagardes plan: “Start europæisk og skalér europæisk”

Lagardes politiske svar handler grundlæggende om at få Europas eksisterende størrelse til at fungere mere som ét samlet marked.

1. Et dybere indre marked for digitale tjenester

Første skridt er at reducere de juridiske og administrative barrierer, der gør grænseoverskridende aktiviteter unødigt komplicerede – især i digitale sektorer. Målet er, at en virksomhed skal kunne udvikle og sælge i hele Europa uden at skulle opbygge en ny driftsmodel for hvert nationalt marked.

2. En valgfri selskabsform: “EU Inc.”

Lagarde har slået til lyd for en valgfri, standardiseret europæisk selskabsform, der ofte omtales som “EU Inc.” En sådan ramme ville give virksomheder mulighed for at stifte og drive selskab under et mere ensartet europæisk regelsæt i stedet for at navigere i et kludetæppe af nationale ordninger.

Forslaget skal gøre det lettere for innovative virksomheder at starte europæisk og skalere europæisk: etablere sig i Europa, betjene kunder på tværs af EU og forblive forankret dér, når de vokser.

3. Færdiggør integrationen af kapitalmarkederne

Det tredje element er en dybere integration af Europas kapitalmarkeder. Mere sammenhængende markeder kan gøre det lettere for opsparing fra hele EU at finansiere aktieinvesteringer, venturekapital og senere vækstfinansiering til virksomheder med globalt potentiale.

For AI-virksomheder kan finansieringen blive afgørende. Produktudvikling, ansættelse af specialister, opbygning af infrastruktur og international ekspansion kræver kapital langt ud over den første opstartsperiode.

Et vanskeligt aktiemarked for Europa

Lagardes advarsel kommer samtidig med en markant kontrast på de globale aktiemarkeder. AI-boomet har løftet teknologivurderingerne til niveauer, der senest blev set omkring dotcom-boblen, og det rejser spørgsmålet, om begejstringen på et tidspunkt kan føre til et kraftigt tilbageslag.

Samtidig er Europas markedsstruktur dårligere egnet til at finansiere og fastholde hurtigt voksende teknologivirksomheder. Det skaber en dobbelt udfordring: Europæiske investorer og virksomheder skal indfange mere af AI-muligheden, men må samtidig ikke antage, at høje værdiansættelser i sig selv dokumenterer varig økonomisk værdi.

Konklusionen

Ifølge Lagarde er Europas AI-problem ikke først og fremmest mangel på ambitioner eller investeringer fra virksomhederne. Problemet er, at Europa ikke får omsat et stort, men opdelt marked til reel skala.

Data viser allerede stigende anvendelse og betydelige planlagte investeringer. Virksomheder i euroområdet forventer blandt andet at bruge omkring 9 % af deres samlede investeringer på AI i 2026. Men uden færre barrierer i det indre marked, bedre integration af kapitalmarkederne og en enklere grænseoverskridende selskabsramme som “EU Inc.” kan europæiske innovatorer fortsat støde på hindringer mellem opfindelse og vækst.

Hendes konklusion er derfor lige så meget praktisk som teknologisk: Europa skal gøre det lettere for virksomheder at starte europæisk, finansiere europæisk og skalere europæisk, før den anden digitale revolution bliver indfanget andre steder.