Smuthullet: Når datterselskabets adresse ikke længere er nok

Tidligere var kontrollen i høj grad knyttet til, hvor chipsene fysisk blev leveret. Den nye amerikanske vejledning betyder, at et datterselskab af en virksomhed med hovedsæde i Kina skal have licens til at anskaffe avancerede amerikanske AI-chips – også hvis datterselskabet opererer i et andet land og modtager leverancen dér .

Det rammer netop den model, som kinesiske virksomheder ifølge brancheobservatører brugte: Købene blev kanaliseret gennem udenlandske selskaber i blandt andet Malaysia og Singapore. Strategien er blevet beskrevet som at “eksportere virksomheden i stedet for chippen” .

BIS nævnte specifikt Nvidia’s Blackwell- og Rubin-familier samt AMD’s MI350x som produkter, der er omfattet af de nye licenskrav . En talsperson for BIS sagde, at vejledningen præciserer “eksportlicenskrav, der har været gældende siden 2023” . Analyser og Reuters’ rapportering tyder dog på, at ændringen samtidig erkender et alvorligt hul i håndhævelsen .

Hvordan hullet opstod i maj 2025

Biden-administrationen offentliggjorde AI Diffusion Rule den 15. januar 2025. Kravene skulle efter planen træde i kraft den 15. maj . Formålet var at begrænse den globale adgang til avancerede AI-chips og forhindre, at teknologien blev omdirigeret til forbudte slutbrugere – især kinesiske militær- og efterretningsaktører.

I maj 2025 trak Trump-administrationen imidlertid reglen tilbage, før den nåede at få fuld virkning. Jeffery Kessler, daværende undersekretær i handelsministeriet, instruerede samtidig BIS’ håndhævelsesfolk i ikke at håndhæve reglen, mens en afløser blev udarbejdet .

Den nye regel kom ikke i løbet af det efterfølgende år. Resultatet blev et håndhævelsesvakuum på omtrent ét år. Den tilbagetrukne regel havde ikke tydeligt lukket kanalen gennem udenlandske datterselskaber, og kinesiske virksomheder kunne derfor bestille avancerede chips via udenlandske enheder uden at møde de forventede licenskrav .

Foundation for Defense of Democracies beskrev beslutningen som en delvis suspension af kontrollen med salget af avancerede chips til kinesiske virksomheder .

Hvor mange chips kan være sluppet igennem?

Reuters har med henvisning til kilder i chipindustrien rapporteret, at hundredtusindvis af avancerede chips muligvis blev eksporteret til kinesiske enheder gennem smuthullet i løbet af det år, hvor reglerne ikke blev håndhævet . Det drejer sig blandt andet om Nvidia’s Blackwell- og Rubin-processorer samt AMD’s MI350x-acceleratorer .

Det præcise antal er ukendt og kan være umuligt at fastslå. BIS’ vejledning gør samtidig klart, at virksomheder fortsat kan “fortsætte med at drive allerede indkøbte komponenter” . Chips, der allerede er nået frem til kinesisk tilknyttede købere, bliver altså ikke automatisk beslaglagt.

Allerede licenserede salg af mindre avancerede chips kan desuden fortsætte efter de tidligere vilkår . Den nye vejledning er derfor en håndhævelsespræcisering – ikke et totalt forbud mod al handel med AI-chips .

Kinas svar: USA forstyrrer forsyningskæderne

Den 4. juni sagde He Yongqian, talsperson for Kinas handelsministerium, at USA’s “misbrug af eksportkontrollen alvorligt har undermineret stabiliteten i de globale industrielle halvleder- og forsyningskæder” . Kina udtrykte “stor bekymring” over de amerikanske tiltag og opfordrede Washington til at rette sin praksis .

Udmeldingen følger et mønster, der går tilbage til oktober 2022. Dengang beskyldte kinesiske myndigheder USA for at “våbengøre” eksportkontrollen og bruge den som et redskab til teknologisk hegemoni .

En parallel strid om kinesiske industristøtter

Samme dag afviste Kinas handelsministerium også en ny OECD-rapport om industristøtte. Rapporten konkluderede, at kinesiske produktionsvirksomheder modtager tre til otte gange så meget statsstøtte som tilsvarende virksomheder i OECD-landene .

OECD’s MAGIC-database følger støtten til 525 af verdens største industrikoncerner på tværs af blandt andet halvledersektoren. Databasen registrerede 108 milliarder dollar i industristøtte fordelt på 15 centrale sektorer i 2024 .

Det kinesiske handelsministerium sagde, at rapporten mangler stringente begrebsdefinitioner, bygger på et skævt udvalg og drager ensidige og vilkårlige konklusioner . Ifølge ministeriet findes der ingen ensartet metode til at måle “subsidier”, og rapportens tilgang afviger fra de multilaterale rammer, herunder Verdenshandelsorganisationen (WTO) .

Beijing afviste også, at kinesiske virksomheders voksende globale markedsandele primært skyldes statsstøtte. I stedet fremhævede ministeriet stordriftsfordele, produktionseffektivitet og teknologisk udvikling .

Hvad betyder sagen for chipkrigen?

Sagen viser et grundlæggende problem ved USA’s eksportkontrol: Regler, der indføres af én administration, kan blive trukket tilbage eller sat på pause af den næste. Det kan skabe midlertidige muligheder for virksomheder, som forsøger at omgå kontrollen.

AI Diffusion Rule var ikke det eneste eksempel. Den såkaldte 50 Percent Affiliates Rule, som skulle få BIS til at undersøge virksomheder med betydelige ejerforbindelser til sortlistede kinesiske selskaber, blev også suspenderet i et helt år kort efter offentliggørelsen .

Den nye vejledning fra 31. maj forsøger at signalere en hårdere linje uden at udløse et øjeblikkeligt brud i handelen. Allerede leverede produkter forbliver hos kunderne, og tidligere licenserede salg af mindre avancerede chips kan fortsætte .

Det er endnu uvist, hvor effektivt tiltaget bliver. Kinesiske virksomheder brugte bevidst datterselskaber i tredjelande til at kanalisere indkøb under håndhævelseshullet , og der er fortsat juridiske gråzoner omkring, hvordan nationalitetsbaserede licenskrav skal anvendes på komplekse multinationale koncerner.

Smuthullet: Når datterselskabets adresse ikke længere er nok

Tidligere var kontrollen i høj grad knyttet til, hvor chipsene fysisk blev leveret. Den nye amerikanske vejledning betyder, at et datterselskab af en virksomhed med hovedsæde i Kina skal have licens til at anskaffe avancerede amerikanske AI-chips – også hvis datterselskabet opererer i et andet land og modtager leverancen dér .

Det rammer netop den model, som kinesiske virksomheder ifølge brancheobservatører brugte: Købene blev kanaliseret gennem udenlandske selskaber i blandt andet Malaysia og Singapore. Strategien er blevet beskrevet som at “eksportere virksomheden i stedet for chippen” .

BIS nævnte specifikt Nvidia’s Blackwell- og Rubin-familier samt AMD’s MI350x som produkter, der er omfattet af de nye licenskrav . En talsperson for BIS sagde, at vejledningen præciserer “eksportlicenskrav, der har været gældende siden 2023” . Analyser og Reuters’ rapportering tyder dog på, at ændringen samtidig erkender et alvorligt hul i håndhævelsen .

Hvordan hullet opstod i maj 2025

Biden-administrationen offentliggjorde AI Diffusion Rule den 15. januar 2025. Kravene skulle efter planen træde i kraft den 15. maj . Formålet var at begrænse den globale adgang til avancerede AI-chips og forhindre, at teknologien blev omdirigeret til forbudte slutbrugere – især kinesiske militær- og efterretningsaktører.

I maj 2025 trak Trump-administrationen imidlertid reglen tilbage, før den nåede at få fuld virkning. Jeffery Kessler, daværende undersekretær i handelsministeriet, instruerede samtidig BIS’ håndhævelsesfolk i ikke at håndhæve reglen, mens en afløser blev udarbejdet .

Den nye regel kom ikke i løbet af det efterfølgende år. Resultatet blev et håndhævelsesvakuum på omtrent ét år. Den tilbagetrukne regel havde ikke tydeligt lukket kanalen gennem udenlandske datterselskaber, og kinesiske virksomheder kunne derfor bestille avancerede chips via udenlandske enheder uden at møde de forventede licenskrav .

Foundation for Defense of Democracies beskrev beslutningen som en delvis suspension af kontrollen med salget af avancerede chips til kinesiske virksomheder .

Hvor mange chips kan være sluppet igennem?

Reuters har med henvisning til kilder i chipindustrien rapporteret, at hundredtusindvis af avancerede chips muligvis blev eksporteret til kinesiske enheder gennem smuthullet i løbet af det år, hvor reglerne ikke blev håndhævet . Det drejer sig blandt andet om Nvidia’s Blackwell- og Rubin-processorer samt AMD’s MI350x-acceleratorer .

Det præcise antal er ukendt og kan være umuligt at fastslå. BIS’ vejledning gør samtidig klart, at virksomheder fortsat kan “fortsætte med at drive allerede indkøbte komponenter” . Chips, der allerede er nået frem til kinesisk tilknyttede købere, bliver altså ikke automatisk beslaglagt.

Allerede licenserede salg af mindre avancerede chips kan desuden fortsætte efter de tidligere vilkår . Den nye vejledning er derfor en håndhævelsespræcisering – ikke et totalt forbud mod al handel med AI-chips .

Kinas svar: USA forstyrrer forsyningskæderne

Den 4. juni sagde He Yongqian, talsperson for Kinas handelsministerium, at USA’s “misbrug af eksportkontrollen alvorligt har undermineret stabiliteten i de globale industrielle halvleder- og forsyningskæder” . Kina udtrykte “stor bekymring” over de amerikanske tiltag og opfordrede Washington til at rette sin praksis .

Udmeldingen følger et mønster, der går tilbage til oktober 2022. Dengang beskyldte kinesiske myndigheder USA for at “våbengøre” eksportkontrollen og bruge den som et redskab til teknologisk hegemoni .

En parallel strid om kinesiske industristøtter

Samme dag afviste Kinas handelsministerium også en ny OECD-rapport om industristøtte. Rapporten konkluderede, at kinesiske produktionsvirksomheder modtager tre til otte gange så meget statsstøtte som tilsvarende virksomheder i OECD-landene .

OECD’s MAGIC-database følger støtten til 525 af verdens største industrikoncerner på tværs af blandt andet halvledersektoren. Databasen registrerede 108 milliarder dollar i industristøtte fordelt på 15 centrale sektorer i 2024 .

Det kinesiske handelsministerium sagde, at rapporten mangler stringente begrebsdefinitioner, bygger på et skævt udvalg og drager ensidige og vilkårlige konklusioner . Ifølge ministeriet findes der ingen ensartet metode til at måle “subsidier”, og rapportens tilgang afviger fra de multilaterale rammer, herunder Verdenshandelsorganisationen (WTO) .

Beijing afviste også, at kinesiske virksomheders voksende globale markedsandele primært skyldes statsstøtte. I stedet fremhævede ministeriet stordriftsfordele, produktionseffektivitet og teknologisk udvikling .

Hvad betyder sagen for chipkrigen?

Sagen viser et grundlæggende problem ved USA’s eksportkontrol: Regler, der indføres af én administration, kan blive trukket tilbage eller sat på pause af den næste. Det kan skabe midlertidige muligheder for virksomheder, som forsøger at omgå kontrollen.

AI Diffusion Rule var ikke det eneste eksempel. Den såkaldte 50 Percent Affiliates Rule, som skulle få BIS til at undersøge virksomheder med betydelige ejerforbindelser til sortlistede kinesiske selskaber, blev også suspenderet i et helt år kort efter offentliggørelsen .

Den nye vejledning fra 31. maj forsøger at signalere en hårdere linje uden at udløse et øjeblikkeligt brud i handelen. Allerede leverede produkter forbliver hos kunderne, og tidligere licenserede salg af mindre avancerede chips kan fortsætte .

Det er endnu uvist, hvor effektivt tiltaget bliver. Kinesiske virksomheder brugte bevidst datterselskaber i tredjelande til at kanalisere indkøb under håndhævelseshullet , og der er fortsat juridiske gråzoner omkring, hvordan nationalitetsbaserede licenskrav skal anvendes på komplekse multinationale koncerner.